FORSVAR FORMAND GONZALOS FØRERSKAB OG HANS ALMÆGTIGE GONZALO TÆNKNING!

Vi deler hermed en uofficiel dansk oversættelse af erklæringen offenliggjort på hjemmesiden Kommunistisk Internationale (ci-ic.org), udgivet i anledningen af årsdagen for Formand Gonzalos fødsel og Folkets Befrielseshær i Peru.

Proletarer i alle lande, foren jer!

Den 3. december fejrer vi årsdagen for Formand Gonzalos fødsel og Folkets Befrielseshær i Peru.

Den 11. september har Formand Gonzalo givet sit eget liv for den uforgængeige marxisme-leninisme-maoisme, Partiet og Folkekrigen i den største lysende kampskyttegrav ved Callao Flådestation, gloværdigt blod spildtes for at bære frugt i Peru, men flød også generøst for at belyse verden.

Med hans eget livs opofrelse har Formand Gonzalo besejret CIA-yankee-reaktion-HOLs plan om at knuse ham, som lederen ad Partiet og revolutionen, som den største marxist-leninist-maoist i den nuværende epoke, lederen af den proletariske verdensrevolution, som der forsøger at berygte ham som en revisionist og kapitulationist, som en renegat af maoismen, folkekrig og af PCP.

Den monstrøse og berygtede forbrydelse imod verdens vigtigeste revolutionære krigsfange, som en del af folkemordet mod det peruvianske folk er blevet fuldendt af Bidens mandat, udført af regeringsmandatet af den kontrarevolutionære rondero Pedro Castillo Terrones og med den direkte hjælp fra rotten ”Miriam”. Den reaktionære plan, som er blevet anvendt i næsten 29 år styrtede altid imod den ubukkelige, stærke modstand af det proletariske førerskab. Den store kommunist, som var blevet gjort til krigsfange af den gamle peruvianske stat, transformerede koncentrationslejren Callao Flådestation om til den størsye lysende kampskyttegrav.

Formand Gonzalo, ligesom kommunisterne, kombatanterne, sønnerne af masserne under disse 41 års folkekrig i Peru, med ideologien, modet og heroismen gik modigt ud i denne hæftige krigsudfordring og gav hans liv for folkekrigen.

Dette år markerer 86-årsdagen for Formand Gonzalos fødsel, den største marxist-leninist-maoist i den nuværende ære, lederen af Partiet og den peruvianske revolution. I dens process af udvikling, har den peruvianske revolution, ligesom enhver revolution, gennem proletariatets kamp som ledende klasse og, over alt andet, det Kommunistiske Parti, som ophøjer dets urokkelige klasseinteresser, genererede – ved nødvendighed og historisk tilfældighed – et lederskab af anerkendt autoritet og ophøjelse i Formand Gonzalo. Et lederskab solidt baseret i hans almægtige Gonzalo Tænkning.

Konkret er Formand Gonzalos lederskab og Gonzalo Tænkning genereret i processen af rekonstitueringen af Partiet, ledt af den Røde Fraktion og, hovedsagligt af indledningen og udviklingen af folkekrigen. Dette er ekstremt vigtigt, dette er den hovedsaglige ting, fordi i processen af Gonzalo Tænkning er det folkekrigen, som har drevet den, som har ledt den til at blive konkretiseret som Gonzalo Tænkning.

Partiets historie viser, sagde Formand Gonzalo ved en højtidelig lejlighed, at folkekrigen har fået os til at forstå ting, som vi allerede kendte mere dybdegående og løse nye opgaver og se nye opgaver, som stadig skal løses, og den gør os i stand til at forstå, at der er mange flere ting, som skal løses.

Formand Gonzalo og Perus Kommunistiske Parti leder folkekrigen, som en del af og til tjeneste for den proletariske verdensrevolution, forstår maoismen mere dybdegående og startede kampagnen for maoismen i 1982 og den tager forsvaret for maoismen op med marxismen-leninismen-maoismens modoffensiv, Gonzalo Tænkning; først imod den tredobbelte revisionistiske angreb fra Gorbatjov-Teng-Hoxha, så imod det forenede angreb fra imperialismen, reaktionen og revisionismen og, fra starten af 1990’erne til nu, imod den generelle kontrarevolutionære offensiv ledt af USA-imperialismen, som den eneste hegenomiske supermagt.

Formand Gonzalo udtalte i 1986 at disse koncentrerede angreb kun var en prolog til en ny udvikling af vores ideologi, fordi marxismen har ikke taget et eneste skridt i livet uden kamp. I kampen for at indsætte maoismen og dens forsvar, har Formand Gonzalo bidraget til proletariatets ideologis udvikling til den store udviklingsprocess af marxismen-leninismen-maoismen, og PCP blev den Røde Fraktion af den internationale kommunistiske bevægelse.

