I den seneste tid er det blevet tydeligt, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har groft overskredet sine beføjelser og misinformeret Tilsynet med Efterretningstjenesterne (og dermed Regeringen) om sit arbejde. FE har til opgave, ifølge sin hjemmeside (fe-ddis.dk): “FE er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden. Vores viden og indsats – Danmarks sikkerhed.Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Spionage er et af verdens ældste erhverv, hvilket betinger, at vi konstant følger og udvikler vores virksomhed til udviklingen i verden. Vi var her i går, vi er her i dag, og vi er her også i morgen”. Sammen med Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Center for Cybersikkerhed (CFCS) er FE en af den danske imperialismes tre efterretningstjenester, og dets specifikke formål er altså militær spionage for at sikre den danske imperialismes interesser i udlandet og mod andre imperialistiske magter.
En rapport på fire bind er blevet afleveret til Forsvarsminister Trine Bramsen fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der tydeligt beviser, at FE har tilbageholdt oplysninger, overvåget den danske befolkning og endda medlemmer af Tilsynet selv. Skandalen har medført fyringen af chefen for FE, Lars Findsen, og en række andre af efterretningsorganets ledere. Rapportens indhold er ikke offentligt og Forsvarsministeriet forsøger så vidt muligt at undgå at afsløre over for folket, hvad der konkret er foregået inden for FE, der har fremprovokeret en sådan reaktion fra Regeringens side. Det har været kendt allerede fra 2019, at FE aktivt tilbageholder information fra Regeringen, og allerede før Tilsynet blev dannet i 2014, “satte [FE] operationelle aktiviteter i gang, som var i strid med dansk lovgivning. Det skulle blandt andet være sket ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere”.
Det grundlæggende problem for den borgerlige stat i denne skandale er ikke at staten overvåger den danske civilbefolkning. Det problem, Regeringen har, er at overvågningen skulle være blevet udført af PET, ikke FE. FE har brudt med den “borgerlige legalitet” og i stedet udnyttet sin magt, hvilket går ud over de andre statsorganers arbejde. Når FE overvåger det danske folk, går det ud over PET. Og det skader Regeringens omdømme, når det bliver afsløret på en så åbenlys måde, at staten holder øje med alt, hvad folket foretager sig. De borgerlige politikere ser ikke et grundlæggende problem med den statslige repression, for dem er den nødvendig til at opretholde sit herredømme. Som Statsminister Mette Frederiksen præcist har udtrykt sit standpunkt: “Vi har en meget, meget dygtig efterretningstjeneste, både under politiet og i Forsvaret, og den skal fortsætte sit arbejde, mens det her arbejde foregår”.
Det er ingen overraskelse, at der foregår systematisk overvågning af befolkningen i dette land. Danmark er et imperialistisk land, hvor kapitalistklassen hersker gennem sit diktatur, den danske stat. Uanset den “demokratiske” facade (der i mindre grad har fandtes under den fejlagtigt kaldte “Coronakrise”), må borgerskabet beskytte sine interesser. Det må udøve spionage og repression imod folk, der går imod dets interesser. Det betyder overvågning af hele folket og hård undertrykkelse af revolutionære og andre “statsfjender”. Det har altid været tilfældet i klassesamfundet. Staten er en eller flere klassers organiserede vold. Revolutionære må gå ud fra dette, når de udfører deres arbejde og spreder deres idéer. Opportunisterne fornægter nødvendigheden af klandestin organisering, men begivenhederne fortsætter med at bevise tydeligt, at vi har brug for hemmeligt arbejde, hvis vi skal undgå den omfattende legale og illegale statslige overvågning og repression.
“Et opsigtsvækkende billede. Folk er så fornedret og fordummet af den borgerlige legalitet, at de ikke engang kan forestille sig behovet for organisationer af en anden slags, klandestine organisationer, med det formål at vejlede den revolutionære kamp. Folk er sunket så dybt, at de forestiller sig legale fagforeninger, der eksisterer med politiets tilladelse, som det yderste Thule – som om bevaringen af sådanne fagforeninger som ledende organer på nogen måde er tænkeligt i en krisetid! Her ser man opportunismens levende dialektik: selve væksten af de legale fagforeninger og selve den vane, som dumme, men samvittighedsfulde spidsborgere har med at begrænse sig selv til bogholderi, har frembragt en situation, hvor disse samvittighedsfulde spidsborgere i løbet af en krise har bevist at de er forrædere, der ønsker at kvæle massernes revolutionære energi. Dette er ikke tilfældigt. Opbygningen af en revolutionær organisation må indledes – det kræver den nye historiske situation, det kræver den proletarisk-revolutionære aktions epoke – men den kan kun indledes over hovedet på de gamle ledere, der kvæler den revolutionære energi, over hovedet på det gamle Parti, gennem dets ødelæggelse“.
V. I. Lenin: “Den II. Internationales Sammenbrud”, Maj-Juni 1915
socialistiskrevolution.wordpress.com 