IKF: Vores evaluering af IKP (Maoist)’s holdning til stiftelsen af Internationalt Kommunistisk Forbund (IKF)

Vi bringer en uofficiel dansk oversættelse af Internationalt Kommunistisk Forbunds evaluering af Indiens Kommunistiske Parti (Maoist)’s artikel omkring stiftelsen af IKF:

Vores evaluering af IKP (Maoist)’s holdning til stiftelsen af Internationalt Kommunistisk Forbund (IKF)

Proletarer i alle lande, foren jer!

En artikel fra Indiens Kommunistiske Parti (Maoist) med titlen »IKP (Maoist)’s holdning til dannelsen af Internationalt Kommunistisk Forbund (IKF)« er for nylig blevet offentliggjort. I denne artikel udtrykker IKP (Maoist) sin holdning til det foreslåede udkast til den Forenede Maoistiske Internationale Konference (FMIK) – Forslag angående balancen i den Internationale Kommunistiske Bevægelse og dens nuværende Generelle Politiske Linje, der blev offentliggjort i 2021 – organiseringen af FMIK og den politiske erklæring og de principper, der blev godkendt der, og etableringen af Internationalt Kommunistisk Forbund (IKF) i 2022.

For det første sender IKF en kommunistisk hilsen til IKP (Maoist), dets Centralkomité, Folkets Befrielses Guerillahær, masserne, der kæmper under jeres ledelse i den uovervindelige Folkekrig, og med særlig glød til den Indiske Revolutions udødelige helte.

Vi vil også gerne udtrykke, kammerater, at vi ikke kan være enige i den angivne grund til jeres forsinkelse med at udtrykke jer om et spørgsmål, der er så kært for den Proletariske Verdensrevolution i dag, som det er at vende tilbage fra spredningen af den Internationale Kommunistiske Bevægelse, især fordi det er holdningen hos et Parti med så lang en internationalistisk tradition som IKP (Maoist). Derfor mener vi, at det er vigtigt, at IKP (Maoist) afklarer sin holdning til IKF. Vi tror, at kammeraternes udtalelse vil bidrage til den to-linje kamp, som er nødvendig for udviklingen og enheden af den Internationale Kommunistiske Bevægelse (IKB). Det er gennem en livlig diskussion af vores forskelle, at vi vil være i stand til gensidigt at udrense fejlagtige ideer og i sidste ende realisere højere og bredere international enhed for at yde et større bidrag til den proletariske verdensrevolution. At diskutere sådanne kritikpunkter og evalueringer på offentlige platforme har den fordel, at IKB i bredere forstand bliver opmærksom på problemerne. Men vi bør ikke være tilfredse med sådanne platforme alene. Hvis vores mål er at rense den marxistiske-leninistiske-maoistiske bevægelse for dens fejltagelser og sikre en mere effektiv og kraftfuld indsats i klassekampen, må vi også bruge bilaterale platforme, hvor udviklingen af problemer diskuteres mere konkret, mere detaljeret og mere åbent. Oprettelsen af en sådan platform mellem IKP (Maoist) og IKF er vigtig og nødvendig.

Vores syn på nogle af de spørgsmål, der er indeholdt i erklæringen med titlen »IKP (Maoist)’s holdning til dannelsen af Internationalt Kommunistisk Forbund (IKF)«.

Vi går ind for åben kamp, to-linje kamp, oprigtig og broderlig kritik og selvkritik som de eneste marxistiske-leninistiske-maoistiske metoder til at løse modsætninger i den kommunistiske bevægelse. Derfor lægger vi behørig vægt på kritik og råd fra søsterpartier. Ligeledes er vi klar til at udøve seriøs selvkritik, når det viser sig nødvendigt. IKP (Maoist)’s udtalelse rejser imidlertid nogle spørgsmål og kræver nogle afklaringer om den Forenede Maoistiske Internationale Konference, etableringen af IKF og enheden i IKB.

