Vi deler hermed en uofficiel dansk oversættelse af den internationale erklæring i anledningen af 128 året for Formand Mao Tsetungs fødsel.

Proletarer i alle lande, foren jer!
Foren jer under maoismen!
Formand Mao Tsetung blev født d. 26 december, 1893, og gennem hans liv har han sar sit liv fuldt til tjeneste for folket, for de dybeste og bredeste masser; han var overhovedet, den anerkendte leder af den kinesiske revolution og blev lederen af den proletariske verdensrevolution. Han grundlagde Kinas Kommunistiske Parti og det kinesiske folks Røde Hær af arbejdere og bønder, og introducerede vejen af at omringe byerne fra landet, udviklede Folkekrigen og dermed proletariatets militære teori. Som en teoretiker af Nyt Demokrati, grundlagde han Folkerepublikken, han var den hovedsaglige indleder af Det Store Spring Fremad og forkæmper for socialismens udvikling. Formand Mao var lederen af kampen imod Khrustjofs og hans tilhængeres moderne revisionisme. Han ledte Den Store Proletariske Kulturrevolution, som opnåede den største milepæl i kampen for kommunismen. Under denne enorme proces, i midten af klassekampen og tolinjekampen, udviklede han kvalitativt marxismens tre bestanddele som en enhed – marxistisk filosofi, marxistisk politisk økonomi og den videnskabelige socialisme – og proletariatets ideologi gjorde springet til marxismen-leninismen-maoismen.
Når vi fejrer Formand Maos fødselsdag i dag, gør vi det som altid med folkekrigene i Indien, Tyrkiet, Filippinerne og Peru, med konstitueringen eller rekonstitueringen af Kommunistiske Partier, der er fast besluttet på at forberede og udvikle folkekrigen; det gør vi i krigen mod de revisionistiske snylterer, som genoprettede bourgeoisiets diktatur i Kina efter hans død, vel vidende at disse skurke aldrig vil finde fred, og at det kinesiske proletariat og folk vil genvinde magten og slå socialimperialismen med blod og ild. Vi glæder os over dannelsen af en ny generation af maoister i Kina, som vil styrke modstanden fra dem, der aldrig overgav sig dér, og vi er sikre på, at de side om side med det internationale proletariat vil genopbygge det glorværdige Parti grundlagt af Formand Mao.
Formand Maos mission var kommunismen, og derfor kan vi ikke fejre hans fødselsdag med værdighed uden at se, hvordan kampen for kommunismen skrider frem.
DET ER RIGTIGT AT GØRE OPRØR
Mere end nogensinde har det menneskelige samfund brug for en social revolution med et ideologisk lederskab, der fastholder en retfærdig og korrekt kurs for at komme videre. Det imperialistiske verdenssystem er i absolut modstrid med fremskridt og udvikling. Den har ikke andet at byde på end folkedrab, krig og den mest modbydelige udnyttelse og undertrykkelse til gavn for en håndfuld blodsugere, der lever i en overflod og dekadence, der får de romerske kejsere til at ligne asketer.
De undertrykte folk og nationer i verden udsættes systematisk for yderligere undertrykkelse og aggression fra de imperialistiske magter. Uligheden i verden i dag er på samme niveau som i begyndelsen af det forrige århundrede, dvs. de mere end hundrede år har ikke betydet mere frihed og fremskridt, men kun opretholdelse og endda uddybning og udvidelse af undertrykkelsen og udnyttelsen af masserne. De øverste 10 % af den sociale pyramide ejer mere end halvdelen af den samlede formue, mens de nederste 50 %, altså flertallet, højst ejer 2 % og i stigende grad mister det lidt, de ejer. I undertrykte lande som Mexico, hvor 10 % af befolkningen ejer 79 % af rigdommen, mens omkring halvdelen af befolkningen ifølge officielle tal lever i fuldstændig fattigdom. Der er mere sult, mere elendighed, mere udbytning og undertrykkelse. 