Evig hæder til Formand Gonzalo!

Vi deler en uofficiel dansk oversættelse af artiklen, udgivet den 11. september, af kammeraterne fra CI-IC.org.

Proletarer i alle lande, foren jer!

Det er et år siden, at imperialismen, hovedsagelig Yankee, i samarbejde med den revisionistiske og kapitulationistiske HOL og peruvianske reaktion myrdede vores elskede Formand Gonzalo, vor tids største marxist-leninist-maoist, ørnen af Partiet, stor blandt de store, mester af mestre, stor strateg og filosof, anerkendt leder af den proletariske verdensrevolution, tankens og handlingens titan.

I sit sidste store slag, hvor han forvandlede den underjordiske koncentrationslejr Callao til Folkekrigens højeste lysende kampskyttegrav og erobrede laurbærrene fra døden, besejrede Formand Gonzalo den skumle plan for sin udslettelse udført under det sorte fædrelandssælgende regime af ”sort mudder”, den kontrarevolutionære rondero Castillo. Det gav dem bagslag. Nuvel, det modsatte er sket! Formand Gonzalo vinder sejr efter sejr af dem, der følger hans almægtige Gonzalo Tænkning, mens imperialismen, revisionismen og reaktionen synker dybere og dybere ned i deres smerte.

Vi sørger ikke over vores helte, der ofrede deres liv, og vi fejrer heller ikke deres martyrdød. Alligevel føler vi dybt for deres fravær. Vi helbreder vores sårede, begraver vores døde og marcherer derefter frem som deres fortsættere og forbereder dem, der vil følge os, som Formand Mao forlangte, marcherer vi uden tøven, udsættelse, tvivl eller fortvivlelse. Som vist af Den Internationale Kommunistiske Bevægelse, der marcherer fast og støt mod Den Forenede Maoistiske Internationale Konference, mod Proletariatets Nye Internationale Organisation som forløberen for den kommende Kommunistiske Internationale, ad den vej, som Formand Gonzalo har belyst mod det evigt gyldne og menneskehedens lysende mål: Kommunismen.

I denne forstand rejser vi kampråbet:

Lad os forenes under maoismen!

Folkekrig indtil kommunismen!

Evig hæder til Formand Gonzalo!

Redaktionen ci-ic.org

---

Proletarer i alle lande, foren jer!

FORMAND GONZALO HAR BESEJRET DEN REAKTIONÆRE PLAN OM AT PÅFØRE FOLKEKRIGEN ET AFGØRENDE SLAG!

“Vi er meget korrekt blevet lært af Formand Mao Tsetung at krig har en kvote; det er et grundlæggende krigsprincip at den får os til at se hvordan almenvellet, nødvendigvis kræver at vi ofrer en bestanddel. I disse otte års Folkekrig, er blodet blevet generøst udgydet; Partiledere, Partikadrer og militanter, kæmpere af Folkets Guerillahær og børnene af masserne der kæmpede tættest ved os har givet deres liv, deres blod; Men aldrig i disse landområder har det været så heltemodigt og historisk udgydet, aldrig har disse landområder set hvordan rødt blod som vores, af de revolutionære og kommunisterne, har løbet for at den Nye Magt har båret frugt i blandt os, men det har også generøst løbet for at oplyse verden, fordi det gør det.

Mange unge liv er blevet skåret ned, men reaktionen drømmer hvis den tror at den bare har skåret dem ned; det har været den heltemodige, bevidste dedikation til den sag de har taget op, der har ledt kammerater, kæmpere og sønner af folket til at nå det højeste udtryk man kan give for at genbekræfte hvad man tror på: at give ens eget liv. Disse er heltemodige liv, vel levede, glorværdigt engagerede og, frem for alt, forseglet på slagmarken, hvor kommunismen bliver sået.”

(Tale af Formand Gonzalo ved den Indlendende Samling af den Første Kongress af PCP, 1988)

Til det internationale proletariat og verdens folk:

Vi kommunikerer med umådelig følelse og dyb sorg, med knytnæver hævet højt og synger sange af krig og sejr, under røde faner med hammer og segl, der er hejset højt og fast forbundne til førerskabet af Formand Gonzalo og hans almægtige tænkning, at Formand Gonzalo har givet sit liv for den uforgængelige Marxisme-Leninisme-Maoisme, partiet og Folkekrigen i den højeste lysende kampskyttegrav i Callao Flådestation, ifølge de reaktionære nyhedsmedier i går, den 11. september, 2021, kl. 06:40.

