Folkebevægelsen Peru: »FOLKEKRIGEN ER DEN STI, SOM VI UAFBRUDT VIL BETRÆDE TIL KOMMUNISMEN«

Proletarer i alle lande, forén jer!

FOLKEKRIGEN ER DEN STI, SOM VI UAFBRUDT VIL BETRÆDE TIL KOMMUNISMEN

UDTALELSE

― Folkebevægelsen Peru, Partiets skabte organisme til udlandsarbejdet ―

I dag fejrer vi, opstemte af begejstring og med revolutionær optimisme helt til tops, 40-året for indledningen af Folkekrigen i Peru (ILA 80), anført af Perus Kommunistiske Parti, under Formand Gonzalos Førerskab, Fører af Partiet og revolutionen, til hvem vi udtrykker vore hilsener og fuldkomne og ubetingede underkastelse, den største nulevende marxist-leninist-maoist på Jordens overflade, kommunisters lærer, fortsætter af Marx, Lenin og Formand Mao Tse-tung, Partiets Enhedscentrum og garanti for triumf til Kommunismen.

Vi udtrykker vore hilsener og fuldkomne og ubetingede underkastelse til vor almægtige ideologi marxismen-leninismen-maoismen, Gonzalo tænkning, hovedsageligt Gonzalo tænkning, dets Førerskabs solide fundament, og til vor Heltemodige Kæmper, Perus Kommunistiske Parti, til hele dets ledende system; til alle begivenhederne, dokumenterne og partiresolutionerne, til den I. Partikongres, en marxistisk Kongres, en marxistisk-leninistisk-maoistisk, Gonzalo tænknings Partikongres, en uforgængelig sejrsmilepæl erobret i Folkekrigens hede, som etablerede Partiets Enhedsbasis: marxismen-leninismen-maoismen, Gonzalo tænkning, Programmet og den Generelle Politiske Linje, med sit centrum, den Militære Linje. Ligeledes til det historiske og transcendentale III. Plenum og dets mesterlige sammenfatning i Vort Førerskabs Tale, der stråler sejrrigt og kraftfuldt over for verden som et kampvåben, der kalder på at vi vedbliver i vore opgaver, på grund af hvad vi er, kommunister under dannelse.

Det er vor ed at give livet for at forsvare Formand Gonzalos Førerskab og tjene til at kulminere opgaven: den Generelle Reorganisering af Partiet.

Vi udtrykker vore hilsener til Perus Kommunistiske Partis militanter, kæmpere og masser. Vi hilser Folkebefrielseshæren og den Nye Magt.

Vi udtrykker vore hilsener til det internationale proletariat og verdens folk. Til den Internationale Kommunistiske Bevægelse og til Partierne og Organisationerne, der, legemliggørende maoismen, kæmper for at sætte den som eneste befaler og vejleder for den Nye Store Bølge af den Proletariske Verdensrevolution i etapen med dens strategiske offensiv og bortfejningen af imperialismen og reaktionen fra Jordens ansigt gennem Folkekrigen.

Vi hilser revolutionen som den hovedsagelige historiske og politiske strømning i verden. Vi hilser den kommende virkeliggørelse af den Internationale Forenede Maoistiske Konference for at afføde Proletariatets Nye Internationale Organisation, som et vigtigt skridt fremad i genforeningen af den Internationale Kommunistiske Bevægelse i en ny Internationale, som produkt af Folkekrigens udvikling på planeten.

Vi hilser Friedrich Engels’ 200-års fødselsdag, en grundlægger af marxismen, tilsvarende Marx for at etablere den nye ideologi, i hvem det første, mest storslåede højdepunkt, anerkendt af Engels, blev legemliggjort. Sammen med Marx er de andre to, mest storslåede højdepunkter, Lenin og Formand Mao Tse-tung.

Vi hilser 75-året for sejren i den II. Verdenskrig, en stor triumf for proletariatet og verdens folk i den verdensomspændende antifascistiske krig, til forsvar for proletariatets diktatur i USSR og for udviklingen af verdensrevolutionen. Vi hilser Kammerat Stalin for den storslåede anstrengelse, han udførte i den II. Verdenskrig.