800 millioner mennesker i verden lider af sult eller ved ikke, om de vil have nok at spise næste dag, 267 millioner af dem er i Latinamerika og Caribien – omkring 40 % af den samlede befolkning i denne region. Dette er de imperialismens institutioners officielle data, og vi kunne give næsten uendelige andre eksempler. I den verdensøkonomiske krise, som dybest set er en overproduktionskrise, der har stået på i årevis, og som den gamle ordens sykofanter og tjenere forsøger at dække over med COVID-19 pan-epidemien, forværres situationen for de fattigste drastisk, hvilket fremgår af det faktum, at mere end 100 millioner børn sidste år var blandt de fattige. Pan-epidemien bliver brugt så kynisk af imperialisterne og de reaktionære over hele verden, støttet som altid af revisionisme og opportunisme, at det ikke kun bliver brugt til at begå folkedrab verden over, især mod de undertrykte folk, men også til at angribe proletariatets og folkets rettigheder og sejrer i alle lande i navnet på foranstaltninger til at bekæmpe “epidemikrisen”. De angriber mest grundlæggende liberale demokratiske rettigheder, hvor end de kan, indfører undtagelsestilstande og ødelægger hundreder af millioner af små virksomheder, småborgerlige bedrifter, for at koncentrere og centralisere kapitalen mere til fordel for de store monopoler, som de giver milliarder fra statskassen, under påskud om at spare og booste økonomien for at skabe “jobs og indkomster” for masserne. De bruger også klimaforandringer til på den ene side at ekspropriere millioner af bønder og på den anden side til at “modernisere” deres stater og “transformere” deres økonomier til deres interimperialistiske kamp. Også i de imperialistiske lande lider proletariatet og folket under følgerne af den imperialistiske krise; massive fyringer og lønnedgange, længere arbejdstider og forringede arbejdsforhold påvirker ikke kun de nedre lag af proletariatet, men også de mellemste og øvre lag – i et land som Tyskland blev lønnen for de bedst betalte arbejdere skåret ned med 1,4 %. Og alt dette midt i en verdensomspændende krise for borgerligt demokrati. Det er, hvad den gamle imperialistiske ordens overherrer giver os.
Det er det internationale proletariats og det undertrykte folks opgave at gøre en ende på dem, at bryde lænkerne, nedbryde murene og erobre toppen. Enten dem eller os, nok om dette helvede: storm himlen! Det er dagsordenen.
BEKÆMP MØRKET MED MAOISMENS LYSENDE FAKKEL
Imperialisterne og deres lakajer promoverer overalt idealisme og metafysik, udbreder religiøs obskurantisme og andre former for den mest perverse obskurantisme for at sløre massernes sind og og gøre dem blinde. Hvad enten det er gennem at fremme den massive spredning af evangelistiske sekter, den katolske kirkes konstante propaganda eller islamistisk fundamentalisme, tjener alt til at aflede folkenes kamp, til at splitte modstanden mod imperialismen og til at bekæmpe kommunisternes indflydelse. Dette er især tjent med udbredelsen af den såkaldte “postmodernisme”, som angiveligt er “progressiv og radikal” med sine utallige teorier – relativisme”, “alles sandhed”, “diskursanalyse”, “postkolonial kritik”, “kønsteori”. “, “kritisk hvidhed”, for at nævne nogle få, solidt forankret i universiteterne og førende institutter for reaktionær hjernevask og i pressen, og de opportunistiske partier udgør en væsentlig del af den generelle kontrarevolutionære offensiv, som USA-imperialismen fører i samarbejde og kamp med de andre imperialistiske magter. Verdensreaktion og revisionisme, rettet mod marxismen, socialismen, proletariatets diktatur og revolutionær vold, forsøger at benægte den uerstattelige nødvendighed af det Kommunistiske Partis ledelse af proletariatet i revolutionen, hvad enten den er demokratisk eller socialistisk. Revisionisme og opportunisme af enhver art foregiver, som de har gjort siden Bernstein, sig for at bruge disse borgerlige “innovationer” til at bekæmpe marxismen. Således adopterer de historien om den “ædle indianer” – som ikke er andet end bagsiden af den britiske koloniteori om den “hvide mands byrde” – udbredt af “NGO’erne” i de imperialistiske institutioner, som glorificerer gamonalismen og benægter eksistensen af klasser på landet, med det formål at fornægte eksistensen af de fattige bønder og dermed eksistensen af semi-feudalismen for at skabe en “socialistisk revolution” i de undertrykte lande, idet de efteraber de gamle trotskistiske teser, mens de prædiker parlamentarisk kretinisme og valgopportunisme.
