Et år er nu gået siden Ruslands aggressionskrig blev sluppet løs mod Ukraine. Denne krig har dræbt titusindvis af mennesker og drevet millioner på flugt. Det Ukrainske folk og proletariat kæmper tappert og heltemodigt for national befrielse, selv i lyset af fraværet af det Kommunistiske Parti.
Årsagen for krigen er modsigelsen mellem de imperialistiske lande. En modsigelse bestående af både strid og ledtog. I krigen i Ukraines eksempel, hovedsageligt mellem yankee-imperialismen og den Russiske imperialisme. Denne krig befinder sig indenfor imperialismens generelle og sidste krise, de 50 til 100 år, beskrevet af Formand Mao Tsetung, en epoke hvor imperialismen og verdensreaktionen vil blive bortfejet i et kompleks af krige af enhver slags, en epoke usammenlignelig med noget andet punkt af verdenshistorien.
Krigen i Ukraine er en sådan krig og dens kompleksitet er bevist ved de chokbølger, som den har sendt rundt i resten af verden, især i selve Europa. Krigen har haft både politiske såvel som økonomiske konsekvenser for proletariatet.
Invasionen af Ukraine har påvirket hele den imperialistiske kæde, hvilket har resulteret i at mange basale varer som mad, brændstof, gas og elektricitet er blevet meget dyrere for proletariatet. Denne krigs påvirkning på hele det imperialistiske system har påvist i hvor dyb en forrådnelse, som imperialismen befinder sig i, hvordan imperialismens krise fordyber sig mere dag for dag. Samtidig lader bourgeoisiet proletariatet betale krisen gennem inflationen, arbejdernes lønsedler bliver altså mindre værd, hvilket skaber mere kapitalistisk vækst for den herskende klasse.
Pauperiseringen har spredt sig i hele Europa, også i Danmark, hvor rekord mange søgte om julehjælp sidste år. Flere har stået i kø til mad hos diverse velgørenhedsorganisationer og masserne står med valget mellem enten at prioritere at betale for huslejen, elektriciteten eller for maden fra måned til måned.
Bourgeoisiet har siden krigen gang på gang bevist at et forsvar af Fort Europa er et påskud for angreb på arbejderklassen. Det mest berygtede eksempel er afskaffelsen af en af vores helligdage, som bourgeoisiet, uden at lægge låg på deres hensigter, bruger til at financier den største oprustning set siden Anden Verdenskrig, samt at støtte Zelenskyjs fascistiske legioner.
Samtidig, mens dette angreb har fundet sted, er det største, mest omfattende og dyre forsvarsforlig i nyere blevet forhandlet i Folketinget. Minimum to procent af landets BNP skal bruges på forsvaret, samtidig sendes en strøm af danske og USA’s våben til forsvar af yankee-imperialismen og den danske imperialismes interesser i Ukraine.
Bourgeoisiet har gjort midlertidige indrømmelser overfor arbejderklassen i lyset af afskaffelsen af Store Bededag gennem en overenskomst med relativt store brødkrummer til arbejderklassen i et forsøg på at bestikke os til tavshed overfor afskaffelsen af en fridag. På denne måde forsøger de at tage brodden og det store moment ud af bevægelsen for forsvaret af proletariatets rettigheder, ved at bestikke, hovedsageligt Socialdemokraternes, bagland i fagtoppen.
Dette vil dog kun være en midlertidig og kortsigtet indrømmelse, en kort overenskomst på to år, mod en permanent afskaffelse af en fridag.
Disse angreb og denne enorme militarisering bliver kombineret med Danmarks indtrædelse i det imperialistiske militære samarbejde i Europa, en større koncentration af Danske tropper udstationeret, især i Østeuropa, samt oprustning og større ledtog med yankee-imperialismen på Grønland. Værnepligten bliver udvidet, også til at gælde kvinder, under påskud af reaktionær imperialistisk feminisme. Samtidig har det imperialistiske bourgeoisi gjort Danmark til et opmarch-land og et militær-logistisk knudepunkt for yankee-tropper, der sendes videre ud til resten af Europa, især Østeuropa.
