Nyheder om Folkekrigene rundt om i verden (12.07.2023)

PERU

Aktioner på Heltemodets Dag

23. juni

Heltemodets Dag blev fejret over hele verden for 37. gang for at mindes den kamp, som Perus Kommunistiske Partis politiske fanger i fængslerne i Frontón, Lurigancho og Callao kæmpede. Op til den 19. juni gjorde de politiske fanger oprør i fængslerne mod et planlagt folkemord, og de gav deres liv i kampen mod de tropper, som præsident Alan García Perez sendte for at massakrere dem den 19. juni 1986.

Folkebevægelsen Peru (Movimiento Popular Perú – MPP) offentliggjorde en erklæring i den anledning:

»Ved denne højtidelige lejlighed hilser vi IKF (Internationalt Kommunistisk Forbund) og vores uovervindelige og sejrrige Folkekrig og de nuværende Folkekrige, som mod alle forhindringer fortsætter deres uovervindelige march, som Folkekrigene i Indien, Tyrkiet og Filippinerne. Folkekrigen, som viser vejen for dem, der endnu ikke er født, og som tjener Verdensrevolutionen og vedbliver med at opretholde, forsvare og anvende marxismen-leninismen-maoismen, hovedsageligt maoismen; Folkekrigen, som er det lysende fyrtårn for de nuværende væbnede befrielseskampe og andre, som befrier det internationale proletariat og verdens folk for at feje imperialismen og reaktionen væk fra jorden.

[… ] Denne lejlighed er også god til endnu en gang at skelne, knuse og feje den revisionistiske og kapitulationistiske Højre Opportunistiske Linje (ROL) (Right Opportunist Line -overs.) i Peru, som et hoved for den nye verdensrevisionisme, der benægter den halvkoloniale og halvkoloniale karakter af den tredje verdens lande, og siger, at disse lande ikke længere er halvkoloniale eller halvfeudale på grund af den »neoliberalisme«, der er blevet anvendt siden begyndelsen af 90’erne i det sidste århundrede, og i Perus tilfælde også fordi de halvfeudale relationer blev ødelagt med Folkekrigen, og Peru ville blive omdannet til et afhængigt kapitalistisk land, og derefter ville »den nuværende kamp være for de demokratiske rettigheder, en ny forfatning og suverænitet«. Disse overløbere benægter det, som maoismen og Gonzalo tænkning har fastslået: Så længe den demokratiske revolution ikke har opnået at tage magten i hele landet, vil imperialismens, den bureaukratiske kapitalismes og halvfeudalitetens dominans ikke blive ødelagt. […] ROL fornægter således revolutionen som hovedtendens, fornægter Verdensrevolutionens nye bølge, fornægter selve revolutionens strategiske offensiv, fornægter hovedmodsætningen, fornægter den demokratiske revolution, fornægter jordproblemet i tredjeverdenslandene og fornægter derfor den Proletariske Verdensrevolution. De er kontrarevolutionære renegater, anti-maoister og anti-Gonzalo-tænkning. ROL har fra 1993 og frem til i dag tjent alle de regeringer, der har afløst den gamle peruanske stat.

Hele udtalelsen kan findes her: https://vnd-peru.blogspot.com/2023/06/mpp-viva-el-xxxvii-aniversario-del-dia.html

Solidaritetserklæring fra den Folkelige Kvindebevægelse i Brasilien med Folkekrigen i Peru

22. juni

Den Folkelige Kvindebevægelse i Brasilien (Movimento Feminino Popular – MFP) har offentliggjort en erklæring til ære for det peruanske folks helte og Folkekrigen i Peru.