Det er op til os kommunister og revolutionære at forsvare og anvende marxismen-leninismen-maoismen, det internationale proletariats eneste sande ideologi, til at besejre og smadre disse imperialismens monstrositeter og maskeringer og dens reaktionære og revisionistiske lakajer. Mørket bekæmpes med lys, idealisme med dialektisk materialisme. Marxismen-leninismen-maoismen har altid sejret i kampen mod bourgeoisi ideologien og alle reaktionære positioner, og det er ikke anderledes i dag. For at besejre den generelle kontrarevolutionære offensiv er en kamp på liv og død mod revisionisme og opportunisme uundværlig, hvilket betyder, at vi kraftigt må fremme den verdensomspændende kampagne for maoismen som den eneste befalande og vejledende for den proletariske verdensrevolution. På alle sprog, på alle kontinenter og i alle lande, det er nødvendigt, at vi holder os til den proletariske ideologi, afviser den bourgeoisi ideologien i alle dens manifestationer og belyser proletariatets og folkets vej med marxismen-leninismens-maoismens fakkel.
LAD OS GØRE EN ENDE PÅ UDNYTTELSEN OG UNDERTRYKKELSEN MED REVOLUTIONÆR VOLD I HVERT HJØRNE AF VERDEN
Formand Mao lærte os at være forkæmpere for revolutionær krigs almagt, og det er, hvad vi maoister er. Imperialismen er et monster udstyret fra top til tå med det mest forfærdelige arsenal, historie nogensinde har set. Den slipper sine angrebskrige løs mod folkene over hele verden og skærper sine knive til en ny verdenskrig for at fordele byttet: de undertrykte nationer og folk. Enhver ny teknologi bliver perverteret til et våben mod folket; den sigter mod absolut kontrol over verdens befolkning med et overvågningsapparat, som Gestapo kun kunne drømme om. Men det mest magtfulde våben i verden er den proletariske ideologi legemliggjort af masserne. Imperialismens lejesoldater kæmper for at forsvare et forældet system uden andet perspektiv end at forlænge dets smerte. Deres moral er den lille interesse for personlig vinding og intet mere, de repræsenterer en forældet, anakronistisk kraft. Folkene har en kreativitet og genialitet, hvormed de, styret af marxismen-leninismen-maoismen, finder og producerer de historisk nødvendige løsninger midt i kampen, og de ved at revolutionær vold, den retfærdige og nødvendige vold, er lyset for ethvert nyt samfund.
Masserne er klar til at kæmpe, de ønsker at fjerne den gamle orden, men de forstår ikke selv, hvordan de skal vælte den gamle orden og bygge den nye. Det er kommunisternes pligt at se, hvad masserne ønsker, at påtage sig vores rolle som den proletariske fortrop og at lede og rette deres kampe mod undertrykkerne og udbytterne ved resolut at anvende revolutionær vold og den ubarmhjertige og uadskillelige kamp mod opportunisme, revolutionær krig, folkekrig, som den hovedsaglige form for kamp i verden. Uden revolutionær krig er der ingen demokratisk eller socialistisk revolution, derfor skal de Kommunistiske Partier udformes som kampmaskiner. Det Kommunistiske Parti eksisterer for at skabe og forsvare revolutionen og garantere dens vej til kommunismen med kulturelle revolutioner. Der er intet sted for Kommunistiske Partier at rådne op i svinestaldene, som er de gamle staters parlamenter. De, der narrer sig selv over, at der er mulighed for en gradvis og fredelig “ophobning af styrker” i ethvert land, og glemmer alle erfaringerne fra det internationale proletariat og verdens befolkninger, fører masserne til massakrer og forråder, uanset om de kan lide det eller ej, den proletariske verdensrevolution. Borgerlig “legalisme” er en dødelig fælde, hvis kommunister på nogen måde stoler på den, vi har haft denne oplevelse gennem en meningsløs mængde blod på bekostning af millioner af kommunisters og revolutionæres liv.
Vi må tilsidesætte alle illusioner. Imperialismen er en kolos på fødder af ler, en papirtiger, vi må kaste os ud i kampen med den uovervindelige folkekrigs banner i spidsen.
ANVEND MAOISME FOR AT LØSE NYE PROBLEMER
Der er ikke noget socialt problem, som mennesket ikke kan løse. Jo mere vi anvender marxismen-leninismen-maoismens principper, jo mere vil vi finde løsninger på nye problemer i det internationale proletariat og verdens folks tjeneste. Således kan de politiske, økonomiske, organisatoriske og militære problemer, som vi står over for i løbet af klassekampen, løses ordentligt, hvis vi tager udgangspunkt i proletariatets verdenssyn. Vi skal være absolut overbeviste om marxismen-leninismen-maoismens styrke, den almægtige ideologi, fordi den er sand og sand, fordi den er videnskabelig.