Vi udtrykker vort dybe klassehad over for den nye revisionisme, både i landet såvel som i verden, der tjener den generelle kontra-revolutionære offensiv, som anføres af yankee-imperialismen i sin funktion af eneste hegemoniske supermagt, hovedfjende for verdens folk og verdens kontra-revolutionære gendarm, i ledtog og strid med atomsupermagten Rusland og de andre imperialistiske magter.

Med ILA 80¹ begynder den demokratiske revolution i Peru at udvikle sig gennem Folkekrigen og således tjene verdensrevolutionen, hejsende til tops de ufalmende faner: Marx, Lenin og Formand Mao, tre sejrsfaner der altid vil forblive fast i det internationale proletariats hænder, som vi er en livagtig del af.

Indledningen og udviklingen af Folkekrigen i Peru, til trods for den vanskelige og indviklede situation som den stadig befinder sig i, er en stor sejr for vor, det internationale proletariats, ubesejrede ideologi, marxismen-leninismen-maoismen, hovedsageligt maoismen, såvel som konkretisering af denne storslåede almægtige sandhed gennem anvendelsen til vor konkrete virkelighed, fra hvilken Gonzalo tænkningen opstod. Folkekrigen i Peru beviser fuldgyldigheden og almengyldigheden af maoismen og Folkekrigen.

Indledningen og udviklingen af de nye Folkekrige, anvendende marxismen-leninismen-maoismen, med Formand Gonzalos almengyldige bidrag, er i bevægelse og gennemlever fødselsveerne, deres skridt fra potentielle Folkekrige til virkende Folkekrige vil medføre at de Kommunistiske Partier, der leder dem, mere dybtgående forstår indholdet og værdien af Gonzalo tænkning som helhed. Det er et problem om overensstemmelsen mellem den objektive og subjektive udvikling af den Proletariske Verdensrevolution. Det er et spørgsmål om tid og tiden er allerede begyndt at gå.

Under Formand Gonzalos Førerskab indledte Perus Kommunistiske Partis ledere, kadrer og militanter og kæmperne af Folkeguerillahærens I. Kompagni, børn af proletariatet og det peruanske folk med vort hjemlands masser, den 17. maj 1980 vort folks histories største epik. Det er masserne som gjorde, gør og vil gøre de største forandringer, det er fra deres glorværdige hænder at det nye altid vil opstå for at vejlede menneskeheden.

Med Folkekrigen sammenfattes årtier af kammeraternes kamp for rekonstitueringen af Partiet for at indlede den, drømme af kammerater, der har givet deres blod for at konkretisere den. Hvor meget har det kostet vort folk til i dag, fordi folket er den hovedsagelige kilde fra hvilken vi uddrager styrke og bankende energi, der lader os fuldføre det, som historien har sat i bevægelse, forandrende nødvendigheden.

Derfor sagde Formand Gonzalo på den I. Partikongres, til minde om folkets helte:

Formand Mao Tse-tung har meget nøjagtigt fortalt os, at krigen har sin pris, dét er det grundlæggende princip i krigen, der lader os se, hvordan alles bedste nødvendigvis kræver ofringen af en del. I disse otte år, som den, Folkekrigen, vil fylde, er blodet spildt på gavmild vis; Partiets ledere, kadrer og militanter, Folkeguerillahærens kæmpere og massernes børn, der arbejdede tættest med os, har givet livet, blodet; men aldrig er det spildt på så heltemodig og historisk vis i dette land, aldrig har dette land set blod så rødt som vort, revolutionært og kommunistisk blod, der er flydt for at gøde den Nye Magt iblandt os, men det er også flydt gavmildt for at oplyse verden, fordi det gør det. Mange unge liv er blevet forkortet, men reaktionen drømmer, hvis den tror, at den simpelthen majede dem ned; det har været den heltemodige, bevidste hengivenhed til sagen undervejs, der har ledt kammerater, kæmpere og folkets børn til at nå det højeste udtryk, som man kan give noget man tror på: at give sit eget liv. Disse er heltemodige liv, levet vel, brugt glorværdigt og, frem for alt, forseglet på slagmarken ved at så Kommunismen.

