Efter mere end 14 dages belejring af Al-Shifa-hospitalet – det største hospital i Nordgaza – har IDF meldt at de trækker sig tilbage. IDF har efterladt, hvad der kun kan beskrives som et helvede på jord: Gazas Civilforsvar rapporterer, at der omkring Al-Shifa indtil videre er blevet fundet 300 lig og at flere hele tiden dukker op. Lig fra hele familiers ligger samlet i ruinerne og rådner op, mens Israel samtidig har taget 900 af de samlet 3.000 mennesker samlet på hospitalet som gidsler under påskud at være »mistænkte Hamas-kæmpere«.
Israel påstår at belejringen af hospitalet, som fandt sted den 18. marts, er en af deres mest succesfulde operationer i løbet af krigen. Men i virkeligheden er angrebet en stor moralsk, politisk og militær falliterklæring for Israel. Det er nemlig anden gang at IDF angriber hospitalet for at lede efter formodede Hamas-ledere. Sidste år i november fandt nemlig et lignende angreb sted, hvor mange civile blev myrdet og endnu flere såret. Dengang hævdede Israel også at have opnået en stor sejr, og hævdede siden hen at have etableret fuld kontrol over det nordlige Gaza.
Så hvorfor føler de sig nu nødsagede til at vende tilbage til hospitalet og Nordgaza? Operationen afslører at Israel ikke har styr på tingene, og at de stadig ikke har opnået hverken deres mål om at standse den væbnede frihedskamp eller som minimum at etablere kontrol i Nordgaza. Når IDF-tropper har forladt et område, går der ikke længe før at nye enheder af frihedskæmpere genoprettes og kæmper videre. Denne situation minder meget om de moralske nederlag som danske soldater mødte under besættelsen af Afghanistan. I den grønne zone i Helmand-provinsen i Afghanistan ville danske soldater typisk gå ind i en by, skyde og dræbe – ofte også civile – for senere at gå i troen om at Taliban var udryddet i byen, for senere at opdage at Taliban bare havde genoprettet kontrollen, umiddelbart efter at de var gået. På samme måde bliver IDF ved med at møde modstand fra frihedskæmperne, og har fanget sig selv i en nedslidningskrig de ikke kan vinde, hvilket gør deres imperialistiske herrer og bagland meget nervøse.
De eneste »resultater« de kan opnå er at myrde og udsulte civile i Gaza, men blodet vil kun vande modstanden og krigen dræner flere og flere ressourcer fra Israel og imperialisterne.
Den 1. april i København blev der organiseret en akut-demonstration for ofrene i Al-Shifa hospitalet, der fordømte Israels brutale og meningsløse overgreb mod civile. Demonstrationen var præget dyb af frustration og klassehad overfor denne folkemorderiske aktion af IDF og den danske imperialismes forsatte støtte til Israel.
Demonstrationen gik fra den Røde Plads til Blågårds Plads i det proletariske Nabolag Blågården. Her hilste masserne demonstrationen og fyrede fyrværkeri af mens palæstinensiske flag blev hængt ud fra flere vinduerne.
socialistiskrevolution.wordpress.com 