For at nå frem til de rigtige konklusioner om et hvilket som helst spørgsmål, må man tage udgangspunkt i den objektive situation. Ikke at søge sandheden i kendsgerningerne, at følge en idealistisk metode og dermed erstatte sandheden med »de kendsgerninger«, vi skaber i vores sind, eller hvis udfald er bestemt af os selv på forhånd, som man kan se, falder ikke sammen med marxismen-leninismen-maoismen. Det er nødvendigt at undgå at følge denne stil. Især hvis vi taler på vegne af det internationale proletariat og tjener dets interesser. Hvis der er et problem i den måde, vi indhenter information på, så vil de konklusioner, vi drager af den information, være forkerte fra starten.

IKP (Maoist)’s udtalelser befinder sig i høj grad i denne situation. Hvilke data og hvilken indsats har ført til de konklusioner, der præger IKP (Maoist)’s udtalelser? Hvis man er nået frem til en konklusion på baggrund af de diskussioner, der blev afspejlet i den offentlige mening under forberedelsesprocessen til den Forenede Maoistiske Internationale Konference, og som et resultat heraf på baggrund af erklæringerne fra de Partier og Organisationer, der nægtede at deltage i IKF, er det klart, at dette ikke er korrekt og ikke kan være en videnskabelig metode til at håndtere problemer. Vi kan drage denne konklusion ud fra det faktum, at IKP (Maoist) for at konkretisere de konklusioner, de drager i deres erklæring, henviser til erklæringer fra Partier og Organisationer, der ikke deltager i IKF (af forskellige årsager) og er kritiske over for dannelsen af IKF, og at kammeraterne accepterer denne kritik som grundlæggende korrekt: »Selvom vi ikke er fuldkommen enige, er vi i høj grad enige i de kritiske vurderinger og argumenter fra MLM-partier og organisationer internationalt om dannelsen af IKF.«

Det fremgår tydeligt af kammeraternes udtalelser, at dette har været den grundlæggende metode, som de har fulgt. Vi refererer ikke her til den ideologisk-teoretiske kritik af kammerater fra IKP (Maoist). Det, vi mener, er den proces, der førte til dannelsen af Internationalt Kommunistisk Forbund, og den udvikling, der fandt sted under denne proces.

Først og fremmest skal det gøres klart, at vi også lægger vægt på kritik fra de Partier og Organisationer, der ikke er en del af IKF, men som er kritiske over for den. Vi kan også klart sige, at der er aspekter af denne kritik og disse evalueringer, som vi tager i betragtning, og som tjener os til stærkere og skarpere selvrefleksion. Det var tilfældet i går, og det vil være tilfældet i dag og i fremtiden. Gennem hele denne proces har vi helt sikkert haft vores mangler. Vi taler om en platformsproces, hvor der er blevet afholdt snesevis af bilaterale og mange møder i årenes løb med Partier og Organisationer, der er uenige på mange punkter, selv om de er enige på grundlæggende punkter. Vi har ikke og vil ikke foregive at sige, at vi har gjort alt perfekt og fuldstændigt. I den proces, der førte til dannelsen af IKF, er det selvfølgelig muligt at kritisere formen og indholdet af de diskussioner, der fandt sted, eller at der ikke var nok diskussion. I den forstand er vi ikke lukkede over for evalueringer og kritik. Vi har ikke noget problem med, at IKP (Maoist) lægger vægt på og tager kritik og evalueringer fra Partier og Organisationer, der er kritiske over for IKF, alvorligt. IKP (Maoist)-kammeraternes hovedproblem her er, at de begrænser sig til kritikken og vurderingerne af dem, der er kritiske over for IKF. Det faktum, at kammeraterne indtager en holdning og formulerer kritik uden at konferere med IKF i organiseringen og gennemførelsen af processen, og uden at blive informeret af IKF om processens forløb, betegner her ensidighed. Unilateralisme er utvivlsomt en fejlbehæftet metode. Kammerater fra IKP (Maoist) har i det væsentlige begået denne fejl. Det er meget vigtigt at forstå og mestre situationen som en helhed. Denne tilgang vil føre til realisering af kritikken. I denne henseende er kritik af organiseringen af processen baseret på fordomme. På samme måde er det problematisk kun at drage konklusioner på baggrund af offentligt tilgængelige dokumenter. Gennem hele denne proces har der været mange bilaterale og bredere deltagende møder. FMIK-processen og de oplevede problemer blev diskuteret på disse bilaterale og mange møder, sammen med Partier og Organisationer, der ikke fandt det rigtigt at deltage i IKF på grund af uoverensstemmelser. Diskussionspunkterne på disse møder og holdningen til spørgsmålene hos de involverede Partier og Organisationer er dokumenteret. Det, vi håber og forventer, er at have konkrete diskussioner med kammerater fra IKP (Maoist) om disse dokumenter og at lytte til deres kritik efter disse diskussioner og briefinger. Det er uacceptabelt at forsøge at definere processen uafhængigt af det, der lige er blevet nævnt, udelukkende baseret på offentlige dokumenter, og dermed forkaste den indsats, der er gjort.