Fortsættende udtrykte Formand Gonzalo PKPs ed om aldrig at lægge våbnene ned før Kommunismen:

[…] Vi tager disse liv, dét forbillede, dét blod, og vi indfører dem i vort eget kød, sådan at de tænder vort eget sind og spænder vor vilje endnu mere hver gang, sådan at stien som åbnede med vanskelighed aldrig før set her og som vil være århundreders forbavselse, er stien som vi vil fortsætte til vi har fuldført den opgave, som de hengav sig til. Det bedste offer vi kan give dem og som vi giver dem i dag, er at vedblive på dén vej, på dén kurs og vi vil ikke stoppe, kammerater, som Parti, som klasse, som masser, vi vil ikke stoppe sammen med det internationale proletariat, sammen med de Kommunistiske Partier og verdens enorme folkemasser, og vi vil ikke stoppe før Kommunismen. Lad det være den alvorlige ed, som vi endnu engang aflægger på denne Partikongres, til minde om folkets helte.

Formand Gonzalo specificerer at, ud af krigens to aspekter, ødelæggelse og opbygning, er opbygningen det hovedsagelige. Ødelæggelsen, ét af krigens aspekter, imens det på den ene side omfatter ødelæggelsen af den forældede, gamle orden, af den rådne, gamle stat, indebærer det også som modvægt en ødelæggelse af vore egne rækker, af Partiet, af dem i Hæren, af dem i folket. Det er en krigens lov, ydermere, et af dens grundlæggende principper, men krigen er først og fremmest opbygning, altså at det er krigen, den revolutionære krig, der skaber noget nyt, at kun ved at gribe til våben på bevidst, fast, beslutsom og viljestærk vis, kun på denne måde er det muligt at omstyrte den gamle orden og rejse en ny. Med Folkekrigen, med den revolutionære krig anført af Partiet, rejses en ny magt, affødes en ny orden, først gærende, stadig øm og svag, men i den uundgåelige udviklingsproces midt i genoprettelser og kontra-genoprettelser, skrider den fremad i sin relative stabilitet ifølge krigens flydende karakter.

Formand Gonzalo betoner, at en Folkekrig, en revolutionær krig, en retfærdig krig, som vor er, kun og udelukkende kan ledes af et Kommunistisk Parti og intet andet end et Kommunistisk Parti; ledes, ikke føres, fordi masserne fører den: Partiet er lyset, der flår skyggerne, masserne er kraften, livsblodet der omformer og forandrer alting. Alligevel leder dette os til at forstå mere og mere, ved at se vor egen historie i denne nation under dannelse som vi selv former, ser vi hvordan disse masser, forældreløse uden deres Parti, vandrer rundt i mørket, spilder deres blod fordi de aldrig nogensinde er holdt op med eller vil holde op med det, masserne er masserne; men vi ved, at uden et Parti, uden det Kommunistiske Parti, uden denne akse, uden denne livsgivende, ledende, vejledende faktor vil intet blive gjort, vil al massernes, folkets og det glorværdige internationale proletariats, som vi og det peruanske proletariat også er en del af, kamp, være latterligt, et korthus, vil bryde sammen, fordi hvis masserne har styrken, har vi kursen, på grund af dette er Partiet aksen.

Alt dette leder os til mere og mere at forstå vigtigheden af opgaven om rekonstitueringen eller konstitueringen af de Kommunistiske Partier, i overensstemmelse med situationen, i verden, og betydningen af de store fremskridt som konkretiseres i forberedelsen til indledningen af de nye Folkekrige, som vil tilføje sig til dem, der allerede marcherer i Peru, Indien, på Filippinerne og i Tyrkiet. Som en frugt af dette har vi fremskridtene i opgaven om genforeningen af kommunisterne, af venste i IKB i sammentrædningen af den Internationale Forenede Maoistiske Konference, med arbejdet af ideologisk, politisk og organisatorisk opbygning midt i klassekampen og to-linje kampen på det internationale niveau, udført som en uadskillelig del af opgaven om rekonstitueringen af Partierne med internationale felttog og regionale begivenheder osv., udviklende felttoget for maoismen og for forsvaret af Formand Gonzalos Førerskab.