»I 1986 havde den nyligt »valgte« APRA-skifteregering under ledelse af García Pérez til hensigt at give et ødelæggende slag mod Folkekrigen i Peru. Som en del af oprørsbekæmpelsesplanen planlagde de at overføre fanger fra Lurigancho, El Frontón og Callao (sidstnævnte et kvindefængsel) til det »moderne« Canto Grande, en sand koncentrationslejr, slagtehus og tortur. Der planlagde den gamle peruvianske stat at myrde fangerne i al hemmelighed. Men i stedet for at opføre sig som blide får på vej til slagtning, besluttede de revolutionære at gøre modstand mod den uhyggelige plan om folkemord og begyndte at forberede sig på det mange måneder før i de tre fængsler: De byggede macheter, spyd med metalhoveder, buer og pile, stenkastende armbrøster, molotovcocktails og sprængstoffer, »skudsikre veste« lavet af cafeteriabakker; de beskyttede nogle indvendige vægge og vinduer med armeret beton, byggede et underjordisk rum med plads til 150 mennesker; tog nogle vagter som gidsler og eksproprierede nogle skydevåben.

PCP og fangerne vidste, at selv med forberedelse ville modstanden møde mange vanskeligheder – på grund af selve den objektive faktor i fangenskabssituationen – og det store misforhold til fjendens styrker og deres midler til krigsførelse. Men det var ikke det, det handlede om, det var at afsløre for Peru og resten af verden, hvor reaktionær og folkemorderisk den peruanske bureaukratiske herremandsstat, dens skiftende regeringer og deres væbnede styrker er, alle tjenere for imperialismen, hovedsageligt yankee-imperialismen. Fjenden kunne begå de største barbarier og høste livet af hundredvis af det peruanske folks bedste sønner og døtre, hvilket den også gjorde, men den var nødt til at gøre det ved højlys dag, med enorme politiske omkostninger og høste et rungende nederlag.

[…]

De strålende eksempler på engagement og heltemod fra Formand Gonzalo og oprørsfangerne fra Frontón, Lurigancho og Callao vil inspirere revolutionære i århundreder og er det bedste bevis på, at det er rigtigt at gøre oprør:

Det er rigtigt at gøre oprør!

Imperialisterne og alle reaktionære er papirtigre!

Masserne kan gøre hvad som helst!«

Læs den originale tekst her: https://brasilmfp.blogspot.com/2023/06/19-de-junho-viva-o-dia-da-heroicidade.html

TYRKIET

Politiet angriber og torturerer demonstranter i Sarıgazi, Istanbul

8. juli

Demonstranter gør modstand mod politiets blokade under demonstrationen den 2. juli. Kilde: Yeni Demokrasi.

Den 2. juli angreb det tyrkiske politi en demonstration i Sarıgazi, Istanbul, til minde om Sivas-massakren, hvor den gamle tyrkiske stat myrdede 37 alevitiske intellektuelle på Madimak-hotellet i 1993. Spydspidsen i angrebet var rettet mod revolutionen, da politiet hovedsageligt angreb Partizan-kontingentet, som bar bannere med billedet af kommunistlederen Kammerat İbrahim Kaypakkaya og retfærdiggjorde forbuddet mod demonstrationen på baggrund af bannerne. Lignende angreb er blevet udført mange gange tidligere, f.eks. den 1. maj. Den 7. juli blev der afholdt en pressekonference, som fordømte angrebet, af Sarıgazis organisationskomité, som bestod af Partizan og andre demokratiske og revolutionære organisationer.

Folkemængden protesterede mod angrebet med sloganet »Længe leve den revolutionære solidaritet!« og blev ved med at gøre modstand på trods af, at politiet blokerede vejen for demonstrationen. Der blev råbt anti-fascistiske og anti-politi slagord. På grund af modstanden affyrede politiet tåregas mod demonstrationen og tilbageholdt voldeligt fem personer, heriblandt journalisten Emre Orman og tre Partizan-læsere.

I politiets varetægt blev de tilbageholdte udsat for umenneskelig behandling, ydmygelse og tortur. Det inkluderede nøgen visitation, omvendte håndjern, at de tilbageholdte skulle stå med ansigtet mod væggen samt psykisk og fysisk vold. En af de tilbageholdte Partizan-læsere udtalte, at politiet var ude efter ham fra starten, og at han blev fysisk tortureret, mens han var i varetægt. Han sagde, at politiet havde chikaneret ham i lang tid og først forsøgt at knække ham ved at foregive at være en ven og forsøge at bestikke ham på forskellige måder, og da det ikke lykkedes, begyndte de at vente uden for hans hus og følge efter ham. Han bekræftede, at de revolutionære ikke vil bøje sig for noget pres, og at de vil blive ved med at kæmpe og legemliggøre Kammerat İbrahim Kaypakkaya mere, som ofrede sit liv for revolutionen for 50 år siden.