I dag er der blevet gjort fremskridt i anerkendelsen af Formand Gonzalos almengyldige bidrag til den proletariske verdensrevolution. Det er et spørgsmål om tid, fordi forståelsen af personligheden og arbejdet af sådanne historiske figurer som Formand Gonzalo og Gonzalo Tænkning kræver tid. For at fordybe forståelsen af hans arbejde som en helhel kræver videre udvikling af den proletariske verdensrevolution gennem folkekrig; kun på denne måde ville vi være i en stilling for at fordybe vores forståelse og påskøndelse af den. Det er et historisk og praktisk spørgsmål, og derfor et spørgsmål om forholdene mellem de objektive og subjektive processer i den materielle verden. Uden praksis er der ingen viden (Marx’ første Tese om Feuerbach).

Ved den 1. Kongres blev Gonzalo Tænkningens indhold specificeret, mere substansmæssigt udtrykt i den generelle politiske linje og i den militære linje, som er dens center. Den beskæftigerede sig ikke med hans bidrag til marxismens tre bestanddele. Og der blev sagt: ”der skal sigtes mod det grundlæggende i den, magtspørgsmålet”. Magten her i Peru, fordi det er den peruvianske revolution, selvom det er en tænking, der udfolder sig indenfor marxismen-leninismen-maoismen, må den nødvendigvis være ”uløsligt forbundet med proletariatets erobring af den politiske magt i hele verden”. Ellers ville den ikke være kommunistisk, den ville ikke være en indskrevet del indenfor marxismen-leninismen-maoismen.

Det hovedsaglige i Formand Gonzalos teoretiske og praktiske arbejde, som ledte ham til at give sit eget liv, er at have defineret maoismen som den nye, tredje og høje etape i proletariatets ideologi og at have etableret det grundlæggende aspekt af magt og hvordan den erobres og forsvares, dvs. folkekrigen. Hans arbejde kan opsummeres i at have rekonstitueret Partiet, indledt og ledet folkekrigen i Peru, hvilket beviser maoismens fulde almengyldighed og folkekrigens universalitet og uovervindelighed. At have defineret maoismen som det nye og at have forsvaret den, mens han kæmpede for at påtvinge den over verden, er fortjeneste nok for Formand Gonzalo.

Formand Gonzalo systematiserer, hvad der blev udviklet i teorien og i praksis af den kinesiske og verdensrevolutionen af Formand Mao ved den Første Kongress af PCP (Februar 1988), som siger at:

Hvad der er det grundlæggende i maoismen? Politisk Magt er grundlæggende i maoismen. Politisk Magt for proletariatet, magt for proletariatets diktatur, magt baseret på en væbnet styrke ledt af det Kommunistiske Parti. Mere eksplicit:

1) Politisk Magt under proletariatets lederskab i den demokratiske revolution;

2) Politisk Magt for proletariatets i de socialistiske og kulturelle revolutioner;

3) Politisk Magt baseret på en væbnet styrke ledt af det Kommunistiske Parti, erobret og forsvaret gennem folkekrig.

Og hvad er maoismen? Maoismen er ophøjningen er marxismen-leninismen til a ny tredje og højere etape i kampen for proletarisk lederskab af den demokratiske revolution, udviklingen af socialismens opbygning og fortsættelsen af revolutionen under proletariatets diktatur, som en proletarisk kulturrevolution; når imperialismen fordyber sin forrådnelse og revolution er blevet hovedtenddensen i historien, midt i de mest komplekse og største krige, som er blevet set til dato og den uforsonlige kamp imod den nutidige revisionisme.”

Han fortsætter med at sige: ”Folkekrigen, proletariatets militærteori, indebærer universel gyldighed; dette er det punkt, der diskuteres. Folkekrigen er almengyldig, og dette skal forstås godt, hvilket betyder, at den gælder under alle forhold, hvori proletariatet fører an, under hensyn til revolutionens karakter: om den er demokratisk, om den er socialistisk eller om den er en kulturel revolution, og under hensyn til de specifikke forhold i hvert land.”

I definitionen af ​​maoisme er det blevet specificeret, på hvilket tidspunkt den opstår. Idet han tager Formand Maos egne ideer, taler han om nedbrydningen af ​​imperialismen: “når imperialismen fordyber sin forrådnelse, og revolution er blevet historiens hovedtendens.”