Gennem en kommuniké fra den reaktionære regering af den opportunistiske rondero Castillo Terrones, bekendtgøres fuldbyrdelsen af den fysiske likvidation af Formand Gonzalo.

Den reaktionære regering, sammen med dens ministre, parlamentsmedlemmer, imperialismens repræsentanter og den civile, militære og religiøse reaktion, med nyhedsmediernes korsang, med dybt reaktionært klassehad, har officielt annonceret den fysiske likvidation af Formand Gonzalo, efter fuldbyrdelsen af den ondsindede reaktionære plan om den fysiske likvidering af Formand Gonzalo, de har tildækket Formand Gonzalo med alle mulige fornærmelser, anklaget ham for at være den “største folkemorder”, den “grusommeste terrorist”, de påpeger, i deres egne ord, at det nu er tid til at “tilintetgøre gonzalo tænkningen”. Men enden på Formand Gonzalos eget liv har afgjort dømt den CIA-yankee-peruvianske reaktion-HOL til at fejle.

Og, med dette, den reaktionære regering, med den opportunismen i spidsen, har afklædt sig alle flygtige forklædninger der tildækker det største folkemorderiske skændsel og kontrarevolutionære forsmædelse, som alle dets forløbere nægtede at påtage sig, imitere deres herre, den fascistiske, folkemorderiske og landsudsælgende Fujimori.

Det har været næsten 29 år af Formand Gonzalos heltemodige kamp i forsvaret af revolutionen og hans liv, imod reaktionens planer om at likvidere ham, for at kunne påføre et afgørende slag imod Folkekrigen, den peruvianske revolution og verdensrevolutionen.

Med ofret af hans eget liv har Formand Gonzalo forpurret CIA-Yankee-Reaktion-HOLs plan om at tilintetgøre ham som lederen af Partiet og revolutionen, som den største levende marxist-leninst-maoist på jordens overflade, sigtet efter at berygte ham som en revisionist og kapitulant, som en renegat af maoismen, Folkekrigen og PCP. Denne uhyrlige og skændige forbrydelse mod en af de vigtigste revolutionære krigsfanger i verden, som en del af folkemordet mod det peruvianske folk er blevet fuldbyrdet af regeringsmandatet af den kontrarevolutionære rondere Pedro Castillo Terrones. Den reaktionære plan, som blev anvendt i næsten 29 år, stødte altid imod den ubøjelige, heftige modstand af det store proletariske lederskab, den store kommunist, som, i forbindelse med at blive en krigsfange af den gamle peruvianske stat, transformeret koncentrationslejren som er Callao Flådestation, til den højeste lysende kampskyttegrav.

Formand Gonzalo gav ligesom kommunisterne, de kæmpende sønner af masserne under disse mere end 41 års Folkekrig i Peru, med ideologien, modet og heltemod, som trodsigt blev udsendt i krigens skarpe udfordringer, sit eget liv for Folkekrigen.

Formand Gonzalo har vundet en storslået politisk, militær og moralsk sejr for maoismen, for Perus Kommunistiske Parti, for Folkekrigen, for den demokratiske revolution på den uafbrudte march mod socialismen og kommunismen, for klassen, for det peruvianske folk og verdens folk, for den internationale kommunistiske bevægelsen. Den 11. september vil blive husket af alle kommunisterne i verden for denne store historiske betydning af universelt omfang.

Vi er sikre på at kommunisterne, de revolutionære og verdens folk vil mobilisere sig for at fremhæve denne store gerning af at give Formand Gonzalos liv i en vovet og flammende krigsudfordring for Folkekrigen, for at kulminere den med magtens erobring i hele landet og til at fortsætte øjeblikkeligt med at udvikle den socialistiske revolution og gennem på hinaden følgende kulturevolutioner, altid med Folkekrig, til at hele menneskeheden træder ind i den evigt skinnende kommunisme. Som han sagde til hans tilfangetagere, mens han symbolsk peger på hans pande, “I er for sent på den, det er allerede her!” Formand Gonzalo, ligesom Marx, Lenin og Formand Mao, såvel som historiens helte fortsætter med at vinde slag og tjene revolutionen. Proletariatet og verdens folk skylder dem altid stor respekt og forpligtelse: at fortsætte opgaven de var i gang med. For os er det endnu mere grund til at vedholde i Folkekrigen for at gøre en ende på de tre bjerge som undertrykker det peruvianske folk og til at gå videre det andet stadie af revolutionen.