På pressekonferencen, som blev afholdt af Sarıgazis organisationskomité, blev angrebet og behandlingen af de tilbageholdte fordømt. Det blev sagt, at de tilbagevendende angreb mod Kammerat Kaypakkaya viser, hvor bange den herskende klasse er for revolutionen, fordi de ved, at den før eller siden vil sejre. Pressekonferencen fastslog desuden, at Kammerat Kaypakkayas banner vil blive rejst igen i fremtidige aktioner, og at den revolutionære kamp vil fortsætte på trods af angreb, med de revolutionære ledere, der lever videre i proletariatets og de undertrykte folks kamp.

INDIEN

Nye ofre for den gamle indiske stat i delstaterne Chhattisgarh og Manipur

14. – 23. juni

Banner fra Indiens Kommunistiske Parti (Maoist) i Narayanpur, Chhattisgarh. Kilde: The Organiser.

Chhattisgarh

I løbet af de sidste ti dage har der været flere aktioner mod den gamle indiske stat i Chhattisgarh med adskillige dødsfald blandt politifolk, agenter og kollaboratører af den gamle state.

Den 14. juni satte medlemmer af Indiens Kommunistiske Parti (Maoist) nogle bannere op og delte løbesedler ud i landsbyen Besmeta i Narayanpur-distriktet mod en ny mine i området. Maoisterne informerede også om denne mines ødelæggende konsekvenser for miljøet og holdt landsbyens sarpanch og uta-sarpanch (lokale myndigheder valgt i landsbyerne) ansvarlige for det.

I to forskellige aktioner blev det rapporteret, at tre politifolk fra den indiske stat blev såret og en dræbt af maoistiske guerillamedlemmer: Den første af aktionerne den 17. juni fandt sted i Kanker-distriktet, hvor en Improviseret eksplosiv anordning (Improvised Explosive Device – IED) eksploderede og sårede tre politifolk, der var i gang med at træne. De sårede politifolk var en del af en politiskole for Terrorbekæmpelse og junglekrigsførelse (Counter Terrorism and Jungle Warfare – CTJW). Mandag den 19. juni blev en politiinspektør dræbt i Bastar-distriktet.

Ud over disse tab blev en politimedarbejder dræbt kl. 3 om natten tirsdag den 20. juni i Bijapur-distriktet. Maoisterne efterlod en løbeseddel på liget, som forklarede, at den dræbte var en politimedarbejder. Også en tidligere sarpanch i landsbyen Ilmidi Kasaram Para blev elimineret, som også var aktiv anti-Maoist og medlem af BJP (Bharatiya Janata Party, partiet, der styrer den gamle indiske stat, og hvis leder er Narendra Modi) og siden 2014 havde samarbejdet om aktiviteter mod IKP (Maoist).

Kort over delstaten Chhattisgarh i Indien. Kilde: Britannica hjemmeside.

Manipur

Der er også rapporter om adskillige aktioner og nye ofre for den gamle indiske stat i delstaten Manipur. I Manipur var der flere samtidige skudvekslinger den 20. juni med automatvåben. Efter disse skudvekslinger, andre ildspåsættelser og flere hændelser i løbet af ugen, blev internetforbuddet forlænget til den 25. juni. Forbuddet har været gældende siden 4. maj og er blevet forlænget flere gange.

Om eftermiddagen onsdag den 21. juni eksploderede en Improviseret explosiv anordning i distriktet Bishnupur, og to politifolk blev såret. Der var en anden aktion tidligt om morgenen torsdag den 22. juni: Der var en skudveksling i Imphal Vest-distriktet, og yderligere to politifolk blev meldt såret. Denne aktion mod politiet blev udført med en riffel og et maskingevær INSAS, indiske våben, der var blevet plyndret i de foregående uger. I den 22. juni var der angiveligt marcher og skud fra væbnede grupper i distrikterne Imphal Øst og Kangpokpi. Den gamle indiske hær er blevet mobiliseret og sendt til disse steder.

