Arbejdere, bønder, selvansatte arbejdere, lastbilchauffører, lærere og mange andre dele af de peruvianske masser har, siden d. 28. marts, paralyseret hele landet i en storslået generalstrejke. Den folkelige opstand fordømmer den reaktionære regering og det politiske regime for ikke at gøre noget imod den enorme krise, der raser over landet, som har forårsaget en general stigning i priserne på brændstof, gødning og på basale fødevarer.
Gnisten for strejken
Strejken blev indledt af lastbilchaufførstrejken, som strejkede imod den absurde stigning på brændstofpriserne. Priserne på benzin og gødning er steget med 300%, mens priserne på produkter såsom ris, kartofler, majs og bomuld forventes at stige med over 35% ifølge den Peruvianske Agro Konvention (Conveagro). Af denne grund har massernes kampe i raseri forenet sig i forsvaret for deres rettigheder og imod den opportunistiske rondero Pedro Castillos regering.
Lastbilchaufførerne startede med at forlange elemineringen af den uretfærdige konkurrence fra udenlandske transportører; etableringen af en minimumspris på fragt; bortskaffelsen af momsen på brændstof for nationale fragtvogne; og bortskaffelsen af vejskatten blandt andre ting.
På den første dag strejkede lastilchaufførerne sammen med andre arbejdere, dannede blokader med sten og brændende dæk i departamenterne i Ayacucho, Ica, Huancayo, Talara, Arequipa, Lambayeque og langs den enorme Panamericana Norte motervej.
Huancayo i oprør
I løbet af de følgende dage i Huancayoprovinsen konfronterede mere end 5000 arbejdere politiet i et forsøg på at opløse dem med tårregas og tæve dem med batoner.
Demonstranterne protesterede med brændende blokader foran Wanka Coliseumet, hvor ”samtalebordet med ministrerne” fandt sted. Imperialistiske banker såsom den canadiske ”Scotiabank” og der blev kastet sten mod Huancayo kommunalrådhus. Imod sulten har masserne udført madkonfiskeringer af store supermarkeder i byren, de fleste af dem af imperialistiske kæder.
Kæmpende demonstrationer gennem hele Peru
D. 4. april har hundredevis af arbejdere blokeret Rodovia Central, en vigtig motervej, der forbinder hovedstaden Lima med andre regioner. Ingen køretøjer kan komme igennem og forsvarsministeren Francisco Gavidia var nødt til at møde på blokaden for at få dem til at bryde op. Arbejderne derimod nægtede at bryde blokaden.
Jauja Lufthavn i Jujín indstillede d. 30. marts alle kommercielle flyafgange efter at mere end 300 arbejdere, hvilket indkluderede lastbilchauffører og bønder, stormede og overtog lufthavnsfaciliteterne. I provinserne Yauli og Junín blev toldstationer i Casaracra sat i flammer af folket.
I Ayacucho på Los Libertadores motervejen angreb lastbilchauffører og bønder, i oprør mod brændstofpriserne, en lokal tankstation med skraldespande. I byen Huanta, blev folkelige protester så store at forretninger blev nødt til at lukke deres døre.
I Tarapoto i San Martín, var der sammenstød mellem demonstranter og det nationale politi, som brugte tårregas og granater til at afmobilisere bønderne uden succes.
I Huaraz, Ancash, besatte bondeorganisationer, lastbilchauffører og konstruktionsarbejdere, sammen med andre arbejdere, hele Luzuriaga Avenue, en a de centrale gader i byen og overgik repressionskapaciteten af de nationale politi. I desperation udløste politiet grov repression, som masserne bekæmpede.
I en af protesterne, blev en lærer fra Junín, den 31-årige Candy Magaly Hinostroza de la Cruz myrdet af en reaktionær bilist, som kørte hende ned. I et raseri mod morderen, som blev eskorteret af politiet væk fra scenen, smadrede arbejderne og bønderne morderens bil.
Med lærerindens død inkluderer dødstallet, pålagt af reaktionen, nu to voksne mere og en mindreårig. En ung arbejder mistede også synet på sit ene øje af en tårregasgranat kastet af politiet.
Magtetsløse og trængt op i en krog prøver regeringen at bestikke bevægelsen
Siden dag ét for strejken har den gamle peruvianske stat forsøgt at afmobilisere det folkelige oprør med reformistiske midler. Den samme dag som strejken begyndte, d. 28. marts, blev en ny lov om stabiliseringen af brændstofpriser vedtaget. Den samme dag var der en afstemning om hvor vidt, der skulle rejses veto mod Pedro Castillo eller ej.
Regeringen udmeldte også at den ville øge værdien af rabatkuponer på gascylindere til 25 peruvianske soles (omkring 45,5kr.). Den sande pris ligger derimod på omkring 120,5kr.
Ingen af disse midler er i stand til at forhindre begyndelsen, udviklingen og styrkelsen af lastbilchaufførernes strejke, som resulterede i en generalstrejke. Dette er på grund af den gennemløbende stigning i fattigdom på 10% i året 2021, som når mere end 30% af befolkningen og sulten, som har nået sit højeste niveau i syv år sidste år. Hele denne brutale situation blev fordybet i begyndelsen af 2022, hvilket ikke efterlod masserne med noget andet valg end at gøre oprør.
På demagogisk vis har Castillo i sin undskyldning for at have beskylt protesternes ledere for at være betalte og infiltrerede vandalister sagt føægende: ”Vi vil garantere, ikke kun dialog, men også retten til at demonstrere og stoppe med at retsforfølge lederne, som leder kampene i vores land, som leder transportarbejdernes, landmændenes, lærernes og lægernes retfærdige sag” sagde opportunisten.
I mellemtiden forlængede Castillo undtagelsestilstanden med 45 dage, som startede d. 20. marts, 2022, erklæret i Limametropolet i Lima departementet i den Konsitutionelle Provins Callao. Dermed kan det nationale politi i Peru fungere med støtten fra de væbnede styrker. Desuden har rondaen Pedro Castillo nu også indført et udgangsforbud i Lima i et forsøg på at knuse protesterne med repression.
Kilder:
A Nova Democracia
dr.dk
socialistiskrevolution.wordpress.com 