Formand Gonzalo fortæller os, at imperialismen siden 80’erne af forrige århundrede har øget udnyttelsen af ​​hele verden til en ny ophobning af kapital, og dermed øget elendigheden og undertrykkelsen af ​​masserne over hele verden, hovedsageligt i de undertrykte nationer. At dette fører til ophobning af en stor eksplosivitet af de oprørsklare masser, at situationen er som en kedel klar til at eksplodere på alle sider. Som det har gjort siden det andet årti af dette århundrede og mere udtalt i dette årti ansporet af den såkaldte “corona-krise”, en krise inden for imperialismens generelle krise. “Corona-krisen”, som er uadskillelig fra den nye verdensøkonomiske krise, krisen af kapitalistisk overproduktion. Krisen, der fører til ødelæggelsen af produktivkræfter i en form, der ikke er set siden Anden Verdenskrig, midt i en lavine af arbejderfjendtlige og folkfjendtlige foranstaltninger fra de reaktionære regeringer, der “legitimerer” dem som nødvendige for kampen imod pandemien. Resultatet af den politiske ledelse af imperialisterne, reaktionære og revisionister, som har tilladt udvidelsen af COVID-19-epidemien ind i COVID-19-pandemien og skabte noget, der er intet mindre end en forbrydelse af folkemord mod verdens folk, som fortsætter med at udvikle sig katastrofalt for de enorme masser af verden.

Det er tidspunktet for skærpelsen af ​​imperialismens og den bureaukratiske kapitalismes krise over hele verden, hvor dens nedbrydning bliver dybere, når alle modsætninger skærpes; når den revolutionære situation udvikler sig yderligere og udvikler sig ulige over hele verden, udtrykt i massernes store aktivitet, får dens eksplosivitet alle reaktionære og deres revisionistiske tjenere til at skælve; den manifesterer sig overalt og marcherer til store eksplosioner, der aldrig er set før. Denne objektive situation bliver mødt af udviklingen af ​​den subjektive faktor, hovedsagelig de Kommunistiske Partiers proces, da marxistiske-leninistiske-maoistiske partier, hovedsagelig maoistiske, partier af en ny type, militariseret for at indlede nye folkekrige. Således åbner et nyt øjeblik eller en ny periode med revolutioner sig som en del af den nye store bølge af den proletariske verdensrevolution, inden for perioden af de ​​”50 til 100 år”, hvor verdensrevolutionens strategiske offensiv er indskrevet. Det viser, at revolution er den vigtigste historiske og politiske tendens i nutidens verden. Denne situation bestemmer de Kommunistiske Partiers opgaver, strategi og taktikker over hele verden.

I dette øjeblik, hvor imperialismen uddyber sin forreådnelse, opstår spændinger og uro over hele verden. Det er tidspunktet for den proletariske verdensrevolutions strategiske offensiv. Formand Gonzalo fremfører, at processen med verdensrevolutionen for at bortfeje imperialismen og reaktionen væk fra jordens overflade har tre øjeblikke: 1. strategisk defensiv; 2. strategisk ligevægt; og 3. den strategiske offensiv af verdensrevolutionen. Og ved at anvende loven om modsigelse på alt, fortæller den os, at den har som sit modstykke kontrarevolutionens offensiv.

Derfor, som en del af og til tjeneste for den generelle kontrarevolutionære offensiv, ledet af USA-imperialismen, som den eneste hegemoniske supermagt, hovedfjende for verdens folk og den selvudnævnte verdens kontrarevolutionære gendarme, er den nye revisionisme ledet af rotterne fra den revisionistiske og kapitulationistiske HOL i Peru, Prachandra i Nepal, Avakian i USA osv.

Den revisionistiske og kapitulationistiske HOL i Peru, som leder af den nye revisionisme verden over, fornægter den marxistiske, marxistiske-leninistiske-maoistiske, Gonzalo Tænknings, Kongres, fornægter Partiets enhedsbasis og alle partiaftaler og begivenheder; blandt andre ting benægter HOL den semi-koloniale og semi-feudale karakter, som den bureaukratiske kapitalisme udvikler sig på, i landene i den tredje verden og siger, at disse er ophørt med at være det på grund af “nyliberalismen”, og at i Peru, også fordi med folkekrigen er de semi-feudale forhold blev ødelagt, og Peru er blevet afhængigt kapitalistisk og “at den nuværende kamp er for demokratiske rettigheder, en ny forfatning og suverænitet”; disse renegater fornægter, hvad maoismen og Gonzalo Tænkning har fastslået, at indtil den demokratiske revolution er fuldendt med magtovertagelsen i hele landet, vil imperialismens, den bureaukratiske kapitalismes og semi-feudalismens herredømme ikke være blevet ødelagt. I Peru, hvor reaktionen har genetableret den gamle magt, har den dermed genetableret de gamle produktionsforhold, altså semi-feudalismen.

