I Sverige havde fascister gjort en tradition ud af at holde et optog i anledningen af Karl den 7’s dødsdag d. 30/11, med alle deres fascistiske symboler og chauvanistiske synspunkter. De “venstreorienterede” lokalpolitikere i Lund, samt en række andre revisionister, opfordrede til at man skulle “tie det ihjæl”, og argumentet om at man skulle beskytte fascisternes “demokratiske rettigheder” blev påråbt. Men op til den 30. november 1991, valgte en række antifascister fra Lund og Malmö, sammen med BZ’ere fra København, at gøre det klart at nu var det nok og at der skulle gøres en ende på disse optog gennem Lunds midtby og arrangerede en moddemonstration. Moddemonstrationen havde en stor mobilisering, mange studerende var mødt op, og mange af masserne fra de proletariske nabolag, mødte op for at vise deres utilfredshed med fascisterne. De mange tusinde moddemonstranter spærrede den centrale Stora Södergatan af med barrikader mod politiet og fascisterne, mens der blev råbt slagråb som: “Stop rascismen, her og nu!”. Politiet gjorde en ihærdig indsats for at beskytte deres fascistiske kumpaner, men de par hundrede politibetjente kunne intet stille op imod moddemonstranterne. Politiet opgav at beskytte optoget og første gang blev marchen forhindret i at blive gennemført i Lund, den lille gruppe af 50-75 fascister blev kørt væk af politiet i busser, mens at masserne festede på gaderne. En lang række af de mere militante moddemonstranter, tog hen og fejrede sejren på et studenterhus på Kastanjegatan.

Men kampen var kun lige begyndt. Politiet omgrupperede og begyndte at opstille sig på Kastanjegaten og spærrer sidegaderne af, indsatslederen råber ”Framåt, framåt. Häng på nu. Kom igen för helvete.”, der udbryder gadekamp, der bliver kastet med sten og fyrværkeri mod politiet. Men omkring 190 politibetjente kunne ikke hamle op med moddemonstranterne, og til sidst trækker politiet sig tilbage og giver op. Sejren i Lund blev erobret – ikke kun over de ynkelige fascister, men også selve statens undertrykkelsesapparat måtte give op den aften. På trods af nogle forsøg i årene efter, måtte fascisterne også stoppe med at afholde deres optog, som konsekvens af modstanden den 30. november 1991.

Den 30. november vil huskes som en dag hvor masserne heltemodigt ydede modstand, ved at organisere sig og tage magten i deres egne hænder.