Områder med optøjer og skudvekslinger i går. Kilde: Firstpost.

Mange nye aktioner i flere delstater

24. juni – 3. juli

Kort over de delstater, der udgør Indien. Kilde: Hjemmeside indiatravel.

I de sidste to uger har der været flere aktioner i den igangværende Folkekrig ledet af Indiens Kommunistiske Parti (Maoist) mod den gamle indiske stat i delstaterne Chhattisgarh, Odisha, Manipur og Andhra Pradesh.

Odisha

Odisha er et af de områder i Indien, hvor den maoistiske guerilla er mest aktiv, og flere distrikter har været i alarmberedskab i månedsvis. Den 24. juni blev plakater fundet at fordømme drabet på tre maoistiske krigere i Kalahandi -distriktet i staten Odisha, som har skabt frygt og panik i lejren i den gamle indiske stat. Plakaterne hyldede tre Maoistiske krigere, der blev dræbt i et falsk møde den 9. maj, og erklærede, at de tre revolutionære ikke var blevet dræbt i en ildkamp, men var blevet tortureret til døde. Den 25. juni opfordrede IKP (Maoist) til bandh (en væbnet generalstrejke) på grund af tortur og mord på tre af deres kammerater: Lalit, alias Rajkamal, Ritu, alias Poja og Sandesh, alias Lakhu. Samme dag dukkede plakater og bannere op i landsbyer i distrikter i Odisha. Plakaterne fremhævede de tre martyrers liv og bedrifter for Den Nye Demokratiske Revolution og opfordrede masserne til at støtte bandh’en. Der blev også fundet plakater, som advarede mod at optræde som politistikkere, da det ellers ville få alvorlige konsekvenser.

Plakater af KPI (Maoist) grundlagt i Taprang, Odisha. Kilde: The New Indian Express.

28. juni: I Sukma-distriktet i Chhattisgarh blev en vice-sarpanch (valgt landsbyhøvding) og en lærer angiveligt dræbt af Maoistiske guerillakrigere. Begge blev fundet skyldige i at være politistikkere og dømt til døden af en folkedomstol. Det er vigtigt at understrege, at sarpanch allerede var blevet indkaldt for to år siden og formanet om at stoppe sine kontrarevolutionære aktiviteter, hvorefter han fik lov til at fortsætte sit liv og forlade området.

30. juni: Ifølge borgerlige medier har ti militante fra Folkets befrielsesguerillahær (People’s Liberation Guerilla Army – PLGA), som opererer under ledelse af Indiens Kommunistiske Parti (Maoist), sat ild til to gravemaskiner, fem dumpere og to traktorer i byen Muniguda i delstaten Odisha. Efter angrebet fandt den gamle politiet plakater, hvor der stod, at ejeren af knuseværket udnyttede sine arbejdere og skadede miljøet ved at forurene og ødelægge vejene i området; plakaterne advarede ham om lignende væbnede aktioner, hvis han fortsatte med sådanne aktiviteter. Efter aktionen indsatte den gamle politiet ekstra styrker i området, men det lykkedes ikke at finde angriberne.

Lastbiler brændt af Maoister i en nylig guerillaaktion: Kilde: Odishatv.

Den 1. juli blev en lejr med knusere, boremaskiner og andre lignende maskiner angrebt i Rayagada-distriktet: Ifølge vidner ankom ti maoistiske guerillamedlemmer til lejren og satte ild til ni køretøjer. Efter aktionen efterlod de plakater, hvor de forklarede, at disse maskiner forurenede dette område og ødelagde vejene og jorden. Maoist-guerillaen har tidligere gennemført lignende aktioner mod de store mine- og byggefirmaer, som angriber bønderne.