For det andet. Gennem hele processen har kammeraterne i IKP (Maoist) ikke følt behov for eller ansvar for at kontakte de Partier og Organisationer, der var involveret i processen med at organisere FMIK eller FMIK selv. Den tidligere Koordinerende Komité for FMIK og dens konstituerende partier forsøgte på alle måder at etablere direkte og sikre kanaler med IKP (Maoist). Gennem disse kanaler kunne vi direkte have informeret og diskuteret alle de vigtige spørgsmål i IKF og det forberedende arbejde til organiseringen af FMIK. Men IKP (Maoist) har ignoreret alle disse bestræbelser. Som alle Partier og Organisationer har IKP (Maoist) utvivlsomt sine egne grunde, som det ikke er forpligtet til at offentliggøre. Men vi taler om en proces med ikke-engagement, som har varet i årevis. I slutningen af denne proces valgte kammeraterne at komme med en udtalelse uden at kontakte den tidligere FMIK-Organisationskomité eller ledelsen af Internationalt Kommunistisk Forbund, eller nogen af de Partier og Organisationer, der er integreret i IKF, og de har heller ikke bedt om nogen oplysninger. Det er en forbløffende situation!

For det tredje. Vi tager IKP (Maoist)’s kritik af IKF’s teoretiske, ideologiske, organisatoriske og politiske dannelse alvorligt. Disse kritikpunkter kan diskuteres baseret på enhed om de 3 grundlæggende søjler: 1. forsvaret af marxismen-leninismen-maoismen; 2. kampen mod revisionismen; og 3. at være for den Proletariske Verdensrevolution. De er også nødvendige for udviklingen af IKB på et mere solidt ideologisk-teoretisk-politisk og organisatorisk grundlag. To-linje kampen bør foretrækkes frem for opportunistiske kompromiser. I diskussionerne under FMIK’s Organisationskomités proces kom der lignende kritik og vurderinger fra forskellige Partier og Organisationer, og endda fra nogle Partier og Organisationer, der i øjeblikket er med i IKF. I modsætning til IKP (Maoist)’s forklaring er IKF en organisation, der eksisterer med disse forskelle. De bliver ikke ignoreret, de bliver diskuteret og vil fortsætte med at blive diskuteret. I løbet af diskussionsprocessen er de også blevet afspejlet i den offentlige mening. Men det vigtige her er, hvordan vi vil håndtere forskellene på baggrund af den proletariske verdensrevolutions behov, og med hvilke metoder vi vil bevæge os fremad i retning af enhed-kamp-enhed. Der er blevet etableret en fælles forståelse af de grundlæggende principper. Vi følger en holdning baseret på disse grundlæggende principper og bestræber os på at udvikle enhed gennem diskussion. Vi mener, at denne metode er meget mere passende i betragtning af den proces, som klassekampen gennemgår på verdensplan, og den proletariske verdensrevolutions behov.