De Kommunistiske Partiers problem er ikke at genoprette en historisk fortid, men at skrive nye kapitler i nutidens revolutionære forvandlingsepos for at erobre fremtiden. Vi har en glorværdig fortid, med gigantiske triumfer, men også tilbageslag og nederlag. Vi skal lære af den, men i viden om, at det aldrig vil blive gentaget i samme form, fordi materiets fremskridt er fra det nedre til det øvre og ikke kun cirkulært. Derfor er vores historie et våben, hvorfra vi udleder en generel lov for Partiets proces, at enhver afvigelse fra marxisme-leninisme-maoisme fører til at tage revisionismens vej og ændre Partiets karakter, og at det korrekte i dette tilfælde er at tage marxismen-leninismen-maoismen op og anvende den i sin reneste form midt i tolinjekampen i Partiet og massernes klassekamp for at rekonstituere det som et Parti af en ny marxistisk-leninistisk-maoistisk type.
Ethvert kommunistparti – hvis det ikke eksisterer i et land, skal de, der kæmper for dets konstituering eller rekonstituering – skal anvende marxismen-leninismen-maoismen på de konkrete, specifikke forhold for dets revolution, det være sig demokratisk eller socialistisk, på en kreativ måde i den generelle kontekst for den proletariske verdensrevolution. Kun på denne måde kan det nuværende tidspunkt i kampen og dermed de passende kamp – og organisationsformer vurderes og bestemmes korrekt og præcist. Konservatisme og klichéer er til ingen nytte, meningen med vores arbejde er ikke at vedholde for vedholdenhedens skyld, men at gøre fremskridt for at nå vores mål.
DET SPILDTE BLOD KALDER OS TILBAGE TIL KAMPEN
I det seneste år er adskillige vigtige og fremtrædende ledere og kadrer fra de kommunistiske partier, der kæmper for folkekrigene i Tyrkiet og Indien, blevet dræbt i aktion eller myrdet af reaktionskræfterne. På Filippinerne blev kammerat Ka Oris brutalt myrdet af bødlen Dutertes horder. I Peru gav Formand Gonzalo, som sad i fængsel i 29 år i total isolation, sit liv, og hans navn blev inkluderet på listen over vores klasses titaner. I Brasilien er vigtige kommunistiske ledere og kadrer døde og i Ecuador den maoistiske leder kammerat Joselo. I Europa er den mangeårige kommunistiske leder fra Galicien, kammerat Martin Naya, død. Over hele verden har kommunister, revolutionære krigere og oprørende masser udgydt deres dyrebare blod for kommunismens sag. Det er op til os at huske dem, lære af deres eksempler og vende deres smerte til styrke ved at løfte vores røde fane med hammer og segl til deres ære.
Det er et tegn på deres tilstand, at kommunisterne blander deres blod med blodet fra masserne, der modigt giver deres liv. Mens parasitterne, udsælgerne og svindlerne, opportunisterne og revisionisterne lever godt i den gamle orden, viser marxister-leninister-maoisterne, de bedste sønner af folket, at de altid er i frontlinjen af kampen, at de er i den første skudlinje.
Vores faldne kammerater vil altid leve videre i os, det spildte blod fra kommunister, revolutionære kæmpere og masser drukner ikke revolutionen, men nærer den. Kun dem, der ikke har nogen tro på masserne, kan blive deprimerede. Vi følger Formand Maos kommanderende stemme: vi begraver vores døde og kæmper videre.
ENHED ER SMEDET GENNEM KAMP
Lige siden Marx lærte os, at det forenede proletariat vil være uovervindeligt, og lige siden han rejste kommunisternes uforanderlige slogan – Proletarer i alle lande, foren jer! – har vi kæmpet for vores internationale enhed. En kamp så uadskillelig fra kampen for vores endelige mål, at Formand Mao passende opsummerede den i den udødelige sætning “Internationalisme er kommunismens ånd”. Vi ved alle, at det ikke er let at opnå og bevare enhed, ikke engang i ét Parti og endnu mindre i Den Internationale Kommunistiske Bevægelse (IKB); det kræver en tolinjekamp baseret på principper, velført, midt i kampen mellem revolution og kontrarevolution, som begge er bevæbnede, og dannelsen af et lederskab med anerkendt overherredømme og autoritet. Dette falder ikke ned fra himlen. Men det er derfor, vi kommunister er smedet gennem kamp for at løse problemer og finde vejen frem. Hvis revolution var en nem opgave, ville ingen have brug for os.