Den nye revisionisme ledet internationalt af HOL, ledet af rotten “Miriam”, fornægter bøndernes rolle for den proletariske verdensrevolution. At forstå betydningen af ​​bønderne for den proletariske verdensrevolution er nøglen, ikke kun for kommunister i de undertrykte lande, men i hele verden. Revisionisterne i HOL fremførte bondestandens forsvinden, at Peru ikke er semi-feudalt, men afhængig kapitalistisk, og revolutionen er socialistisk, ligesom TKP-ML, som i Nepal og mange andre og også ledsaget af højrefløjen, som foreslår, at bønderne forsvinder i verden.

Forståelsen af ​​vigtigheden af ​​det agrariske spørgsmål, af bøndernes kamp i den tredje verden, omfatter et vigtigt bidrag fra Formand Gonzalo, som ved at forstå den bureaukratiske kapitalisme bidrog til maoismen. Uden at forstå, hvad der er bureaukratisk kapitalisme uadskillelig fra imperialistisk dominans og semi-feudalisme, kan man ikke forstå den sociale proces i disse lande og dynamikken i disse lande og hele verden, når imperialismen er blevet mere monopolistisk, mere parasitisk eller mere udviklet stadie af sin forrådnelse og mere døende. Imperialismen er gået længere frem i sin forrådnelse, gennem eksport af kapital. Gennem eksport af kapital har den underkastet økonomierne og virksomhederne i Asien, Afrika, Latinamerika og Østeuropa den vertikale organisation af sine monopoler, de såkaldte globale værdikæder, ved hovedsageligt i 1990’erne og det første årti af 2000’erne at flytte store dele af industrierne til produktion til disse steder uden for de såkaldte imperialistiske centre. Ved at eksportere kapital på niveauer, der aldrig er set før, er spekulation blevet øget på verdensplan, yderligere drevet af såkaldt statsgæld, statsobligationer, EU-obligationer. Den monetære politik i FED, Den Europæiske Centralbank, Bank of Japan, Bank of England har gjort pengeomkostningerne billigere i de imperialistiske centre, så den har søgt at øge dens værdi i de lande, hvor renterne er højere, altså i lande med den bureaukratiske kapitalisme.

Den nye revisionisme fornægter den udviklende revolutionære situation internationalt. Den fornægter den ulige udvikling af gunstige subjektive forhold svarende til udviklingen af ​​den objektive situation, den fornægter maoismen som den nye tredje og højere etape i proletariatets ideologi, den fornægter udviklingen af ​​revolutionen med folkekrige i verden, samtidige i Peru, Indien, på Filippinerne, i Tyrkiet og dem, som er på nippet før dens indledning, og de negerer fremskridtene i genopbygningen af ​​de Kommunistiske Partier.

Imperialismen over hele verden, der viser al dens forfald og råddenhed, understøttes af de blodige bajonetter af lejesoldater, der vil være magtesløse over for os. Enhver, der ser på verden i dag, vil se, at vi står over for en situation, hvor den proletariske verdensrevolution er den eneste udvej, den eneste vej for menneskeheden, og at udviklingen af ​​de objektive og subjektive forhold i verden er gunstige for revolutionen. Ved denne festlige lejlighed af en sådan betydning for den proletariske verdensrevolution bekræfter vi behovet for ihærdigt, uden at spare noget, for at Den Forenede Maoistiske Internationale Konference og for Proletariatets Nye Internationale Organisation skal komme ud af den.

Vi gentager på den 3. december 2021, vores forpligtelse til at give vores liv for at forsvare Formand Gonzalos lederskab og hans almægtige Gonzalo Tænkning, derfor at fortsætte med at udvikle de to forenede og uadskillelige kampagner, det vil sige kampagnen for maoisme og kampagnen til forsvar for Formand Gonzalo og hans almægtige Gonzalo Tænkning, der sigter imod den nye revisionisme, ledet af rotterne fra den revisionistiske og kapitulationistiske HOL, ledet af den forræderiske rotte “Miriam”. Målrettet den revisionistiske og kapitulationistiske HOL i Peru, som leder af den nye revisionisme på verdensplan.

Evig hæder og ære til Formand Gonzalo!

Leve det Perus Kommunistiske Parti!

Leve Folkets Befrielseshær!
 
Folkekrig indtil kommunismen!
 
Formand Gonzalo lever i sin almægtige Gonzalo Tænkning!