Frankrig står lammet. Over en halv million mennesker har haft demonstreret i Paris alene, mens protester samtidig foregår i resten af Frankrig mod regeringens planer om at hæve pensionsalderen i landet fra 62 til 64 år.

Skoler er lukkede, gymnasier blokerede og tog står stille. Mere end 300 demonstrationer har foregået på tværs af Frankrig til forsvar for proletariatets rettigheder.
Hårde gadekampe har præget mange af protesterne i landet, hvor masserne har kastet brosten mod politi i panser, som bruger tåregas i et desperat, men forgæves, forsøg på at holde massernes eksplosivitet tilbage.
For tre uger siden, da Macrons pensionsreform blev annonceret, gik over 1 million på gaden i Frankrig i protest mod dette nye drakoniske udspil.
