Uncategorized

Stor stigning i skudepisoder og drab begået af politiet

På kun få uger har politiet stået for tre drab og yderligere to er skudt. Politiet ønsker at mørklægge historierne så vidt som muligt og DUP (“Den Uafhængige Politiklagemyndighed”) giver yderst sparsom information til pressen, så de kan så tvivl om retfærdigheden af deres handlinger.

Tre dage, tre hemmelige sager.
Den 4. november, døde en 43 årig kvinde, i politiets varetægt i detentionen, i grænsebyen Padborg. Politiet vil slet ikke nævne hvad årsagen til at hun var indespærret i detentionen. Er der en grund til at der er total mørklægning af denne sag? Har politiet noget de ikke ønsker skal se offentlighedens lys? Ingen af disse spørgsmål ønsker politiet at svare på og ingen yderligere information er blevet offentliggjort.

Få timer efter samme dag, blev en mand skudt i benet i Hørby på Tuse Næs.
Politiet skriver kun at manden “i forbindelse med en politiforretning blev ramt af skud fra politiet”, kun på grund af øjenvidner ved vi at det er i Hørby (DUPs rapport nævner kun at det var i nærheden af Holbæk) og øjenvidner fortæller at det var i forbindelse med at politiet spærrede adgangen fra hovedvejen Tuse Næs Vej, ind ad Hørby Færgevej (som er den eneste vej til Hørby) og at manden blev skudt på en villavej i det nordlige Hørby. Politiet ønsker kun at fremhæve at de mener at manden truede politiet med en kniv, for at begrunde at de skød ham i benet, men kommer med ingen oplysninger til at yderligere belyse sagen.

Blot et par dage før natten til mandag den 2. november, døde en 52 årig mand, kort tid efter han blev “frihedsberøvet” af politiet. Her er der ingen vidner der har gået til pressen, så har politiet beljeligt ikke ønsket at kommentere sagen yderligere overhovedet.

En dreng skudt, en ung mand dræbt.

Lørdag den 24. oktober, blev 25-årige Oliver Dalgård skudt fem gang og døde senere i Rodskov nord for Århus. I følge politiet skød de ham fordi han truede dem med en kniv, men ønsker naturligvis ikke at kommentere mere på sagen, måske er det fordi at der er en del der tyder på at det slet ikke passer?

I følge et øjenvidne: stod Oliver i sin lejlighed og råbte på hjælp, og virkede til at have et psykotisk sammenbrud, kort tid efter stod han på en parkeringsplads med en køkkenkniv i sin ene hånd, som han smider fra sig efter at politiet trækker våben. Derefter bruger politiet peberspray og forsøger at anholde Oliver, det ender med slagsmål og de to politibetjente trækker sig tilbage. Dernæst skyder en af politibetjentene ham i benet, han forsøger derefter at flygte hvor en af politibetjentene råber: “Skyd ham, skyd ham!”, hvorefter han bliver ramt i mave, skulder, bryst og arm. Han bliver indlagt på Skejby Sygehus og dør få timer efter.

I følge moren ville politiet ikke fortælle dem noget om hvad der havde sket: “Vi fik ingenting at vide af politiet. Det var en læge, der fortalte os, at han var blevet skudt fem gange” (B.T. 29. Oktober). Nedenfor ses billede delt af moren af Oliver, da han lå i koma kort tid før sin død.

Ugen før skød politiet en 16 årig dreng (politiet oplyste dog ikke alderen i DUPs rapport, blot at det var en “yngre mand”, måske fordi at det ikke klinger så godt at sige at man har skudt en 16 årig dreng?), hvad var hans forbrydelse? Han opholdte sig, sammen med tre venner, i en forladt bygning i Dragør. Åbentbart var disse drenge så farlige at de 6 betjente der ankom samtidigt til adressen, var nødt til at skyde en af dem i maven.

Leave a comment