Formand Gonzalos heltemodige død skal tjene til at give en mere stærk impuls til den stadigt afventende opgave af at overvinde den komplekse og svære situation som Folkekrigen trådte ind i, efter hans anholdelse and hovedsageligt på grund af forræderiet af rotterne af den revisionistiske og kapitulationistiske højre opportunistiske linje (HOL), som var strukturet i fængslerne med hjælp fra Yankee CIA og den peruvianske reaktion, med rotten Miram i spidsen. HOL som opfordrede til at slutte Folkekrigen, det vil sige, at forråde Folkekrigen, at forkaste Formand Gonzalo og maoismen og gonzalo tænkningen, Partiets Enhedsbasis godkendt på PCPs Første Kongress, alt i bytte for bedre fængselsforhold og for at tjene imperialismens og reaktionens planer om at tilintetgøre Partiets ledelse og Gonzalo Tænkningen, tjenende den absolutte og vedvarende isolation af Formanden. Først ved at gentage den reaktionære løgn om “fredsbreve og fredsforhandlinger”, dernæst “anmodning om en politisk løsning til problemerne der er opstået ud af krigen”, med andre ord amnesti, og derefter sætter de deres revisionistiske farce af en bevægelse op til forsvaret af grundlæggende rettigheder og amnesti, i et forsøg på at legalisere dem selv og deltage i de reaktionære valg som Movadef og desuden siden 2012 for at krybe efter den kontrarevolutionære rondero Pedro Castillo Terrones i et forsøg på at overtage Suteps Kampkomite, som de opnåede i lærerstrejken i 2017, som de forrådte i tjeneste af cheferne (den gamle stat”. De forsætter deres sorte vej af at tjene den gamle stat, de gik over til at danne en del af den opportunistiske partisan Perú Libre, ejet af fupmageren Cerrón og hans familie, til at overtage stillinger i tjeneste af den gamle stat og dens reaktionære regering og for at sætte dem selv til tjeneste af imperialismens og reaktionens tre nødvendige opgaver: at give en ny impuls til den bereaukratiske kapitalisme, at restrukturere den gamle stat og at tilintetgøre Folkekrigen, hovedsageligt forsøgt ved at give et “afgørende slag” med likvideringen af Formand Gonzalo.

Vi fordømmer: at den opportunistiske kontrarevolutionære Pedro Castillo Terrones, da han overtog præsidentposten i den gamle peruvianske stat, påtog opgaven af at fuldbyrde snigmordet af Formand Gonzalo og annoncere hans død. Nu, årsagen bag det første ministerkabinet med en sådan komposition, med en betydelig stor kollusion mellem fraktionerne og grupperne af storbourgeoisiet (regeringen og den såkaldte “opposition”), er bedre forklaret, lige så vel som ordene af Statsminister Bellido, Cerróns brik af Perú Libre, da han sagde om sit eget kabinet: det var “et shokkabinet”, dvs. et overgangskabinet. Det samme kan man sige om tillidserklæringen fra “oppositions” flertalsparlamentet, besøgene fra medlemmerne af Movadef i ministerierne, forespørgslerne fra rotten Miriam angående Formand Gonzalo, den såkaldte “terruqueo” af repræsentanterne af “oppositionen” og monopolet af pressen imod medlemmer af den reaktionære regering og andre repræsentanter, dvs. som et røgslør for at fuldbyrde den ondsindede plan.

Formand Gonzalo, efter hans anholdelse ledt af Yankee CIA, gav hans tale den 24. september 1992, som skinner sejrrigt og kraftfuldt overfor verden og et kampvåben for kommunisterne, kæmperne og masserne, der opfordrer til at fortsætte Folkekrigen for hvad vi er, kommunister under dannelse, og undertreger at dem der er vedblevet skal og kan fortsætte opgaven, implementere aftalerne og udvikle planerne for Folkekrigen.