Manipur

Der rapporteres stadig om kampe, herunder skudvekslinger og ildspåsættelser. På den 1. juli den gamle indiske stat rapporterede om en ildkamp mellem to forskellige grupper i Churachandpur-distriktet natten mellem lørdag og søndag, hvor en person blev dræbt og en anden såret. Væbnede styrker fra den gamle indiske stat gennemsøgte området og iværksatte en operation, men opdagede, at de bevæbnede angribere havde formået at flygte ind i junglen. Den 2. juli: Bevæbnede mænd affyrede skud mod Phougakchao Awang Leikai og Kwakta-landsbyerne i Bishnupur-distriktet fra de tilstødende bakker søndag aften og sårede endnu en person. Den 3. juli: Mandag brændte bevæbnede mænd nogle bondehuse ned i landsbyen Chirik og skød fra bakkerne mod landsbyerne Leikinthabi og Chirik i Imphal Vest-distriktet.

Chhattisgarh

I Chhattisgarh fandt en Folkedomstol en sarpanch (lokal politisk myndighed i Indien) og en lærer skyldige i at være politiinformanter. De blev henrettet natten mellem den 28. og 29. juni, og det er velkendt, at de begge var aktive forsvarere af den gamle regeringen og spredte dens ideer og påståede resultater blandt befolkningen. Begge var fra Tadmetla, en kommune, der betragtes som en højborg for maoister i delstaten Chhattisgarh. Tirsdag den 4. juli var der endnu en aktion, hvor Maoistiske guerillaer satte ild til to køretøjer fra et mineselskab i nærheden af byen Nayapara. Tirsdag den 4. juli var der også et sammenstød mellem maoistiske guerillamedlemmer og det gamle indiske politi i Bijapur-distriktet uden bekræftede tab.

Andhra Pradesh

I byen Visakhapatnam, Andhra Pradesh, kom IKP (Maoist) lørdag den 1. juli med en erklæring, hvor de advarede privatskolerne og undervisningsministeriet om, at det ville få alvorlige konsekvenser for dem, hvis de fortsatte med at plyndre de familier, der sender deres børn i skole. IKP (Maoist) forklarer, at udgifterne er steget med mellem 10 og 30 procent siden sidste år, og at forældrene »bliver udnyttet i form af notesbøger, uniformer og busgebyrer«, og at skolerne »også tvinger eleverne til at købe bøger og uniformer fra skolen, hvilket giver forældrene en ekstra byrde«.

Om den aktuelle kamp i Manipur

2. juli

Demonstration den 3. maj i Manipur. Kilde: Khalvontawi.

Den 3. maj startede mange sammenstød i delstaten Manipur, som stadig er i gang i dag. Denne dag mobiliserede Sammenslutningen af alle stamme-studerende i Manipur (All Tribal Students Union of Manipur – ATSUM) i protest mod, at meiteierne blev optaget på listen over Registrerede stammer (Scheduled Tribes), hvilket gør meiteierne i stand til lovligt at fordrive bønderne fra deres jord.

I øjeblikket er 138 mennesker blevet dræbt, og siden da er omkring 60.000 bønder blevet fordrevet, de fleste af dem fra The Hills området, som tilhører Kuki stamme gruppen. Men kampen startede meget før. I februar udviste delstaten Manipur nye bønder i Churachandpur-distriktet, og derefter var der i marts måned mobiliseringer, som blev undertrykt med vold af det gamle indiske politi. Der var også en generalstrejke i april måned, arrangeret af Forum for oprindelige stammeledere (Indigenous Tribal Leaders’ Forum- ITLF), samtidig med et besøg af Manipurs premierminister, N. Biren Singh. Derefter startede de første optøjer. Den store godsejerklasse og den bureaukratiske kapitalistklasse ønsker at fordrive bønderne for at fortsætte koncentrationen af jord, og også fordi der er olie, gas og andre mineraler i området.

Med hensyn til de sider, der er involveret i kampen, er der hovedsageligt to:

På den ene side er der den bureaukratiske kapitalistklasse og de store godsejere, som er interesserede i at overtage bøndernes jord. De tilhører Meitei-stammen, og de er hovedsageligt hinduer. De har den gamle indiske stats ressourcer, og de har altid regeret delstaten Manipur, uanset hvilket politisk parti der har været tale om. Derfor er de i stand til at indsætte store politistyrker for at fordrive bønderne fra deres jord, som det skete den 20. februar i et af de tilfælde, der udløste de nuværende oprør. De ligger hovedsageligt i de frugtbare dale omkring hovedstaden Imphal. I øjeblikket repræsenteres de dominerende klassers interesser af Bharatiya Janata Parti (BJP) i Manipur. Ud over den gamle statens repressive styrker har disse dominerende klasser også oprettet deres egne militser og grupper af bøller, som de bruger som spydspids mod de bønder, der ønsker at blive fordrevet fra deres jord.