I dag har vi gode betingelser for at fremme IKBs enhed.
Efter den kapitalistiske genoprettelse i Kina var kommunisterne spredt over hele verden uden et centrum og en base for verdensrevolutionen. Reaktionen udløste en generel kontrarevolutionær offensiv ledet af USA-imperialismen. Maoismen blev ikke accepteret af forskellige Partier. I en hård kamp mod kapitularionisme, mod Avakians revisionisme, prachandisme, rotterne fra den højre opportunistiske linje (HOL) i Peru og andre revisionister, i lyset af alvorlige problemer såsom forræderiet i Nepal, krumningen i Folkekrigen i Peru og likvideringen af RIM i hænderne på avakianismen, har kommunisterne fortsat folkekrigen i Peru, Indien, Tyrkiet og Filippinerne, og nye folkekrige er under forberedelse. I det sidste årti begyndte fragmenteringen at blive overvundet, alle indflydelsesrige partier accepterede marxismen-leninismen-maoismen, og nye partier og organisationer opstod i lande, hvor der ikke havde været nogen i mange år. Den generelle kontrarevolutionære offensiv er ved at være slut, og den revolutionære offensiv er på vej frem.
Vi er nu i begyndelsen af tyverne af det enogtyvende århundrede, kommunistiske kræfter er i fremmarch på alle kontinenter, især i Latinamerika, nye maoistiske kræfter blomstrer op i lande som Irland og Spanien, koordineringen mellem Partier og organisationer har nået et højere niveau end i de bedste dage af RIM, nye folkekrige er nært forestående, og over hele verden skrider processen i at rekonstituere Kommunistiske Partier frem. Konkret er vi meget mere forenede i dag end i de sidste årtier, revisionismen er i en dyb krise (inden for dens generelle fallit) og de objektive betingelser er fremragende for en stærk fremgang af den proletariske verdensrevolution, hvis grundlag ligger i den hidtil usete krise for opløsning af imperialismen, der truer og i eksplosiviteten af masserne, der eksploderer over hele verden, som forudsiger, at verdenshistorien går ind i en ny periode med sociale storme og tordenvejr, af revolutioner.
Betingelserne er modne for Den Forenede Internationale Maoistiske Konference, ligesom betingelserne er modne for fødslen af Proletariatets Nye International Organisation. På grundlag af marxismen-leninismen-maoismen, den ubarmhjertige kamp mod revisionismen og i den proletariske verdensrevolutions tjeneste, under den uovervindelige folkekrigs fane, kan og skal vi forene os. Vi, der underskriver denne erklæring, lover højtideligt at tjene dette mål ved at fordoble vores indsats og overvinde alle vanskeligheder på vejen.
I anledning af formand Maos fødselsdag genbekræfter vi vores ed om at kæmpe utrætteligt for at etablere marxismen-leninismen-maoismen som den eneste kommanderende og vejledende for den proletariske verdensrevolution. At være marxist i dag vil sige at være marxist-leninist-maoist.
LEVE DEN DEN STORE REDNINGSMAND – EVIG HÆDER TIL FORMAND MAO!
DET ER RIGTIGT AT GØRE OPRØR!
FOREN JER UNDER MAOISMEN!
26. december 2021
Underskrifter:
Perus Kommunistiske Parti
Brasilisens Kommunistiske Parti (Rød Fraktion)
Colombias Kommunistiske Parti (Rød Fraktion)
Rød Fraktion af Chiles Kommunistiske Parti
Komité Røde Fane – BRD
Ecuadors Kommunistiske Parti – Røde Sol
Komitéer for grundlæggelsen af det (maoistiske) Østrigs Kommunistiske Parti
Komitéen for Rekonstitueringen af De Forenede Staters Kommunistiske Parti
Komitéen for Konstitueringen af Galiciens Kommunistiske Parti
Proletarisk Magt – MLM Partiorganisation Colombia
(Marxistisk-Leninistisk) Arbejderparti – Spansk Stat
Revolutionær Kerne for Rekonstitueringen af Mexicos Kommunistiske Parti (NR-PCM)