Vi offentliggør en uofficiel oversættelse af et dokument fra kammeraterne i FDLP-EC fra Ecuador.
Lassos regime er korrupt. Selvfølgelig er det det. Bare det, at han er bankmand, gør ham korrupt.
At være en bankmand gør ham korrupt. Alene det faktum, at han ejer produktionsmidlerne og tilraner sig arbejdernes arbejde, gør ham allerede korrupt. Der er altså ikke noget nyt under solen.
Problemet er, at denne form for »nyhed« på den ene eller anden måde bruges af opportunismen til at aflede klassens og massernes opmærksomhed fra deres virkelige opgaver og ansvar for den revolutionære omdannelse af samfundet.
I mere end to århundreder har vi hørt, at de herskende stjæler, at de er korrupte, morderiske og undertrykkende. I den samme periode har vi set ledere af alle slags lyve og forhandle med folkets blod og kamp.
Masserne har stemt siden 1830, og resultatet har altid været imod dem, selv når deres kandidater har sejret. Hvorfor? Fordi valgene ikke ændrer noget, bortset fra at bevare den gamle stat, at udskrive visse reformer, som flertallet ikke har nogen eller kun en ringe nytte af; fordi de, der styrer os, bruger statsapparatet til at tilfredsstille deres økonomiske og politiske ønsker eller til at løse de modsætninger, de har indbyrdes, mellem komprador-bourgeoisiet og det bureaukratiske bourgeoisi, intet andet.
Selve valgene er også svindel, fordi de narrer os til at tro, at vi med dem bestemmer landets og vores livs retning. Intet kunne være mere falsk end dette!
Opportunisterne og revisionisterne, de chimære folkets ledere, som opfordrer masserne til at stemme, regner med valgresultaterne; de kaster med tal, de vurderer, at fordi de har et vist flertal af stemmer i visse provinser, kantoner eller kommuner, har de allerede »politisk kontrol« over disse masser, at de, der har stemt på deres kandidat, allerede har en politisk eller social bevidsthed om, hvad der sker i landet, og hvilke opgaver de skal løse for at løse grundlæggende problemer, som f.eks. magtproblemerne.
Ikke desto mindre er dette et bedrag. Masserne stemmer, fordi de er fremmedgjorte, og de stemmer på en bestemt kandidat, fordi han er bedre i stand til at påvirke folkets – helt legitime – forhåbninger.
Hvis Lasso bliver væltet, er det fint, men der vil komme en anden med små sko og anderledes farvede T-shirts, hvad enten det er gule, røde eller endog regnbuefarvede, han vil gøre det samme, han vil placere sig, han vil stjæle, han vil handle med folkets smerte, og han vil slet ikke bidrage til deres nødvendige frigørelse.
Vi har allerede set det med Correaisme, i Peru med Castillo, Morales i Bolivia, Petro i Colombia, intet ændrer sig under solen med valget, det eneste, der vil give os mulighed for fuldstændig og absolut at revolutionere dette gamle samfund, der er forældet og underlagt imperialismens og de herskende klassers interesser, vil være revolutionen af Nyt Demokratis og den uafbrudte overgang til socialismen. Uden disse mål, uden Folkekrig, har vi intet.
I disse dage er vi vidne til konfrontationen mellem de to fraktioner af det store bourgeoisi. Det bureaukratiske bourgeoisis korrupte, tyvene og undertrykkerne råber Lasso, der er repræsentant for kompradorbourgeoisiet, i ansigtet: »tyv«, »korrupt«, og en stor del af masserne bliver forblændet af dette store cirkus.
Vi kommunister har ikke brug for digitale medier, forsamlingen eller statsadvokaten for at vide og forstå, at ethvert regime er korrupt, tyvagtigt, undertrykkende og morderisk; vi spiser ikke eventyr med korrismens revolutionære og »ubesmittede« diskurs, endsige pachakuticismen, eller er det Tibán, Quishpe og andre, der ikke har noget ansvar for Lassos tilstedeværelse i regeringen? for ikke at nævne Unidad Popular, andre skiderikker, der pendler frem og tilbage mellem det ene og det andet bourgeoisi og søger en måde at slå sig ned i det bureaukratiske statsapparat på.
Råb om rigsretssag lyder på Plaza Grande. Opportunisterne er allerede i gang med deres valgkampagne. Yaku Pérez fører valgkamp, det samme gør Iza, der sker ikke andet i de andre politiske telte, skal vi blande os i dette spil?
Den gamle stat er i forfald, den er rådden, infiltreret af narkohandel og kriminalitet, og i mellemtiden tilbyder »fædrelandets redningsmænd« at løse de problemer, som det store flertal lider under, naturligvis til gengæld for en stemme, til gengæld for at tage parti for det ene eller det andet af de store bourgeoisiers side.
Vi kan ikke forblive apatiske, vi kan ikke stå på sidelinjen, være tøvende og uopmærksomme. Vi må intensivere indsatsen for at ødelægge alt dette råd, for at begrave det, det haster med at styrke vores bonde-, arbejder- og folkekræfter; det haster med at forene kræfterne blandt dem, der er enige ideologisk, i den korrekte læsning af de modsætninger, der findes i landet, i deres organisering, kampformer og mål; en enhed, der kun kan gives i ideologien og ikke i tilfældige aftaler, der bliver banale.
Strategisk ufleksibilitet, taktisk fleksibilitet skal være kodeordet. Stræb efter revolution, men ikke efter reformer. Det er nødvendigt at opbygge en enhedsfront, der er imod valg, imod imperialismen og for folket, som ikke ledes af de sædvanlige ledere, af de forurenede, de forfængelige, dem, der har en fin personlig beregning, men som ledes af proletariatet, hvis ultimative mål er ødelæggelsen af den gamle borgerlige godsejermagt.
FALD IKKE FOR AFLEDNINGSMANØVREN, SOM FORSAMLINGEN OG DE INTERBORGERLIGE MODSÆTNINGER PRÆSENTERER FOR OS.
UANSET HVAD DER SKER MED LASSOREGIMET, OG HVEM DER EFTERFØLGER DET, ER DET VORES OPGAVE AT KÆMPE UTRÆTTELIGT FOR AT EROBRE MAGTEN.
KUN MED KAMP KAN RETTIGHEDER OG FRIHEDSRETTIGHEDER VINDES!
socialistiskrevolution.wordpress.com 