Uofficielle danske oversættelser af ledere udgivet i ’A Nova Democracia’ fra september til november
AND Leder – Ændre regeringen, så intet ændrer sig
Udgivet d. 30 september 2022 af AND’s redektion

Den falske polarisering mellem Lula og Bolsonaro markere øjeblikkets udgave af valg farcen. Den modstiller, på den ene side, en representant for alle ’88 grundlovens uopfyldte lyfter, og på den anden side, en beskytter af det fascistiske, korrupte og blodtøstige militær regime. Kort sagt, demagogisk vrøvl imod reaktionært ævl.
Kandidaterne, uden undtagelse, forsvarer de dominerende klassers interesser, nævneværdigt, Latifundiumet – tilnavnet »agribusiness« – som dræber bønder, indfødte folk og quilombolas, oven i at plyndre vores jord og undergrund; Finanssystemet, som havde rekord høje real profitter på R$132 milliarder sidste år, trods arbejdsløsheden og sulten som hærger det Brasilianske folk; Store forretningsmænd, kunne stikke formuer i lommen på bekostning af nedtræmpede arbejderrettigheder og ved den mest skamløse skattesvindel (loveliggjort i form af usømmelige »fritagelser«). Alle er tjenere for imperialismens interesser, hovedsageligt Nordamerikansk imperialisme.
Før noget andet, fremviser denne polarisering ærligt graden til hvilket splittelsen i de regerende klasser er nået. Begge sider representerer forskellige fraktioner i de regerende klasser i uenigheden over hvilket regime der kan reddeden gamle orden der er seriøst truet med at kollapse: om det er det korrupte og blodtøstige fascist militær regime eller det gamle korrupte demokrati vejledt af generalerne. Valg farcenkan ikke redde denne rådne gamle orden, og eny mindre redde folket fra udnyttelse, undertrykkelse og elendighed.
Samtidigt, i et land der producere olie og gas, må familier gå tilbage til at lave mad med brænde; i verdens største kød exporter, må sultende arbejdere slås om knogle bunker.
Vi må spørge: siden militær regimets ende, har forskellige partier og kandidater – som alle presenterede sig som hinandens negation – passeret gennem regeringen og hvad har forandret sig i folkets liv? Intet, undtagen at krummerne som de riger kaster os i bonanza perioderne er evigt kortere og sjælnere. Intet, startende med militæret selv, som fortsat kontrollerer nationalt politisk liv og afpresser og truer for at vedligeholde deres usømmelige kasteprivilegier. På landet og i byen, de der kæmper er forfulgt og myrdet. En ung sort og fattig person har større chance for at blive myrdet i Brasilien end i lande i erkleret krig.
At stemme i valget er det samme som at legitimere denne uacceptable tilstand. Langt fra at være »folkets hus«, er National kongressen, hvis noget, et maridts cirkus, en erhvervstæller hvor i befolkningens sved og blod byttes for ændringer, bestilte stillinger og hemmelige budgetter. Bolsonaro, den store kanon, den selvsamme som sagde at han ville »ændre alt der er der« regerede med det samme »centrum« som han lovede at kæmpe; Lula, Pelegãoen, har allerede bragt Geraldo Alckmin, Renan Calheiros og andre mummier med sig, som han gjorde i den første regering.
Fra denne tribune kalder vi på arbejdere, bønder, små og medium ejere, ærlige interlektuelle og alle demokrater til at fornægte de rådne og korrupte valg. Kun gennem mobiliseringen, politiseringen, organiseringen og de undertryktes uafbrudte kamp vil det være mulligt at bygge et nyt Brasillien og folkemagt. Kun massernes kamp, startende i deres arbejdspladser og hjem, og fortsættende til hele landet, vil feje væk parasitterne og slynglerne som profitterer fra nationens sved og blod.
Dette gamle demokrati er en farce og må falde: Lad os rejse Nydemokratiets banner med kræft!
AND Special leder – Valg, nej! Revolution, ja!
p { margin-bottom: 0.25cm; line-height: 115%; background: transparent
Udgivet d. 1 oktober 2022 af AND’s redektion

En dag før valg farcens første runde, og konkurencen for præsidentposten kunne slutte uden en anden runde. Bolsonaro plantede vind og høster nu en storm. Han åbnede det offenlige skattekammer og etablerede vældfærds krummer, i en demagogisk handling, håbede han at han ville vokse i målingerne: han fejlede. Masserne glemmer ikke og tilsidesætter ikke de 700.000 døde i pandamien, samt hans andre forbrydelser. Forskellen mellem ham og Luiz Inácio når allerede 13 procentpoint i gennemsnittet af målingerne.
Petista lederen kunne sejre i den første runde, ikke fordi han oprigtig har folkeligt støtte, men tvært imod, af to årsager. Den første er fordi Bolsonarao, som den anden mest sandsynlige kandidat, havde nået posten som hoved af den gamle stat på grund af PT’s oppotunistiske reformismes fejltagelser som frustrerede folkets flertal. Frustreret, smed han masken af at være arbejdernes beskytter for at alliere sig med bankmænd og fabriks ejere. Ude af stand til at bedrage, tale om klassekamp, fokuserede det sig på identitets og adfærds spørgsmål for at være venstreorienteret, således gav de en platform for det ekstreme højre til at springe på den politiske scene med Bolsonaro, som representerede den mest rådne, reaktionære, anti-folkelige og obskuranistiske ting i vores lands politik, hvilket gør ham være end Luiz Inácio i alting. Den anden er, fordi fornægtelsen af begge kandidater som er mest sandsyndlige til at vinde er så meget højere end deres støtte, hvilket for de stadige ikke-organiserede og fortabte masser til at stemme på en kandidat sådan den anden ikke vinder. Og dette er hoved faktoren, siden det udtrykker farcen som disse valg er.
Luiz Inácio, med hvert sekund der går, afslører mere og mere sin klasse samarbejde natur.