30-årsdagen for 18. maj 1993: dagen hvor massernes modstand kom stærkt til udtryk

Vi anbefaler også læseren at læse Studiekredsen Røde Sols udtalelse omkring den 18. maj fra 1996, som vi har reproduceret.

I år er det 30 år siden at politiet den 18. maj 1993 for første gang åbnede ild mod demonstranter siden den fascistiske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig. Mindst 11 personer måtte blive behandlet for skudsår efter politiet havde råbt »træk jeres våben« og »skyd efter benene«, hvor efter de skød skarpt efter demonstranterne. Nogle af disse personer måtte blive behandlet for skudsår både i hovedet og i halsen. Mindst 113 skud blev affyret.

Dagen er en vigtig dag, fordi den markerede den største modstand masserne havde udvist længe. Efter det danske bourgeoisi havde afsløret deres diktatur på det groveste, og at den danske stat kun tilfalder udbytterne, da de på trods af et klart NEJ, alligevel meldte Danmark ind i EU gennem en anden farce af en »folkeafstemning« og det »nationale kompromis«, kom massernes kamp og modstand stærkt til udtryk.

Massernes klassehad og modstand vor så stor at politiet ikke kunne holde det nede og endte med at skyde mod demonstranterne. Nyhederne gik verden rundt og rystede det danske bourgeoisi og EU-bureaukrati, da den danske imperialismes grimme ansigt blev vist for alle og ikke et Danmark som et »lille lykkeligt land«.

Siden har bourgeoisiets reaktionære medier forsøgt at fordreje, hvad der faktisk skete, »undersøgelser« bestilt af bourgeoisiet har haft konkluderet at »politiet handlede rationelt« og at problemet er »meget indviklet«. Og nu forsøger bourgeoisiet at stemple dagen som »de autonomes dag«, mens de håber at folk lykkeligt vil glemme dagen. Men dagen er og vil for altid blive et strålende eksempel på det danske proletariat og folks vilje til at kæmpe og gøre modstand, at masserne i Danmark altid har kæmpet og at det er op til de revolutionære at lede kampen hen mod rekonstitueringen af Danmark Kommunistiske Parti baseret op marxismen-leninismen-maoismen, hovedsageligt maoismen og Formand Gonzalos almengyldige bidrag, dvs. Gonzalo Tænkning for at erobre og forsvare magten gennem Folkekrig som en del af og til tjeneste for den Proletariske Verdensrevolution.

Et banner blev hængt op på Blågårds Plads, stedet hvor demonstrationen i 1993 startede fra, med parolen »18. maj 1993 dagen hvor massernes modstand kom stærkt til udtryk!«

Den 18. maj blev flere aktioner udført i København. På Sankt Hans Torv, hvor selve skudepisoden fandt sted. Her fandt en demonstration imod politivold sted for at markere 30-årsdagen for skudhændelsen. Demonstrationen fandt sted i solidaritet med revolutionære og masser, der forfølges af politiet i Danmark og i resten af verden. Demonstrationen lagde vægt på modstanden imod den generelle reaktionærisering af staten, hvor flere og flere rettigheder bliver taget fra folket.

Demonstrationen, organiseret af Revolutionære Antifscister fandt sted på Sankt Hans Torv, som var under opbygning i 1993. Brostene som demonstrationen befandt sig på lå dengang i store bunker, som demonstranter den 18. maj i 1993 brugte til at bekæmpe politiet med.

Aktivister fra Antiimperialistisk Kollektiv deltog med et banner med parolen »Det er rigtigt at gøre oprør!«. Demonstrationen marcherede fra Sankt Hans Torv, gennem Nørrebrogade og ned til Politigården, hvor politiet var mødt talstærkt op i forhold til demonstrationen. Under demonstrationen blev der fyret fyrværkeri og kanonslag af og en brosten blev kastet på en politibil, men politiet vidste godt hvilke konsekvenser det ville få, hvis de reagerede med vold mod demonstrationen på lige præcist denne dag, så de stod passivt hen. Slagord som bl.a. »Modstand mod stat og kapital, kampen for befrielse er international!«, »Styrk den internationale solidaritet!«, »Politikontrol skaber mere vold!«, »panserne i bilerne, bilerne i brand!«, og »Vi er alle antifascister!« blev råbt i demonstrationen.

Efter demonstrationen træk mange sig samlet tilbage, hvilket var klogt fordi politiet skyggede de revolutionære i civile politibiler et godt stykke hen ad vejen væk fra demonstrationen. Mange civile betjente kunne også ses under og efter demonstrationen.