RETROSPEKT – 2021

Vi deler en uofficiel dansk oversættelse af artiklen på Kommunistisk Internationale med titlen RETROSPECT – 2021.

Proletarer i alle lande, foren jer!

Året 2021 er bag os, og et stormfuldt 2022 ligger forude. Vi ønsker at tage et kig tilbage på det forrige år for at danne et udsyn for det kommende.

Det allervigtigeste, med verdensomspændende vigtighed og historisk dimension, var sejren, som Formand Gonzalo vandt d. 11. septemper. Han gav sit liv i den mest lysende kampskyttegrav, i koncentrationslejren Callao flådestation, mens han stod fast og kæmpede hårdt til sit sidste åndedræt, mens han påførte et enormt slag mod yankeerne, CIA, den peruvianske reaktion og den kapitulationistiske højreopportunistiske linjes (HOL) kontrarevolutionære plan. De myrdede i koldt blod den største marxist-leninist-maoist i vores æra, og det er nødvendigt at understrege den rolle, som den rådne rondero Castillos regering, som består af de mest lurvede renegater, forrædere, opportunister og ”radikale”, har spillet i kulmineringen af deres ondsindede plan og de tre årtiers tortur, og give morderne ”troværdighed”. De prøvede at udslette førerskabet, men de fejlede. Deres forfalskninger smuldrede til støv. Verdens kommunister hejste den røde fane med hammer og segl og Formand Gonzalos portræt, mens de sværgede at beskytte hans førerskab og hans almægtige Gonzalo Tænkning.

Endnu engang blev det bevist rigtigt at:

””Kun at løfte en sten for at tabe den ned over ens egne fødder” er et kinesisk ordsprog til at beskrive visse fjolsers adfærd. De reaktionære i alle lande er fjolser af denne slags. I den sidste analyse har deres forfølgelse af det revolutionære folk kun tjent til at accelerere folkets revolutioner på en bredere og mere intens skala. Udfyldte forfølgelsen af det revolutionære folk af tsaren og Chiang Kai-shek ikke denne samme funktion i de store russiske og kinesiske revolutioner?”

Formand Mao Tsetung: Talede ved mødet af U.S.S.R.s Øverste Sovjet i fejring af 40-året for den Store Socialistiske Oktoberrevolution; 6. november, 1957

Det er ikke kun Perus Kommunistiske Parti på deres vej i kampen for den generelle reorganisering af det gloværdige Perus Kommunistiske Parti og dermed overkommelsen af krumningen på vejen i folkekrigen, som der rejser sig fra Formand Gonzalos sejr fast forenet, men også den Internationale Kommunistiske Bevægelse på dens vej fremad mod den Forenede Internationale Maoistiske Konference og Proletariatets Nye Internationale Organisations fødsel.

Verden har set en ekstraordinær mobilisering. Fra byerne i de imperialistiske lande til landområderne i de undertrykte nationer har tusinder og atter tusinder rejst sig til kampråbet Evig Hæder og Ære til Formand Gonzalo! Fra Bangladesh til Brasilien gik det runt om verden. Glorværdige øjeblikke og sejrer over sejrer for og af Formand Gonzalo.

Endnu en enorm udvikling er bondekampen i Brasilien, ledt af Fattigbøndernes Forbund (LCP), især i Rondônia og det vestlige Amazonia. Eksemplarisk understreger vi også det colombianske folks opstand i april. Disse eksempler og andre bekræfter at i dag bør Latinamerika betragtes som det svageste led i den imperialistiske kæde.

Udviklingen af processen for konstitueringen/rekonstituteringen af de Kommunistiske Partier, som militariserede marxistiske-leninistiske-maoistiske Partier, og hvor de eksisterer indlede folkekrigen så hurtigt som muligt i hvert eneste land, har mødt stor successer. Et faktum, som vi hilser med stærk revolutionær glæde og stolthed.

Folkekrigene i Peru, Indien, Tyrkiet og Fillippinerne er lysende fakler, som der oplyser proletariatets sti på dets march mod menneskehedens frigørelse, vores evigt gyldne mål kommunismen. Derfor er det passende at spænde kræfterne svarende til den kommunistiske ånd – den proletariske internationalisme. Der er uden tvivl flere folkekrige, som der skal indledes. Dette vil fremme den nye store bølge af den proletariske verdensrevolution, indenfor de 50 til 100 år, og vil blive karakteriserende for den nye periode, som vi udvikler os indenfor. Så vil vores urokkelige tro blive materialiseret og maoismen vil blive den eneste befalende og vejledende for den proletariske verdensrevolution.

Den gamle orden er ikke i stand til at bestå. Hvor dyb den generelle og den sidste krise af imperialismen er, kan ses i den langvarige overproduktionskrise, som rystede deres økonomier, på den ene side, på den anden side udvikler massernes eksplosivitet sig, ulige. Masserne kæmper imod imperialisternes udenlandske herredømme, som der kun bringer sult, elendighed og død. Det afghanske folks sejr, besættelsens kollaps og yankeerne og samarbejdernes tilbagetrækning er i denne forstand den mest noterbare udvikling. I den proletariske verdensrevolutions stormcentrer, de undertrykte nationer i Latinamerika, Asien og Afrika, og som også uvider sig til Europa, har knælen aldrig ringet så højt før som nu.

Den anden top prøver forgæves at omstrukturere deres system, fordi de ikke er istand til at opretholde det som før. Dette er generelt åbenlyst set kernen ved alle bourgeoisivalg, f.eks. i Rusland og Tyskland, som blev afholdt sidste år. Med Covid-19 fortsætter imperialisterne med at udføre to store forbrydelser. Et, et omfattende folkedrab, især i de undertrykte nationer, og blandt de dybeste og bredeste masser. To, adskille og fjerne de erobrede demokratiske rettigheder, deres egne ordeners fundamenter med såkaldte ”anti-covid-foranstaltninger”, der er i virkeligheden et forsøg på at dræbe klassens og folkets bevægelse. Dem ude i sumpen gentog disse grusomheder som var de en bønner og beviste endnu engang at de retmæssigt hører til den store bunke af affald.

De er dømte til at rådne op, vi er dømte til at vinde. Vi vil uden tvivl triumfere. Det tilsvarer til alt materies bevægelse. Dette gør os selvsikre og bevæbner os med revolutionær optimisme. Således kan vi tilpasse os nødvendighederne og tjene folket ad hele hjertet.