I sin erklæring beskylder IKP (Maoist) os for at have en sekterisk holdning og en forkert arbejdsmetode, som angiveligt er i stand til at hindre to-linje kampen. Når de fremsætter denne anklage, forklarer de ikke, hvilke objektive fakta og oplysninger en sådan vurdering er baseret på. Formand Mao Tse-tung definerede sekterisme som en politik med »lukkede døre«. En kort objektiv analyse er nok til at se, at dette udsagn ikke har noget objektivt grundlag. Lanceringen af FMIK og oprettelsen af IKF var ikke en begivenhed, der skete fra den ene dag til den anden. Tværtimod er det resultatet af mere end et årtis intense internationalistiske bestræbelser, især og mest intenst i årtiet fra 2012 til 2022, hvor den ideologiske, politiske og organisatoriske forberedelse blev intensiveret, hvilket resulterede i en betydelig opblomstring af to-linje kampen i IKB. I løbet af denne periode blev der, ud over formuleringen og offentliggørelsen af talrige dokumenter, teoretiske tidsskrifter og offentlige erklæringer, afholdt snesevis af store partimøder, snesevis af sammenkomster og hundredvis af arbejdsmøder. Disse møder og sammenkomster, hvor man diskuterede spørgsmål på grundlag af dokumenter og erklæringer, og hvor man tog højde for forberedelsestiden med tusindvis af siders dokumenter, koordinering, udveksling af erfaringer, oplysningsarbejde og kampagner for forenet handling, krævede en betydelig materiel indsats og blev afholdt ansigt til ansigt. Disse begivenheder omfattede syv møder mellem marxistiske-leninistiske-maoistiske Partier og Organisationer i Europa, fem møder mellem Partier og Organisationer i Latinamerika og den første konference mellem marxistiske-leninistiske-maoistiske Partier og Organisationer i Nord-, Mellem- og Sydamerika. Af disse deltog IKP (Maoist) personligt i det tredje møde mellem latinamerikanske Partier og informerede det fjerde om, at det ikke kunne være til stede og anmodede om at sende et bidrag til dagsordenen. Disse anmodninger blev utilsigtet modtaget af en bestemt gruppe, der var fast besluttet på at obstruere FMIK-processen med alle midler, og kom ikke frem på grund af informationssabotage. Denne proces involverede alle marxistiske-leninistiske-maoistiske Partier og Organisationer, som der var direkte kommunikationskanaler med, både dem, der deltog i processen, og dem, der stod uden for processen, og som altid blev inviteret til at deltage i processen. De blev alle direkte og personligt inviteret til at deltage i FMIK. Det skal også understreges, at dette var det eneste kollektive initiativ, der systematisk arbejdede på at forberede FMIK, og det eneste, der delvist formåede at overvinde den alvorlige og langvarige splittelse i IKB. Denne proces, i modsætning til sekterisme, er tegn på en reel, ikke symbolsk eller kun retorisk, indsats for kommunistisk enhed. Hvis en sådan »sekterisk holdning« virkelig var sand, hvordan ville man så forklare de betydelige ændringer, der er foretaget i den version af den Politiske Erklæring og Principperne (PEP), som FMIK har godkendt i »Balancen i den Internationale Kommunistiske Bevægelse« og »Udkastsforslag om den Nuværende Generelle Politiske Linje?« Sådanne ændringer kan forklares med objektive fakta. Alle, der ønskede at tage aktiv del i FMIK, var i stand til at fremsætte deres synspunkter, føre en åben og oprigtig kamp, udtrykke en solid viljeenhed og opnå reel enhed på højeste niveau. Næsten alle stadier af FMIK-processen blev realiseret gennem to-linje kampen.Vigtige ideologiske og politiske forskelle mellem medlemmerne af IKF er blevet og bliver fortsat diskuteret gennem hele processen. Men det har ikke forhindret de deltagende Partier i at enes om de grundlæggende principper i marxismen-leninismen-maoismen og akserne i den generelle politiske linje for IKB. Det er, som det skal være. Da FMIK ikke er baseret på eklektiske aftaler, men på to-linje kamp, der søger at forene så bredt som muligt marxismen-leninismen-maoismens grundlæggende principper, er ikke al den kritik af »Diskussionsgrundlaget«, der blev formuleret under forberedelsesprocessen, blevet taget op i den »Politiske Erklæring og Principper«.

