Uncategorized

Hvad kan man lære af valgresultatet?

Der er ingen grund til at spilde tid på at kigge på de særlige forhold mellem de forskellige borgerlige poltiske partier, der er intet enestående ved at partierne vinder eller taber kommuner, og at styrkeforhold overordnet set ændres. Det er den samme process ved hvert borgerligt valg, som skaber illusionen af fremdrift. Når vi kigger på modsigelsen bourgeoisi-proletariat overordnet set i forhold til valget, kan vi se den voksende utilfredshed med de herskende klasser, de gamle regeringspartier har fået historisk dårlige valg og især Socialdemokratiet, der har regeringsmagten, har fået gedigne hug i valgresultaterne. Selvom det ikke svækker den danske imperialisme direkte økonomisk, så er det et politisk nederlag, for det er tydeligt, at jo mere magt de borgerlige partier har, jo mindre populære er de blandt masserne. For en klasse der hele tiden er nødt til at skifte sine magtherrer ud, for at bevare sin legitimitet, er slet ikke så mægtig endda.

Det er denne frustration overfor bourgeoisiets diktatur, som de forskellige borgerlige partier bruger til at flytte stemmer fra det ene parti til det andet. Men ligesom at en tryllekunster kun er så god som hans evne til at aflede opmærksomheden fra det egentlige trick, der udføres, så ses også at flere ved dette valg har bortfejet illusionen og boykottet valget som helhed.

Dette er til trods for at der er sat fem millioner kroner af til vælgerbusser, i de områder med lavest valgdeltagelse, og at der er igangsat en kæmpe kampagne for at forsøge at få flere til at stemme under navnet “Stem med”, som Kommunernes Landsforening (KL) har stået for og som er understøttet af en række NGO’er og Dansk Industri. Hovedfokusset er på at lægge vægt på socialt pres for at stemme, på klassisk dansk du vil jo gerne være med i hulen, ikk Mulle stil. Kampagnen har kørt med reklamer, hvor forskellige personer taler om, hvorfor de stemmer, og diverse NGO’er har hængt plakater op med KLs propaganda.

KL har udgivet et dokument, som vejledning, for hvordan man kan bruge blandt andet sociale medier til at lægge socialt pres på at stemme, ved at lave opslag på sociale medier, hvor der er nogen der fortæller, hvorfor man skal stemme, og det opfordres at andre kan lave deres egne små videoer.

Der er endda et afsnit i dokumentet om, at man skal bruge børneinstitutionerne til at pædagogerne skal få børnene til at eksempelvis male stemmebokse eller tegne politikere, så de kan vise det til deres forældre, for at lægge pres på dem. Der forslås i forlængelse, at en lodtrækning blandt tegningerne kan udløse rådhuspandekager til vinderen.

Dansk parlamentarisme anno 2021, man har givet op på at borgerlig politik skulle få folk til at stemme, så man gør selve valghandlingen til målet i sig selv, ved at lægge vægt på socialt pres og konkurrencer.

Hvor er valgboykottendensen stærkest?

Lad os kigge på valgresultaterne for valget til kommunalbestyrelserne: Hvis man kigger på valgstederne, var der i Tingbjerg Skole, den laveste valgdeltagelse, på 33,3% blandt de stemmeberettigede. Dette stemmer overens med at det er blandt de dybeste og bredeste masser, at valgboykottentendensen er stærkest, i andre proletariske nabolag kan en lignende tendens ses, selvom at det kan være mere udtydeligt af at valgkredsene deles med andre nabolag.

Hvorfor ser vi at valgdeltagelsen er lavere i nabolag som Tingbjerg, hvis man skulle tro den borgerlige presse, er det kun et spørgsmål om at der bor mange invandrere. Især revisionisterne beklager sig over at invandrere generelt stemmer mindre, fordi de øjner muligheden for at kunne øge deres stemmetal, ikke fordi de bekymrer sig særligt om deres problemer. En undersøgelse om sidste kommunal og regionsvalg i 2017 viste at migranter, fra “ikke-vestlige” lande og fra landene, der blev medlem af EU efter 2004, hvilket tilsammen generelt dækker over de undertrykte nationer, kun havde en stemmeprocent på 36,6%1. Dette omtales næsten kun som at være et spørgsmål om nationalitet, hvor det på klassisk chauvanistisk stil, er implicit at det skulle være fordi masserne fra de undertrykte nationer, ikke forstår at de kan stemme eller simpelt hen ikke evner det. Det er netop deres tætte bånd med de undertrykte nationer, som imperialistiske lande som Danmark, udplyndrer og bekriger, sammen med den chauvanistiske behandling som andenrangsborgere, som de i almindelighed oplever, hvilket giver dem et generelt højere niveau af klassebevidsthed, da det er klart at udbytningen og undertrykkelsen, ikke grundlæggende ændrer sig ved regeringsskifte, og de har sjælendt noget at vinde på ved at give yderligere beføjelser, til nogen af de borgerlige partier, uanset hvor meget nogle partier prøver at bilde masserne det ind, at de bare skal stemme på dem.

At boykotten af valget først og fremmest er et udtryk for proletarisk klassebevidsthed, ses også ved at jo mindre indkomst man har, jo mindre sansynligt er det at man stemmer, uanset nationalitet. Hvis vi kigger på de stemmeberettigede, hvis indkomst lå i de laveste 50% af befolkningen, så ligger valgdeltagelsen på under 61,5%2.

Valgdeltagelse ved kommunalvalget i 2017, opdelt i indkomstgrupper:

De proletariske masser boykotter valgene fordi deres instinkter fra praksis fortæller dem at uanset, hvor sukkersøde, rosenrøde valgløfterne er, uanset hvor meget guld og grønne skove politikerne lover, er det den samme kapitalistiske udbytning, den samme forrådnelse og reaktionærisering af dette degenererede imperialistiske samfund, som fortsætter. Masserne kalder på et fuldkommen brud på det eksisterende samfund og alternativet er revolution.

1Kasper Møller Hansen, Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet, Valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsvalget 2017, (vægtet gennemsnit)

2Ibid, vægtet gennemsnit af grupperne med indkomst under 300.000 kr. om året (før skat), indexeret ift. relativ forskel ml. KV 2017 og KV 2021. Antallet af personer med indkomst på under 300.000 kr. (før skat) i undersøgelsen er 2.339.600 personer, halvdelen af den totale målgruppe udgør 2.067.326, resultatet er derfor et maksimum ift. stemmeprocenten for de to første kvartiler.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s