
Kammerater fra Partizan Media har offentliggjort en ny dokumentarfilm om Folkekrigen i Tyrkiet med engelske undertekster, der følger den Tyrkiske Arbejder- og Bondebefrielseshær (TİKKO), der under ledelse af Tyrkiets Kommunistiske Parti/marxister-leninister (TKP/ML) fører Folkekrigen. Dokumentaren er fuldkommen produceret af TİKKO guerillaerne selv.
Filmens titel er “Guerillaens Fire Årstider”. Det henviser til et citat fra guerillaen Kammerat Yurdal, der fortalte en ny kæmper: “Man skal leve her i fire årstider, før man forstår guerillaen”. Kammeraterne fra Partizan Media fortæller:
“I dokumentaren fortælles den ideologiske, politiske og militære træning, livets organisering, arbejdsprocessen, guerillaens interventioner i nuværende hændelser osv., gennem øjnene på en ny guerilla, der har erfaret de fire årstider.
Mange detaljer om dagligdagslivet afsløres: at lave bål uden røg, sværhederne ved nattevandringer, at slå lejr, opbevaring og brød, vinterforberedelser, midler imod fjendtlige angreb, begejstringen for forårets ankomst, organiseringen af aktivitetsgrupper osv. Publikum gøres til en del af guerillaens daglige liv. Det blev også påpeget, at det kulturelle og kunstneriske arbejde er en uundværlig del af guerillaens liv, hvilket viser at guerillaen på ingen måde er afskåret fra livet og produktionen. […]
Mange kammerater, der deltog i dokumentaren, fra dens tekniske forberedelse til etapen med at filme den, fra opstillingen til de dagligdags rutiner, er blevet udødeliggjort i denne krig. Vores dokumentar har fået særlig vigtighed, fordi den viser deres liv”.
Vi anbefaler varmt denne dokumentarfilm til vores læsere. Den kan findes på kammeraternes hjemmeside her.