Resultatet af oprettelsen af IKF; »Så IKF, der blev dannet i navnet ›forenet‹, afspejler kun holdningen hos en slags marxister-leninister-maoister. Det repræsenterer ikke den forenede forståelse hos flere partier«, fortjener at blive evalueret på flere punkter. For det første er vores problem ikke kun, hvilken forståelse der markerer den position, der er blevet taget eller sandsynligvis vil blive taget, men også om den ideologisk-teoretiske, organisatorisk-politiske linje, der opstår, har et modstykke i klassekampen. For det andet er konstateringen af, at »den ikke repræsenterer en fælles forståelse hos flere partier« en subjektiv vurdering, ikke en objektiv. Ifølge hvad og ifølge hvem repræsenterer IKF »ikke en fælles forståelse hos flere partier«? De marxiste-leniniste-maoistiske medlemmer af IKF er enige om, at de nuværende forhold i klassekampen kræver, at kommunisterne indtager en samlet holdning og danner en central platform. Nogle af de marxistiske-leninistiske-maoistiske kræfter deltog af forskellige grunde ikke i realiseringen af denne dannelse. Naturligvis er der opstået omtrent to forskellige forståelser og to forskellige orienteringer. Intet standspunkt eller platform, der kan eller vil blive dannet, repræsenterer »helheden«.

At repræsentere helheden tager altid form af at blive enige om generelle linjer, grundlæggende principper og generel orientering. Det er det, der er blevet gjort i det specifikke tilfælde med IKF. Selvfølgelig er det at foretrække at forene så stor en del som muligt. Men det er ikke at foretrække, at vi, under påskud af at forene os med en bredere del, overlader oprettelsen af et internationalt forenet center af kommunister, som etablerer sig i forhold til den periode, vi gennemgår, og den proces, der ligger forude, til en ukendt dato. Desuden, som det fremgår af IKF’s stiftende erklæring, er det en organisation, der er åben for alle marxister-leninister-maoister. På vej til den Forenede Maoistiske Internationale Konference blev der ikke lagt op til, at »de, der accepterer diskussionsoplægget fra den forberedende komité, kan komme, andre kan ikke«. Tværtimod blev det sagt, at de, der var kritiske over for FMIK’s politiske udkast, skulle udtrykke deres synspunkter og kritik i FMIK, forsøge at gøre deres ideer dominerende og danne en stærkere enhed i kampen sammen med dem, der besluttede at slutte sig til FMIK, men var kritiske over for FMIK’s politiske udkast osv. Hvis man på trods af alle disse bestræbelser foretrækker at holde afstand, hvem skal så kritiseres? Det er afslørende, at blandt dem, der ikke deltog, er der ingen, der har fremført, at de ikke var inviteret til at deltage, eller at de er blevet forhindret. Med andre ord, hvem er forhindringerne for en bredere enhed? Tilgangen med »ét slags marxistisk-leninistisk-maoistisk« standpunkt er utvivlsomt knyttet til kritikken af IKF’s sekterisme. Denne tilgang er baseret på enheden i den politisk-ideologiske-organisatoriske linje hos en væsentlig del af IKF’s komponenter. Vi er grundlæggende modstandere af opdelingen af maoistiske strømninger i »forskellige typer og blokke«. Det faktum, at der er Kommunistiske Partier, der ligger tættere på hinanden, får os ikke til at betragte dem som den samme »type«. Denne tilgang ville tjene til at maskere de politisk-ideologiske forskelle mellem maoistiske bevægelser i forskellige lande, skjule to-linje kampen inden for maoistiske bevægelser og ignorere de unikke og uafhængige strukturer i maoistiske bevægelser i hvert land. Det er ikke korrekt af IKP (Maoist)-kammeraterne at betragte IKF som »én slags« monolitisk strømning inden for maoismen. Det ideologisk-politiske tilhørsforhold hos flertallet af IKF’s medlemmer fører kammeraterne til denne illusoriske konklusion. Kritikken af »sekterisme« kan muligvis skyldes den antagelse, at flertallet af medlemmerne gennemtvinger deres holdninger på grund af deres nærhed, hvilket faktisk ikke er tilfældet. IKF afviser den monolitiske »one-size-fits-all«-kritik, som kammeraterne taler om. Det er i tråd med virkeligheden og med IKF’s tilgang, som er baseret på og praktiserer to-linje kamp.