På den anden side er der bønderne, som forsvarer sig mod borgerskabets og de store godsejeres forsøg på fordrivelse og aggression. Bønderne er hovedsageligt samlet i to stammegrupper, Kuki og Naga, og de er hovedsageligt kristne. De bor hovedsageligt i bjergene. De har deres egne enhedsorganisationer som ATSUM eller ITLF, men samtidig har de deres egne regionale bondeorganisationer. Hvad angår Kuki, har de for nylig været udsat for mange klager og angreb fra borgerskabet og de store godsejere, der tilhører Meitei-gruppen, og regeringen i Manipur: De kriminaliserede Kukierne ved at sige, at denne gruppe er illegale indvandrere fra Myanmar, og derfor er deres bosættelser i mange af deres områder ulovlige; de sagde også, at Kuki ikke overholder miljøbeskyttelsesreglerne, fordi de bor i beskyttede og reserverede skove, og at de burde fordrives derfra; de beskylder endda Kuki for at være narkohandlere eller »narko-terrorister«, fordi bønderne i denne region planter valmuer i bjergene. Alt dette er grunde for de herskende klasser til på en »berettiget« eller lovlig måde at fordrive disse bønder fra deres land.

I alle disse år har den gamle indiske stat forsvaret den bureaukratiske kapitalistklasses og de store godsejeres interesser i regionen. Den gamle indiske stat har mangedoblet antallet af medlemmer i løbet af de seneste år, og der er andre gamle militser fra den lokale reaktion, der er samlet under Meitei-stammen, som bliver finansieret og beskyttet. Den paramilitære organisation RSS (Rashtriya Swayamsevak Sangh) har mangedoblet antallet af medlemmer i løbet af de seneste år, og der er andre militser fra den lokale reaktion, der er samlet under Meitei-stammen, som bliver finansieret og beskyttet.

Hvad angår den gamle indiske stats sikkerhedsstyrker, er der oplysninger om, at de lader disse militser handle, selv når de plyndrer våbenbutikker, politistationer osv. Nogle vidner har også fortalt, at nogle medlemmer af Assam Riflerne (Indenrigsministeriets tropper) skulle deltage aktivt i angreb på bønderne.

Kort over delstaten Manipur i den gamle indiske stat. Kilde: The Guardian.

Hvad angår den gamle indiske stat, har den vist sin manglende evne til at håndtere bondemassernes oprør og modstand i Manipur. Den har ikke været i stand til at genskabe stabiliteten i området på trods af store militære, paramilitære og politimæssige indsatser (op til 40.000 tropper indsat af den gamle indiske stat og myndighederne i Manipur). På trods af alle sine anstrengelser har den gamle indiske stat set, hvordan dens anti-populære politik har udløst et oprør blandt bønderne, og det har tydeligt vist svagheden i den bureaukratiske kapitalisme og i selve den halvkoloniale og halvfeudale stat, som er ved at blive overvundet af et oprør i en perifer stat. Det har skærpet de mange modsætninger inden for den indiske bureaukratiske kapitalistklasse og inden for dens repræsentative partier, som BJP.

I disse måneder har massernes kamp vist, at den har et stort potentiale. Blokaderne af vejene har vist sig at være effektive og har fremkaldt en dyb forsyningskrise. Der er blevet gennemført adskillige aktioner mod repræsentanter for den gamle indiske stat og BJP, og udgangsforbuddene er konstant blevet udfordret med spontane mobiliseringer. Selv nogle militærkonvojer er blevet blokeret af masserne på landet.

Blokade ved motorveje i Manipur. Kilde: The Telegraph India.

