Danmarks Statsminister Mette Frederiksen har holdt en tale ved Udenrigspolitisk Selskab den 29. oktober 2021. Hun lægger det klart at hun mener at dansk udenrigspolitik, skal koncentrere sig om USA: “USA har i årtier været vores vigtigste allierede. Sådan skal det også være i fremtiden. Vi må aldrig glemme det store perspektiv.” Modsat hendes forgængere, har der ikke været udtrykt noget ønske om at forsøge at afskaffe forsvarsforbeholdet, som allerede har været til folkeafstemning 2 gange, og hun er på vej til at blive den mest USA-tro statsminister nogensinde.
Hun siger at “Danmark er i hjertet af EU og i hjertet af NATO”, NATO stilles op side om side med EU som ligeværdige, og der er lagt op til en klar fordeling for dem imellem. EU bliver kun beskrevet i talen som et rent økonomisk samarbejde, og det er ikke beskrevet som en institution hvor dansk militærpolitik skal føres igennem, hvilket også kan udledes af sætningen om at “(…) EU ikke er svaret på alt” og hun lægger USA og de europæiske staters forhold ud sådan: “Vi kan – og skal – styrke europæisk ansvar i NATO. Og vi kan – og skal – styrke amerikansk engagement i europæisk sikkerhed”, dvs. NATO skal være det eneste forsvarssamarbejde. Dermed viser statsminister Frederiksen, hendes anerkendelse af USA som den eneste hegemoniske supermagt, og at den danske imperialisme bedst vedligeholdes gennem at være USAs højest gøende skødehund, handelssamarbejdet skal vedligeholdes indenfor EU, men dets ressort skal ikke udvides yderligere.
En vigtig årsag til dette er ambitionen om stærkere indflydelse i Asien, i tråd med yankee-imperialismens planer. Statsminister Frederiksen udtalte hvem de vigtigste samarbejdspartnere er: “Først og med fremmest med USA. Men også med Indien, Sydkorea, Australien, Japan.”, alle sammen lande der ligger ud til stillehavet og vigtige lande for USA, USAs Forsvarsminster Austin foretog også sit første statsbesøg i Japan, Sydkorea og Indien, og planlægger at besøge lande i Sydøstasien næste år og planerne om at fokusere på “Indo-Pacific” regionen er gennemløbende for den nuværende regering i USA. Af lande i EU er det kun Frankrig der har en betydelig flådetilstedeværelse i Asien, men efter sagen med den mistede ubådskontrakt til den australske flåde, ser denne stilling ud til at være i en svækket position, som følge af samarbejdet mellem USA og Australien, her gav statsminiter Frederiksen desuden også ubetinget støtte til USA, ved ikke at udtale kritik af dette og forholde sig tvetydigt, modsat Tyskland og andre EU lande, der kritiserede USA.
Det kan godt virke som at der ikke er noget nyt i Danmarks tætte forhold til USA, men Danmark har rykket sig langt tættere på USA efter at det social-imperialistiske Sovietunionen faldt og USA påtog sig rollen som den eneste hegemoniske supermagt. Nu holdes døren ikke på klem mod øst mere og Anker Jørgensens fodnotepolitik fremstilles som det var fjern fortid. Udenrigspolitikken følger i dag stadigt linjen fra starten af 1990’erne som Forsvarsmininster Hækkerup og Statsminister Lykketoft stod i spidsen for, som startede med deltagelsen i Golfkrigen og krigen i Jugoslavien. Men hvad der dengang blev kaldt “aktivistisk udenrigspolitik”, har nu udviklet sig, gennem Foghs deltagelse i Irak- og Afghanistanskrigen, til den mere direkte såkaldte kogepladepolitik som Mette Frederiksen har igangsat.
Hvad angår modstanderne for dansk imperialisme siger hun “Både hvad angår nye og gamle trusler”, her kan man udlede at det er henholdsvis Kina og Rusland der henvises til. I forhold til Rusland er der generelt en antagonistisk retorik, selvom døren stadigt er åbent for eksport og import af varer.I forhold til Kina står dansk imperialisme foran et sværere spørgsmål, da det er et vigtigt eksportmarked for blandt andet landbrugssektoren og dansk imperialisme vil stå overfor store problemer, skulle adgangen til fremstilling af billige fabrikater i Kina begrænses. Dette gør det sværere for Mette Frederiksen at gennemføre sin pro-USA linje fuldtud, da døren helst skal holdes åben til handel med Kina. Den største brancheorganisation for dansk kapital “Dansk Industri” har meldt klart ud, at de er imod at støtte Fem-øjensbanden (USA, Storbrittanien, Australien, Kanada og New Zealand) og Japans “diplomatiske boykot” af OL i Kina, på grund af de umildbare økonomiske konsekvenser det kan have for dansk imperialisme. Denne tale har været den første rigtige fremstilling af udenrigspolitik som Mette Frederiksen har udlagt, og selvom der er mange stor ord, er den ikke særligt konkret endnu, og det vil vise sig hvilken handling der ligger bag ordene.
I sidste ende handler stridighederne mellem de forskellige imperialistiske magter handler kun om én ting: kontrollen over de undertrykte nationer, deres folk og deres naturressourcer, som en del af imperialismens krampagtige forsøg på at overvinde dens uundgåelige undergang, gennem øget udbytning og undertrykkelse. Hvis imperialisterne vil have hånden på kogepladen, kommer de til at brænde sig, for det internationale proletariat og verdens folk skal nok komme med deres svar.
socialistiskrevolution.wordpress.com 