Den anden gang han kunne udtrykke sig, på grund af en mindre forseelse fra hans fangevogtere, var i anledning af åbningen af den nye retsag i november 2004, en mundtlig retssag der blev forstyrret, fordi Formand Gonzalo hejste parolerne “Leve Maoismen! Leve PCP! Leve Folkekrigen!”

Formand Gonzalo anerkendte aldrig autoriteten af de reaktionære dommere og domstole til at dømme ham, han præsenterede sig altid som lederen af PCP og Folkekrigen, derfor underskrev han aldrig nogen anmodning for amnesti eller nåde fra hans fjender. Hverken ham eller PCP spurgte autoriteterne i den gamle stat i tjeneste af imperialismen, hovedsageligt yankee imperialismen, for hans frihed.

Den parole, som PCP og MPP (som dens genererede organisme) har rejst i kampagnen, siden de første øjeblikke af hans anholdelse er: Forsvar Formand Gonzalos Lederskab og hans almægtige gonzalo tænkning! Forsvar Formand Gonzalos liv og helbred!

Partiet gjorde det klart, i hård to-linje kamp i Peru og i RIM og IKB, at det ikke var et spørgsmål om at forsvarre nogen enkelt persons lemmer, men at forsvare Formanden som lederskabet af Partiet og Revolutionen. HOL rotterne har altid prøvet at så forvirring i dette aspekt, for at gå imod de to forenede og uadskillelige kampagner, kampagnen for Maoismen og kampagnen for Formand Gonzalo, fordi de er dødsfjender af Maoismen, Formand Gonzalo, gonzalo-tænkning, PCP og Folkekrigen.

Formand Gonzalo, som han selv har undervist, har betalt kvoten som udviklingen af Folkekrigen kræver, at konkretiseringen af den genrelle reorganisering af Partiet, kræver ødelæggelsen af den kontrarevolutionære lavintensitetskrig ledt af USA-imperialismen, gennem at reaktionen støtter sig på den revisionistiske og kapitulationistiske HOLs tjeneste.

Formand Gonzalo, som en stor kommunistisk leder, gennem at forene teori og praksis, har opnået hvad han underviste: han har betalt sin pris, det er krigens grundlæggende princip, der får os til at se, hvordan almenvellet nødvendigvis kræver ofringen af en bestanddel. At han har givet sig eget liv er en opfording til at vedholde i Folkekrigen, hans blod er blevet generøst udgydet; han har givet sit liv, hans blod; dermed har vi set, hvor rødt hans blod er, hvor rødt blodet af vores Formand, af de revolutionære og kommunisterne er. Som han underviste, har det løbet til at gøre at den Nye Magt bærer frugt blandt os, men at det også har løbet generøst for at oplyse verden, fordi det er hvad han gør. Formanden har nået det højeste udtryk man kan give for at genbekræfte hvad man tror på: at give ens liv. Formand Gonzalos liv som kammeraterne fra partiet, kæmperne i Folkets Befrielseshær og kammeraterne af masserne, som han sagde “er heltemodige liv, vel levede, glorværdigt engagerede og, frem for alt, forseglet på slagmarken, hvor kommunismen bliver sået”.

Vores forpligtelse er til at give vores liv til Forsvaret af Formand Gonzalos lederskab og hans almægtige gonzalo-tænkning, derfor, for at fortsætte med at udvikle de to forenede og uadskillelige kampagner, det vil sige, kampagnen for maoismen og kampagnen til forsvaret af Formand Gonzalo, der sigter imod den nye revisionisme, der er ledt af rotter af den revisionistiske og kapitulationistiske HOL. Vi sigter imod den revisionistiske og kapitulationistiske HOL i Peru, som hovedet af den nye revisionisme på verdensplan, som fornægter den semikoloniale og semifeudale karakter af Tredieverdenslandende, hvor de påstår at disse har ophørt på grund af “neoliberalisme” og at i Peru, også fordi at de semifeudale relationermed Folkekrigen blev de ødelagt og Peru blev et afhængigt kapitalistisk land og “at den nuværende kamp er for demokratiske rettigheder, en ny forfatning og suverænitet”. Disse renegater fornægter hvad maoismen og gonzalo-tænkningen har fastslået, at så længe at den demokratiske revolution ikke er gennemført med magtens erobring i hele landet, vil imperialismens, den beureaukratiske kapitalismes og semifeudalismens dominans ikke have blevet ødelagt. I Peru, hvor reaktionen har genetableret den gamle magt, har den dermed genetableret de gamle produktionsforhold, det vil sige semi-feudalisme. Den nye revisionisme fornægter den internationale udvikling af den revolutionære situation. Det vil sige fornægter at revolutionen er hovedtendensen, den fornægter den nye store bølge af verdensrevolutionen, den fornægter den strategiske offensiv af verdensrevolutionen, den fornægter hovedmodsigelsen, den fornægter den demokratiske revolution, den fornægter jordspørgsmålet i Tredjeverdenslandene og fornægter dermed den proletariske verdensrevolution. De er kontrarevolutionære renegater.