IKP (Maoist)-erklæringen lyder: »Vores parti udgav allerede sit politiske dokument om dannelsen af en international organisation i 2017, og det blev offentliggjort i Maoist Road som en del af den internationale debat. […] Forud for dette offentliggjorde vores parti et dokument, hvori det klart skrev om erfaringerne fra den Internationale Kommunistiske Bevægelse, sammenfattede den nuværende internationale situation og bevægelsen og om dannelsen af en International kommunistisk organisation, der passer til den, det vil sige om en proletarisk international organisation, der omfatter maoistiske partier, organisationer og de relaterede ideologiske, politiske og organisatoriske aspekter. IKB har også udgivet dette. Nepals Kommunistiske Parti (Revolutionørt Maoistisk), Tunesien, PCR-RCP Canada-Isra, Afghanistans Kommunistiske Parti (Maoist), Union Obrera Communista (MLM) foretog ansvarlige studier og observationer, skrev kritiske noter og sendte dem til KFMIK til debat. Men der var ingen respons fra arrangørerne og støtterne.«

Man kan diskutere, hvorfor diskussionen om den platform, som IKP (Maoist) foreslog for den Internationale Kommunistiske Bevægelse i sin erklæring (IKP (Maoist) Centralkomité resolution fra 2017), ikke blev sat på dagsordenen. Efter vores mening er den vigtigste grund til dette, at IKP (Maoist) ikke har gjort en særlig indsats for at sætte dette dokument på dagsordenen i andre partier og organisationer. Vi taler om et dokument, der er sendt over internettet eller »gennem mellemmænd«! Som det fremgår af den ovenfor citerede passage fra IKP (Maoist)’s artikel, har »andre« forsøgt at sætte denne erklæring på dagsordenen. Derfor er dette dokument forblevet en erklæring, som mange Partier og organisationer fra tid til anden har skrevet om i den Internationale Kommunistiske Bevægelse. Det er klart, at ethvert udsagn fra ethvert Parti eller organisation ikke nødvendigvis behøver at være på dagsordenen hos andre Partier og organisationer. IKP (Maoist)’s tilgang, som ikke gør nogen særlig indsats for dette, »hvorfor diskuterede I ikke vores dokument«, mens I evaluerer IKF, har ingen ækvivalens. Det skal dog bemærkes, at en maoistisk bevægelse som IKP (Maoist), med en lang og solid 60-årig tradition, en vedholdende, beslutsom og vedvarende maoistisk bevægelse i sin revolutionære strategi, indtager en særlig plads for alle maoistiske kræfter. IKF har også denne tilgang. Det dokument, som kammeraterne har offentliggjort, er blevet analyseret og vurderet af hvert enkelt medlem af IKF i overensstemmelse med denne tilgang. Det ville være forkert at sige, at dette dokument ikke har fået den opmærksomhed, det fortjener. Tværtimod var det et af IKF’s medlemspartier, der efter anmodning fra IKP (Maoist) distribuerede dokumentet gennem interne kanaler og opmuntrede til debat om dokumentet, før det blev offentliggjort på Maoist Road eller nogen anden hjemmeside.