Oprustningen, alle disse reaktionære love, angreb og tiltag mod arbejderklassen, har krævet en ny måde at regere på for bourgeoisiet. Dette ledte Mette Frederiksen allerede 3 måneder efter krigen i Ukraine til at lufte idéen om en regering »hen over midten«. Dette blev gjort til en realitet, da valget blev udløst et år før Mette Frederiksens regeringsperiode var ovre. Bourgeoisiets repræsentanter forsøgte at narre proletariatet ved at fokusere på en »kamp mod magtfuldkommenhed«, men ironisk nok var udfaldet den mest magtfuldkommende regering set siden den Hitler-fascistiske besættelse af landet i 1940.
Den allerede berygtede »SVM-regering«, en flertalsregering, har betydet en centralisering af magten hos den udøvende magt [regeringen], som nu i princippet kan lave lovgivning udenom den lovgivende magt [hele folketinget]. Denne regeringsform er en fortsat og raffineret form, for bourgeoisiets måde at regere på, som de gjorde under pandemien, nemlig ved nærmest at regere per dekret gennem pressemøder og taler til nationen. Den er nødvendig for bourgeoisiet for at det kan opruste landet i forberedelsen af nye imperialistiske krige.
Hele Folketinget består af drakoniske blodtørstige repræsentanter for det danske imperialistiske bourgeoisi. Fra Nye Borgerlige til Enhedslisten, der findes ikke ét parti i Folketinget, der ikke støtter en betydelig oprustning af landet. De misbruger krigen i Ukraine til at fravriste os vores rettigheder, mens de, sammen med andre vestlige imperialister, støtter den landsudsælgende Zelenskyj og hans fascister i deres forsøg på at omringe den russiske imperialisme.
Det Ukrainske folk kæmper tappert imod de russiske aggressorer og folkets uudtømmelige demokratiske energi har været årsagen til at Rusland ikke har fået den hurtige sejr, som de håbede på, samtidig er moralen blandt mange russiske soldater lavere end den har været længe. Det russiske og ukrainske folk har et tæt bånd knyttet gennem den Store Socialistiske Oktoberrevolution, opbygningen af socialismen og forsvaret mod Hitler-fascismens aggression, som imperialisterne, hverken i Rusland eller USA aldrig kan bryde. Det ukrainske folk ønsker heller ikke at være brikker i imperialisternes spil og vil med sikkerhed vende deres våben mod forræderen Zelenskyj efter Putins soldater er blevet fordrevet.
Vi må gå imod imperialisternes forsøg på at udnytte krigen i Ukraine til at forberede eller indgå i nye imperialistiske krige, og hvis de bryder ud, kæmpe for at forvandle dem til revolutionære krige. Vi må gå imod forberedelsen af genopdelingen af verden gennem en ny, tredje imperialistisk verdenskrig, og hvis den bryder ud, kæmpe for at forvandle den til en Verdensfolkekrig. Vi må kæmpe for vores rettigheder, som bourgeoisiet prøver at tage fra os.
Krigen og krisen er et udtryk for at imperialisterne svækkes dag for dag, at de ikke kan vinde krige længere, at masserne er klar og ønsker revolution. Hvad de mangler er organisation og lederskab, som kun korrekt kan gives af proletariatets og massernes fortrop, det Kommunistiske Parti, baseret på marxismen-leninismen-maoismen, hovedsageligt maoismen og Formand Gonzalos almengyldige bidrag, dvs. Gonzalo Tænkning. Et Parti, som vi må kæmpe for at konstituere eller rekonstituere i lande, som Danmark, hvor det ikke længere findes.
socialistiskrevolution.wordpress.com 