Imod HOLs intentioner om at bruge, som enhver revisionist og kontrarevolutionær gør, omstændighederne omkring døden til at præsentere HOLs leder Miriam som “efterfølgeren”, vi gentager vores advarsel fra vores sidste komuniké som siger: “Med denne baggrund, hvis fjenden har til hensigt at gennemføre mordet på Formand Gonzalo og vil gå så langt som at præsentere et kolos af en “sidste vilje” gennem rotten Miriam – skal vi huske Lenins berygtede “testamente”, som han aldrig dikterede, fordi han ikke kunne udtrykke sig. IKB er godt forberedt på at give et nøjagtigt svar på disse grusomheder. Vi vil minde dem, der forbereder og understøtter denne ondsindede kriminelle plan, der, når den tid kommer, vil prisen, de skal betale, være i målestok med deres afskyelige handling, og ingen vil være i stand til at forhindre floden i at flyde over.”

Vi genbekræfter at: Den bestående sociale orden, det imperialistiske verdenssystem, USA-imperialismen som en del af den, den fælles fjende af hele verdens folk, er forældet og rådden ind til dens kerne, den er vedligeholdt af de blodige bajonetter af lejesoldathærerne der vil være magtesløse stillet overfor os. Enhver, der tager et blik på verden i dag, vil se at vi står over for en situation, hvor den proletariske verdensrevolution er den eneste vej ud, den eneste vej for menneskeheden og at udviklingen af de objektive og subjektive betingelser i verden er gunstige for revolutionen. Derfor, genbekræfter vi nødvendigheden af den tidlige realisering af den Forenede Internationale Maoistiske Konference og den fremtidige fødsel af Proletariatet Nye Internationale Organisation.

Vores ed:

Vi påtager Formand Gonzalos lederskabs heltemodige eksempel, af at give livet for Folkekrigen, for den demokratiske revolution, for den socialistiske revolution og kommunismen, vi forener den med livet af alle heltene af Folkekrigeni Peru og af den proletariske verdensrevolution, “vi tager disse liv, det eksempel, det blod, and lader dem træde ind i vores eget kød, så de kan optænde vores hoveder og gøre vores vilje mere og mere fastspændt, så en sti bliver åbnet med en indsats, der aldrig er set her og som vil være århundredets forbløffelse [SIC], må være stien vi fortsætter at følge, indtil vi opfylder opgaven de har fremsat selv. Den største hjemkomst vi kan betale og, som vi betaler idag, er at stå ved på den sti, på den kurs og vi vil ikke stoppe, kammerater, som et Parti, som en klasse, som masserne, vil vi ikke stoppe sammen med det internationale proletariat, sammen med de Kommunistiske Partier og de umådelige masser af verdens folk, og vi vil ikke stoppe indtil kommunismen. Lad dette være den alvorlige dedikation vi gør i dag, endnu engang, at denne kongress i hjemkomst til folkets helte” For den generelle reorganisering af Partiet midt i og for Folkekrigen i dødskampen mod den revisionistiske og kapitulationistiske HOL.

Hæder og ære til Formand Gonzalo!

Leve 29-året af vores Førerskabs tale den 24. september 1992, som skinner sejrrigt og kraftfuldt overfor verden som et kampvåben for kommunister, kæmpere og masserne!

Leve marxismen-leninismen-maoismen, gonzalo tænkning!

Leve Perus Kommunistiske Parti!

Leve Folkekrigen!

Ned med den revisionistiske og kapitulationistiske højreopportunistiske linje!

Folkebevægelsen Peru
September 2021

---

Proletarer i alle lande, foren jer!