I den forstand har den haft en indirekte indflydelse på processen. Derudover skrider processen frem, modnes og organiserer sig selv gennem diskussioner og udveksling af ideer. Under forhold, hvor kammeraterne ikke var til stede i denne fase af processen, er det i modstrid med ånden i disse processer, at de beder om en bestemt evaluering af deres tekster. Et andet aspekt af dette spørgsmål skal afklares. I IKP (Maoist)’s erklæring var IKP (Maoist) en af de parter, der var involveret i begyndelsen af den proces, der kulminerede i IKF. IKP (Maoist) deltog i diskussionerne om foreningen af den Internationale Kommunistiske Bevægelse og i de bilaterale og mange møder, hvor sådanne diskussioner fandt sted. Derfor faldt IKF ikke pludseligt »ned fra himlen«. Det er heller ikke resultatet af en proces, der begyndte med kontrol og planlægning af »en bestemt gruppe«. IKP (Maoist), som var i begyndelsen af denne proces, lagde alt dette til side og trak en anden linje for sig selv.

IKP (Maoist) udtalte: »I stedet for den proces, der blev fulgt ved dannelsen af IKF, mener vores Centralkomité, at der er et stærkt behov for at mobilisere til et fælles forum, der fungerer på basis af alle partiers godkendelse og enstemmighed, så alle de marxistiske-leninistiske-maoistiske revolutionære partier og organisationer, der ideologisk er tæt på dem, ud over partierne i IKF, gensidigt kan udveksle deres erfaringer og ideologiske og politiske holdninger.«Ved at fordømme IKF med en subjektiv vurdering af IKF’s dannelsesproces og ignorere IKF’s organisation, er forslaget om»at mobilisere til et fælles forum, der arbejder på basis af godkendelse og enstemmighed fra alle partier…« ikke forståeligt for os. Man kan sige, at IKF har mangler og utilstrækkeligheder og endda nogle fejl, som allerede er blevet sagt. Hvorfor undgå at forene den Internationale Kommunistiske Bevægelse med et bredere medlemskab omkring den eksisterende organisation ved at gøre en indsats for at eliminere manglerne, fejlene og utilstrækkeligheden i denne organisation? Mens en central organisation af 15 Partier og organisationer fra 14 lande er blevet dannet som et resultat af en lang og arbejdskrævende proces, er forsøget på at skabe en anden platform ved næsten at ignorere den en uacceptabel tilgang for os.

Forenelse Under maoismen

Forberedelsen, udviklingen og færdiggørelsen af UMIC var styret af kampen mellem de to linjer. Som et resultat af diskussionerne blev det besluttet, at samling omkring tre hovedsøjler var det vigtigste punkt for marxister-leninister-maoisternes forening og udvikling: 1) Forsvar af marxismen-leninismen-maoismen, 2) Kampen mod revisionismen, 3) Den Proletariske Verdensrevolution.

Disse principper er nedfældet i parolen »Foren jer under maoismen«. Denne parole er også den ånd og rettesnor, der har styret FMIK’s arbejde og grundlæggelsen af IKF på grundlag af et urokkeligt forsvar for marxismen-leninismen-maoismens principper. Derfor mener vi, at det skal forblive i IKF som et ledende princip, der adskiller marxisme og revisionisme.

Det faktum, at disse ideologisk-teoretiske og politisk-organisatoriske problemer diskuteres bredt af marxistiske-leninistisk-maoistiske Partier og organisationer, det vellykkede forløb af de lange års forberedelse af FMIK og den endelige etablering af IKF har en vigtig betydning i den internationale proletariske bevægelses kamp. Denne lange og vanskelige proces blev på trods af sine mangler gennemført med intenst arbejde og indsats. I stedet for at blokere to-linje kampen, har grundlæggelsen af IKF løftet to-linje kampen, som fortsætter med at udvikle sig i den Internationale Kommunistiske Bevægelse, til et højere niveau.