Vi kan se en hovedmodsætning i denne kamp, og det er modsætningen mellem bondestanden og feudalstaten. Massemedierne forklarer denne kamp som en simpel stamme- eller religionskonflikt, og den gamle state siger, at situationen er ved at vende tilbage til det normale, og at optøjerne er skabt af ballademagere. Men alt dette afslører virkeligheden, for nøglen til disse kendsgerninger er kampen for jorden, modsætningen mellem bønderne og den bureaukratiske kapitalistklasse og de store godsejere. Bondemasserne kæmper og modstår angrebene fra den gamle indiske stat og de herskende klasser, og de konfronterer dem direkte.

Flere ofre for den gamle indiske stat i Manipur – kampen fortsætter

29. juni – 8. juli

Brandstiftelse og optøjer i slutningen af juni i distriktet Kangpokpi, Manipur. Kilde: NDTV.

Kampen fortsætter og skærpes og udvides til andre dele af delstaten Manipur. Der er rapporter om nye tab i flere distrikter blandt den gamle indiske stats tropper i Manipur. Det er en kamp om jorden mellem to parter: på den ene side bønderne, hvoraf de fleste er fra Kuki- og Naga-stammerne; på den anden side den bureaukratiske kapitalistklasse og godsejerne, som kontrollerer delstaten Manipur, og som for det meste er fra Meitei-stammen.

Udstationeringen af tropper har været stigende siden maj, og i øjeblikket er der omkring 40.000 tropper, herunder soldater og Assam Riflerne, tropper fra indenrigsministeriet. Derudover har delstaten Manipur udstationeret omkring 45.000 politiagenter. Den gamle indiske stat planlægger at øge antallet af tropper i dette område efter valget i Vestbengalen.

Kort over distrikterne i delstaten Manipur. Kilde: Hjemmesiden The Wire.

Befolkningen i Manipur har mødt denne militære indsættelse og den gamle statens undertrykkelse med øget kamp. For eksempel myrdede politiet to aktivister den 29. juni, hvorefter deres familier og andre demonstranter lavede en spontan demonstration, hvor de døde blev båret hen til Manipurs premierminister Biren N Singhs hus. Politiet opløste demonstrationen med tåregas. Efter dette er sammenstødene med den gamle indiske stat blevet intensiveret: Den 30. juni blev en politibetjent dræbt i en skudveksling i Haraothel, Kangpokpi-distriktet; den 4. juli forsøgte en folkemængde at angribe en militærbase i Thoubal-distriktet og tage våbnene der, hvilket resulterede i, at en soldat fra Assam Riflerne blev såret og et af køretøjerne brændt af; efter angrebet, den 5. juli, blev en soldats hus brændt af i det samme distrikt af en ny spontan mobilisering på 700-800 mennesker.

Efter at massernes kamp og vedholdenhed over for den gamle indiske stats undertrykkelse var vokset, udtalte yankee-imperialismen gennem sin ambassadør i Indien, Eric Garcetti, den 6. juli:

»Når du spørger os om USA’s bekymring, tror jeg ikke, det er en strategisk bekymring. Jeg tror, det handler om menneskelige bekymringer. […] Vi er klar til at hjælpe på enhver måde, hvis vi bliver bedt om det. Vi ved, at det er en indisk sag, og vi beder for fred, og at den må komme hurtigt. For vi kan skabe mere samarbejde, flere projekter og flere investeringer, hvis freden er på plads. Jeg vil gerne sende et meget klart budskab – den østlige del af Indien og den nordøstlige del af Indien betyder noget for USA. Dets folk, dets steder, dets potentiale og dets fremtid betyder noget for os.«

Af udtalelsen fremgår det tydeligt, at USA er interesseret i at beskytte sine interesser i området, og at man på en tilsløret måde foreslår muligheden for en amerikansk militær intervention.

I den seneste uge er kampen blevet skærpet i Bishnupur-distriktet: Fredag aften den 7. juli blev en politimand dræbt i en skudveksling med væbnede grupper; lørdag den 8. juli blev der rapporteret om en bombeeksplosion og en skudveksling, som resulterede i en såret politimand i en landsby i samme distrikt; ligeledes lørdag var der flere spontane mobiliseringer af flere hundrede mennesker, som brændte flere køretøjer, forsøgte at plyndre politiets arsenaler og konfronterede den gamle indiske stats tropper i en anden landsby i samme distrikt.