EVIG HÆDER OG ÆRE TIL FORMAND GONZALO!

Som materialist tror jeg at livet vil afsluttes en dag. Hvad der ligger mig først på sinde er at være optimist, med den overbevisning at det arbejde man har udført, vil andre fortsætte og bringe videre, indtil de opgaver vi har sat os er blevet opfyldt, indtil kommunismen. Fordi den frygt som jeg kunne have, ville være at ingen fortsætter det, men den frygt opløses når man stoler på masserne. Den værste frygt, når alt kommer til alt, er ikke at have tillid til masserne, at man tror man er uundværlig, verdens centrum. Jeg tror at det er den værste frygt og hvis man er dannet af Partiet, med proletariatets ideologi, hovedsageligt med maoismen, forstår man at masserne skaber historien og at Partiet laver revolutionen, at historiens march er defineret, at revolutionen er hovedtendensen. Så forsvinder frygten og tilbage er kun tilfredsheden over at være med til at skabe grundlaget for at Kommunismen en dag vil skinne og illuminere hele jorden. – Formand Gonzalo

Den 11. september, blev det ondsindede snigmord af Formand Gonzalo fuldbyrdet. Reaktionens sorte varsler påstår at manden er død og at han allerede er forsvundet. Men det er han ikke, Formand Gonzalo lever i Perus kommunister og revolutionære, i de dybeste grund af det peruvianske proletariat og folk; han lever i os, verdens kommunister og revolutionære, i hjerterne og hovederne af det internationale proletariat og verdens folk. Formand Gonzalo er ikke død, fordi han er mere end en mand, han er en sti, en tænkning, en lysende sti, som millioner følger med urokkelig tro rejser kommunismens røde faner med hammer og segl på toppen. Jernlegioner af arbejdere og bønder, smedet under lederskabet af de Kommunistiske Partier til at storme himlen. Som Formand Gonzalo selv sagde, i øjeblikket han blev en krigsfange, de kom for sent, deres tanker er hos de andre. Formand Gonzalo kan ikke blive forsvundet.

Formand Gonzalo var en organisk optimist, han havde grænseløs tro på kommunisterne og masserne, og han hærdede os til at være sådan. Således, på det her tidspunkt, hvor marxister-leninister-maoister ikke længere har deres kød og blod i blandt os, er de de største af os alle, og vi føler den dybeste sorg, vil vi ikke tillade tårerne at tildække vores øjne, men lade vores brændende passion materialisere sig som en transformerende kraft, og fylde os med energi og forstærke vores beslutsomhed omkring aldrig at lægge vores våben før kommunismen og feje, med blod og ild, med Folkekrig, al undertrykkelse og al udbytning bort fra jordens overflade. Lad de kujonagtige mordere vide at denne forfærdelige forbrydelse ikke vil gå ustraffet hen. Folket vil udøve retfærdigheden, på en måde, som kun folket kender til, og revolutionær retfærdighed tager måske tid, men den vil komme.

Vi ved alle hvem morderne er, de er folkets bødler, de er imperialisterne, de reaktionære og revisionisterne. De har navne: Biden, Castillo og Miriam. Det er yankee-imperialismen, som har ledt den kontrarevolutionære krig i Peru, det er det ondsindede CIA, som har ledt den psykologiske krigsførsel, som en nøgledel af den såkaldte “lavintensitetskrig”, imod Formand Gonzalo, Perus Kommunistiske Parti (PCP) og Folkekrigen, og som fortsætter med at gøre sådan. Det har været CIA, som har brugt sine agenter, såsom Montesinos og Merino, som har fundet på løgnene imod Formand Gonzalo, og det er dem, som har ledt det direkte snigemord; dette er den højeste af de højeste repræsentanter af USA-imperialismens direkte ansvar, den folkemorderiske og krigsliderlige Biden. Den gamle peruvianske stats folkemorderiske væbnede styrker, som med deres blodige kløer direkte udførte snigmordet, som en del af folkemordet imod PCP og det peruvianske folk. Men deres sindsyge hyænske had kunne kun få frit spil under det politiske dække af regering af ronderoen Castillo og hans kriminelle bande af opportunister, af udsælgere og fascister af alle slags; kun under dækket af en “venstreorienteret” regering kunne de væbnede styrker vove at udføre den forbrydelse, som de ikke turde gøre under alle tidligere regeringer. Det har været rotten Miriam, som er lederen af den revisionistiske og kapitulationistiske højreopportunistiske linje, som fra første øjeblik har sat sin “prestige” til tjeneste for at give “troværdighed” til løgnen om “fredsaftalen”; det har været hende, som med hendes “telefonsamtale”, med video-montagerne, “digtene” og “mamotretos”, som har muliggjort den skade, som de reaktionære operativer har påført PCP og Folkekrigen; rotten vil gå ned i historien som den mest ondsindede ærkeforrædder; som fulgte Lin Piaos eksempel, ikoniserede Formand Gonzalo for at omvælte og myrde ham, den mest beskidte revisionist, som forgæves forsøgte at likvidere Partiet og Folkekrigen og som endte op med hendes hænder smurt ind i Formand Gonzalos hellige blod.