Alt dette leder os til mere og mere at forstå, at for os er det først og fremmest nødvendigheden af at tjene til kulminationen på den Generelle Reorganisering af Partiet i og for Folkekrigen, sprængende den nye revisionisme i stykker, både den revisionistiske og kapitulationistiske HOL, anført af rotten „Miriam“, såvel som den såkaldte VOL, den anden side af den samme revisionistiske og kapitulationistiske mønt, udformet af rotten „José“ og hans lakajer.

Folkekrig til Kommunismen!

For at blive færdige, tager vi på fast vis standpunkt og opløfter vor faste ed om at give livet for at fuldføre det, som blev etableret af Formand Gonzalo på den I. Partikongres:

Før Folkekrigen prøvede man alting her! Valgene, den snigende valgpolitik, indtil udmattelsen, indtil kedsomheden! […] Vi har set byopstande vise at dette ikke er vejen frem; vi har set hvordan bondestanden har rystet selve dette lands indvolde og dybder mange gange, men vi havde ikke prøvet den eneste sti, den sande sti, Folkekrigens sti. Det var denne sti, som vi vovede at påtage os, dengang var vi en håndfuld, sammenlignet med i dag, selvom vi, der vedblev i at forsvare Partiet, måske kunne tælles på én hånd. Ligesom Formand Mao lærte os: „Det handler ikke om, hvor mange man er, men om man vil eller ikke vil“. Og vi ville, vi vil og vil altid ville Folkekrigen, ingen vil få os bort fra dette, magtens erobring begyndte med den. Dette er hvordan det må være, mere tid, mindre tid, og tiden til erobringen er allerede begyndt at gå, det ser ud som om det ikke er tilfældet, men hvis vi graver dybere, så er det; men Folkekrigen vil fortsætte med at rejse med os, fordi med den vil vi forsvare den nye stat og med den vil vi oplyse de dele af verden, der stadig undertrykkes, og vi vil ikke stoppe før vi, talende som Partiet, ser jernlegionerne konvergere i et rødt, væbnet hav, der slår ringe gennem Jorden, ryster den og vender den på hovedet. Det må være således.

Indebærer dette at vi ikke har problemer? På nogle måder, ja, det har vi, den indviklede og vanskelige situation som Folkekrigen i Peru gennemgår er et udviklingsproblem, dette er hvad den er, som Stalin ville specificere, i denne forstand er de problemer som det nye skaber i sin vækst. Vor grundlægger Marx skelnede allerede tidligt mellem kendetegnene på udviklingen af de proletariske revolutioner, han sagde at de til tider så ud til at gå ud, men kun for at flamme op endnu mere igen.

I denne samme forstand kaldte Formand Gonzalo på at alle kommunister må være tydeligt bevidste om disse virkeligheder, disse kendsgerninger, fordi vi må håndtere kendsgerningerne, tage deres lov og omdanne så meget som muligt, hvis historiens krav er opbygningen af magtens erobring i hele landet, og hvis vi ikke er i stand til at skabe organisationer, der er reaktionens overlegne, vil vi ikke være i stand til at omdanne landet.

Ved at anvende planerne for at kulminere den Generelle Reorganisering af Partiet, anvende principperne om ikke at frakoble den organisatoriske opbygning fra ideologien og politikken, fjerner Partiets ledelse det som skal fjernes, nedriver, knuser det, sådan at det nye kan skinne mere, og det gøres konkret ved at knuse højre i hård to-linje kamp for at bortmane hovedfaren, dvs. revisionismen. Det er etableret at det er nok at fastholde at omforme nødvendigheden og nødvendigvis vil vi gøre det, vi vil bortfeje dem og på denne måde vil Folkekrigen overvinde krumningen og tage et spring, i overensstemmelse med magtens erobring i hele landet.

LEVE 40-ÅRET FOR FOLKEKRIGEN!

LEVE FORMAND GONZALO OG DEN ALMÆGTIGE GONZALO TÆNKNING!

LEVE PERUS KOMMUNISTISKE PARTI!

LEVE FOLKEBEFRIELSESHÆREN!

EVIG HÆDER TIL MARXISMEN-LENINISMEN-MAOISMEN!

HÆDER OG ÆRE TIL PROLETARIATET OG DET PERUANSKE FOLK!

Folkebevægelsen Peru
17. maj 2020

1Indledningen af den Væbnede Kamp i 1980.