Den gamle indiske stat hævder, at »situationen er anspændt i nogle dele af Manipur, men normal i de fleste af distrikterne«. Men staten har også besluttet at indsætte personlig sikkerhed i syv distrikter i Manipur (der er 16 distrikter i hele delstaten) for at beskytte den del af bønderne, der arbejder og samarbejder med staten Manipur, fordi de ikke kan garantere deres sikkerhed. Desuden er det ikke lykkedes at få alle elever tilbage til skolerne på trods af regeringens ordre om at genåbne alle skoler siden den 5. juli.

FILIPPINERNE

NPA gennemfører en militæroperation i Abra-provinsen for at straffe AFP

28. juni

En AFP-soldat (Filippinernes Væbnede Styrker – Armed Forces of the Philippines) blev dræbt den 27. juni, af Agustin Begnalen Command af den Den Nye Folkehær (New People’s Army – NPA)- Abra. Militæroperationen fandt sted i Sitio Mangmangga, Barangay Naguillan, Sallapadan, i den nordlige provins Abra, og blev udført for at straffe AFP for de forbrydelser, de konstant begår mod befolkningen. En anden soldat fra 102. Infanteribataljon (IB) blev også såret.

Abra er en nordlig provins i Filippinerne. Kilde: kaitnogan.blogspot.com

AFP’s 24. IB gennemfører militære aktioner, der forstyrrer befolkningens produktive aktiviteter, og chikanerer konstant folk, som de mistænker for at være tilhængere af NPA. Derudover viser statens såkaldte Omfattende landbrugsreformprogram (Comprehensive Agrarian Reform Program – CARP) sig tydeligt at være falsk og bringer kun lidelse til folket i Abra. CARP blev introduceret af præsident Aquinos regering i 1987 med det formål at omfordele jord til jordløse bønder og landarbejdere. Det er blevet videreført af forskellige regeringer siden da, senest af den nuværende præsident Marcos den yngre, som vil underskrive en ny lov om »Program for frigørelse af landbruget« i juli. Denne nye lov vil »styrke« dem, der har nydt godt af CARP gennem »støttetjenester og kreditfaciliteter« og lover, at de, der modtager jord gennem programmet i fremtiden, vil modtage den uden gæld. Som alle de tidligere lovforslag i forbindelse med CARP, vil dette ikke gøre noget for at bryde de store jordbesidderes herredømme. På trods af denne igangværende »omfattende« jordreform lider bønderne stadig under de store godsejeres og monopolers herredømme, tynget af høje jordlejer, omkostninger til gødning og pesticider samt høje renter på deres lejemål. Mange bønder er også nødt til at flytte til byerne for at arbejde i lavtlønnede og farlige jobs.

Også i andre dele af Filippinerne fortsætter kampen. Senest den 16. juni blev fem NPA-krigere, ›Ka Adonis/Do/Dolly/Dodo‹, ›Ka Kiya/ Apol/April‹, ›Ka Chippy/Raffy/Maleya‹, ›Ka Renz‹ og ›Ka Mitz/Third‹ martyrer i et luftbombardement udført af AFP. NPA Agusan del Norte fordømmer dette som et forgæves forsøg på at ødelægge revolutionen, hvilket understreger fjendens karakter af papirtiger. I Negros Oriental massakrerede den 62. IB beboerne i byen Sitio Cansampo (Barangay Bagtik, La Libertad) den 23. juni ved at skyde tilfældigt omkring sig. Også i Masbate har AFP fortsat sine folkedrabsaktioner. I byen Sityo Abanggan (Barangay San Carlos, Milagros) blev en mand, der arbejdede på en vej, dræbt, og den 16. juni blev en mindreårig dræbt i byen Dimasalang. I denne periode har der også været drabsforsøg på bønder og på en Barangay-leder. I det førstnævnte tilfælde var den myrdede et aktivt medlem af en sammenslutning af fattige bønder, som på det seneste har gjort kraftig modstand mod det udenlandske selskab Filminera-Masbate Guldprojekter udvidelsesplaner i området. NPA opfordrer til at intensivere den væbnede kamp for at få fjenden til at betale for sine forbrydelser.