Formand Gonzalo besejrede kontrarevolutionens planer. På intet tidspunkt, når vi kunne høre hans stemme, fremførte han intet andet end hans sædvanlige standpunkt: at Folkekrigen uundgåeligt ville sejre og at hans arrestation kun var en krumning på vejen for den peruvianske revolution for magtens erobring i hele landet. Han transformerede koncentrationslejren, som var Callao Flådestation om til Folkekrigens højeste lysende kampskyttegrav og kæmpede indtil hans sidste øjeblik for at Folkekrigen skulle triumfere, som en del af og til tjeneste for den store proletariske verdensrevolution, uden nogensinde at forrådde sin betingelse, ved at falde ned på knæ i absolut isolation. Derfor, har der aldrig været og vil aldrig være noget bevis for de absurte beskyldninger imod ham; “fredsaftalen” forblev som aske i vinden, “verdensrevolutionens tilbagetrækning” og “den fjerde etape af Partiet og det peruvianske samfund”, ligesom alle de andre revisionistiske barbariteter aldrig har kommet fra hverken Formand Gonzalos mund eller sind.

Hvad der bliver tilbage er hans teoretisk og praktiske arbejde til tjeneste for kampen for menneskehedens frigørelse, for kampen for kommunismen. Selvom det kun er om et stykke tid før at vi i er i stand til virkelig at værdsætte den fulde vigtighed af Formand Gonzalos liv og arbejde. Fordi det er altid tilfællet med historiske personer af hans stilling, kun et kort retrospekt af faktaet tillader os at se hans giganiske rolle.

Med en håndfuld af kommunister, indledte Formand Gonzalo rekonsitutionen af PCP, udrensede partiet fra revisionisme og, i en hård kamp i næsten 20 år, væbnede han det som en krigsmaskine, og satte det istand til at indlede Folkekrigen i 1980 og kulminerede derved rekonstitueringen. Folkekrigen rystede Peru, Latinamerika og verden; Formand Gonzalo dannede det peruvianske folks revolutionære væbnede styrker (i dag Folkets Befrielseshær) og ledte den Nye Magts opbyggelse (Folkekomitéerne og de Revolutionære Støttebaser). Derved anskaffede han Partiet, klassen med revolutionens hovedinstrument til folket og gav til de dybeste og bredeste masser, hovedsagligt fattigbønderne muligheden for at udøve deres magt, til at udleve deres sande demokrati og nyde, for første gang, frugten af deres sved og blod.

Vi lægger især vægt på at Formand Gonzalo personligt ledte den marxistiske Første Kongress af PCP, og udførte dermed opgaven stillet af Mariatigui, hvor Partiets Enhedsgrundlag af PCP blev etableret, som indeholder tre elementer; ideologien, marxismen-leninismen-maoismen, gonzalo-tænking, Programmet i den Generelle Politiske Linje med den centrum i den Militære Linje, hvor den højeste form, gonzalo-tænkningen, er udtrykt. Dette partienhedsgrundlag er hvad der i dag, mere end nogensinde, forener kommunisterne i Peru; hvem end, som der ikke fuldt og helt følger det, er ikke en militant af PCP. Der har aldrig og vil aldrig være en begivenhed i PCP, som fornægter den Første Kongres, lige modsat har Centralkomitéen a PCPs tre plenumer været vejledt og underlagt den Første Partikongres. Det er de peruvianske kommunisters opgave at løse revolutionen i landets afventende opgaver, ved at adlyde Partiets Enhedsgrundlag og anvende det på de nye omstændigheder.