I marts i år, i 2023, kom ICL med en offentlig udtalelse i form af en resolution om ICM’s enhed. Den erklærede utvetydigt sin holdning til dette spørgsmål og en række spørgsmål relateret til ICM’s enhed efter UMIC. CPI (Maoist) henviser ikke til denne resolution. Vi vil derfor medtage et par uddrag fra dette vigtige dokument:

»Internationalt Kommunistisk Forbund vil ikke spare nogen anstrengelser for at etablere et direkte forhold til alle M-L-M-Partier og -Organisationer, der ønsker at arbejde for enhed og ikke splittelse, og som forsvarer de tre grundlæggende principper: 1. forsvaret af marxismen-leninismen-maoismen, 2. kamp mod revisionismen, og 3. at være for den Proletariske Verdensrevolution. IKF vil arbejde for at afholde møder, genforeninger og fora, der sigter mod at højne to-linje kampen og fremme ideologisk og politisk enhed. Derfor vil den støtte alle forslag, initiativer og fora, der tjener til at udvikle enhed-kamp-enhed. Præcis som det blev bekræftet i den politiske erklæring og principperne:

Den nye internationale organisation er et center for ideologisk, politisk og organisatorisk koordinering, baseret på demokratisk centralisme og løsning af problemer gennem gensidig og permanent konsultation mellem de partier og organisationer, der er i overensstemmelse med den, og den vil udvide denne procedure til alle dem, der – selvom de deltager med de samme principper og formål – står uden for den.

Derfor afslutter grundlæggelsen af IKF ikke processen med at kæmpe for enhed, men den åbner en helt ny fase af den »organiserede kamp for rekonstitueringen af Kommunistisk Internationale under maoismens befaling og vejledning«, og vi er til rådighed og forpligtet til at sætte himmel og jord i bevægelse for at kæmpe for rekonstitueringen af den glorværdige Kommunistisk Internationale.« Vi er klar og fast besluttet på at kæmpe for genoprettelsen af den glorværdige Kommunistisk Internationale.

Hvis en aktiv og betydelig del af den Internationale Kommunistiske Bevægelse (IKB) kan forene sig på basis af marxismen-leninismen-maoismens principper, hvorfor kan disse partier så ikke gøre det? Hvorfor karakteriserer jeres erklæring dette fremskridt som et problem for enheden? Kan en sådan enhed kun opnås, hvis hele IKB forener sig på samme tid? Er det ikke en paradoksal konklusion at mene, at de subjektive faktorer for revolution er for svage, at IKB er for dårlig, og samtidig hævde, at den tætte og bevidste forening af 15 partier og organisationer på det ideologiske grundlag af marxismen-leninismen-maoismens principper og de avancerede akser i den generelle politiske linje for IKB er en negativ ting? Har det internationale proletariats historiske erfaring ikke vist det modsatte, at kampen for proletariatets internationale enhed realiseres gennem forening og brud (I., II., III. Internationale)?

Vi mener, at IKP (Maoist)’s kritik og vurderinger af den Generelle Politiske Linje i »Politisk Erklæring og Principper« er relevante spørgsmål, som skal afklares på en organiseret måde, i overensstemmelse med revolutionære proletariske metoder og kriterier, midt i en to-linje kamp. Vi håber at få mulighed for at diskutere hvert af disse spørgsmål på en bilateral, direkte og organiseret måde. Vi understreger dog, at disse forskelle ikke repræsenterer nogen forskel i de ideologiske principper, der dannede grundlag for enheden mellem de 15 partier og organisationer ved grundlæggelsen af Internationalt Kommunistisk Forbund. Vi er overbeviste om, at den Internationale Kommunistiske Bevægelse, genforenet under dette røde banner, vil bevæge sig fremad og uddele et kraftigt slag mod imperialismen, reaktionen og al revisionisme og opportunisme.

INTERNATIONALT KOMMUNISTISK FORBUND (IKF)

Oktober 2023