Siden Formand Maos død og det revisioistiske kup i Kina i 1976, har Formand Gonzalo været hovedforkæmperen for den røde linje i den Internationale Kommunistiske Bevægelse. Ved at bevise med Folkekrigen i Peru maoismens almengyldighed, definerede han den som den tredje nye og højere etape af proletariatets ideologi, og han fremførte for første gang den store sandhed, at være marxist i dag vil sige at være marxist-leninist-maoist. Ved kreativt at anvende maoismens almengyldige sandhed, gav han det internationale proletariat vigtige bidrag til udviklingen af dets teori og praksis, vigtigheden af den, som ingen kan benægte – det er nok at se, hvordan hans dybdegående forståelse af den bureaukratiske kapitalisme, som han afgørende har bevæbnet os med til at pille alle revisionistiske maskeringer fra hinanden, som sigter efter at negere den demokratiske revolution i de undertrykte lande, som benægter semi-feudalismen for at fremføre “den socialistiske revolution” med “akkumoleringen af krafter” med legale midler, for at forstå dets fulde relevans af dens bidrag, for at nævne et eksempel.

I dag, når vi stræber efter at afholde den Forenede Maoistiske Internationale Konference, for at gøre at afgørende spring i kampen for genforeningen af kommunisterne i verden og virkeliggøre Proletariatets Nye Internationale Organisation, følger vi Formand Gonzalos eksempel, som altid kæmpede for kommunisternes enhed og lærte os, at det er en kompleks process, hvor vi må starte fra de fælles principper og aftaler, og basere os på dem, for at opnå et højere niveau af enhed midt i klassekampen og tolinjekampen.

I dag fortætter verdens kommunister deres rækker omkring PCP og ærer Formand Gonzalo ved at give alle vores anstrængelser til at støtte i den Generelle Reorganisering af Perus Kommunistiske Part, for at give en større impuls til udviklingen af Folkekrigen. Vi ved at vores kammerater, som fortsættere af revolutionen smedet af Gonzalo kæmper hårdt for at færdiggøre denne opgave, i midten af Folkekrigen, og vi er fuldt ud overbeviste om, at jo mere de holder sig til, hvad Formand Gonzalo har etableret, jo hurtigere vil de løse de afventende opgaver. Det er vores røde fane, som er hævet i Peru, og vi forsvarer den således.

Vi rejser vores faner til toppen. Vi står på vagt og rejser vores knyttede næver til lyden af Internationalen, vi sværger på at følge Formand Gonzalos eksempel, for at lære fra ham og at han vil leve i os for evigt.

LEVE FORMAND GONZALO!

LEVE PERUS KOMMUNISTISKE PARTI!

FOLKEKRIGEN I PERU VIL UUNDGÅELIGT SEJRE!

DØD OVER REVISIONISMEN!

LAD OS FORENES UNDER MAOISMEN!

EVIG HÆDER OG ÆRE TIL FORMAND GONZALO!

24. September 2021

Underskrifter:

Perus Kommunistiske Parti

Brasiliens Kommunistiske Parti (Rød Fraktion)

Colombias Kommunistiske Parti (Rød Fraktion)

Chiles Kommunistiske Partis Røde Fraktion

Komité Røde Fane – Forbundsrepublikken Tyskland (BRD)

Ecuadors Kommunistiske Parti – Røde Sol

Komitéer for grundlæggelsen af det (maoistiske) Østrigs Kommunistiske Parti

Komitéen for Rekonstitueringen af de Forenede Staters Kommunistiske Parti

Komitéen for Rekonstitueringen af det maoistiske Galiciens Kommunistiske Parti

Tjen Folket – Norges Kommunistiske Forbund

Maoistisk Komité i Finland

Irske Socialistiske Republikanere

Proletarisk Magt – MLM Partiorganisation Colombia

(Marxistisk-Leninistisk) Arbejderparti – Spanske Stat

Revolutionær Kerne for Rekonstituerigen af Mexicos Kommunistiske Parti (NR-PCM)

Tyrkiets Kommunistiske Parti / marxist-leninist

Maoistisk Kommunistisk Parti (Franske Stat)