Vi ønsker at dele en oversættelse af et vigtigt dokument lavet af LCP vedrørende de officielle høringer af de fire tilfangetagne aktivister fra Manoel Ribeiro lejren. Oversættelsen er blevet os tilsendt.
Ved en farceagtig dom nægter dommer at give de fire politiske fanger fra Manoel Ribeiro frihed.
Høringerne af Ezequiel, Luis Carlos, Estefane og Ricardo, politiske fanger fra Manoel Ribeiro lejren, som sidst fandt sted 29. Juni 2021 i Vilhena, sydspidsen af delstaten Rondônia, var et nyt kapitel i kriminaliseringen af kampen for land, specielt mod vores æreværdige organisation, LCP – Fattigbøndernes Forbund
Ved endnu en parodisk opførsel fra retsvæsenet, så skjulte Lilian Pegoraro Bilharva end ikke fra begyndelsen af høringen hendes åbentlyse partiskhed til fordel for den store landejertyv fra Union lands (Land ejet af staten med det lovmæssige formål, at det skal distribueres til landløse og små bønder, således at de kan opbygge mellemstore gårde med op til 100 hektar dertilhørende mark). For så vidt det angår dommeren, så er dommen klargjort og bønderne, som uretmæssigt er blevet anklagede, er allerede blevet fordømt for forbrydelser, som de ikke har begået. For dommeren betyder faktaens sandheder og beviserne intet. Hun forsøger med den farceagtige rettergang at retfærdiggøre målet, som blev sat for lang tid siden af Latifundiaen og den gamle Stat, som er eksamplarisk at straffe bønderne fra Manoel Ribeiro lejren, ikke for de forbrydelser som de angiveligt har begået, men for blot at turde kæmpe for, at retten til landet skal tilhøre dem som dyrker det.
Høringen var virtuel, og dommeren forbød at dusinvis af repræsentanter fra talrige demokratiske organisationer, bestående af lærere og studerende, måtte deltage, på trods af at der står i brasiliansk lovgivning at retssager er offentlige. Ved dette forsøger hun så vidt muligt at begrænse offentliggørensen af denne igangværende farce. Efter megen insisteren fik kun et begrænset antal mennesker og organisationer lov til at deltage i høringen.
Ved endnu et trick, så blev videomaterialet optaget af militærpolitiets køretøjer og droner under den illegale operation, som førte til lejrfolkenes arrestation den 14. maj, og som var blevet anmodet om af forsvaret, kun vedlagt få timer før retssagens begyndelse. Dette forhindrede forsvarsadvokaterne i at bruge dem til bøndernes fordel, da de ikke engang havde tid til at se dem før høringen.
Optagelserne skiller politiets farcefra hinanden, og deres løgne om at de var ofrer for et bagholdsangreb og blev angrebet af bønder, inklusivt med våbenild. Droneoptagelserne viser tydeligt, at der ingen konfrontation var, da de så køretøjerne ankomme brændte bønderne blot noget fyrværkeri af på lang afstand og trak sig tilbage, ingen skød på politiet. Videorne fra bilkameraerne beviser at bønderne ikke ødelagde hverken kameraer eller biler, de blev beskadigede pga. politiets egne pludselige invasion af græsarealet.
Anklagernes vidner var alle politifolk, som, som sædvanlig, løj en masse og fremlagde modstridende vidnesbyrd. Også vidnende var formanden for Ipiranga gården, et latifundium som ligger ved siden af Manoel Ribeiro området. Som en god medarbejder ved latifundiummet, kriminaliserede han altid LCP og bøndernes kamp, men han blev tvunget til at bekræfte at han ikke så hvem der skar i Ipiranga gårdens hegn, at han ikke så at bønderne havde skydevåben og at han ikke hørte skud.
Hele retssagen igennem, spørger anklageren til latifundiummets forsvar, latifundiummet som myrder indfødte, bønder og en tyv fra Union landene, og derudover kriminaliserer bønderne og LCP.
Alle politiske fanger og vidner som havde indfundet sig i lejren eller kendte lejren svarede i kor, at der i lejren ingen leder var, alt blev besluttet i Folkeforsamlinger, af folket, af flertallet. Forsvarets vidner bekræftede også at stoffer og alkoholiske drikke var forbudte i lejren og at bønderne kun havde slangebøsser, sten, kanonslag og træskjolde til rådighed. Anklageren insisterede meget på at hun kendte til LCP flagene, og til hvem der bar dem ind i lejren, som om at det var en forbrydelse. På sikker og simpel maner, sagde alle interviewede at lejrfolkene selv producerede dem indenfor lejren.
Den politiske fange Estefane bekræftede også dette, og anklageren insisterede lumsk på at ”Hvis bevægelsen intet lederskab havde, hvordan kunne de så fremstille flag?” og kombattanten svarede det åbentlyse: ”Med stof, pensler og maling” et faktum som gjorde anklageren rasende, således at han i vrede udbrød: ”Jeg er ikke dum! Du fronter mig!”. Hele retssagen igennem var anklageren aggressiv imod den politiske fange og blev behjulpet af dommeren i anklagelsen om at hun var en leder af LCP, fordi hun var ”oplyst”.
Sandheden er at LCP ikke får land eller noget til folket, LCP er landfolket organiseret i en kampvillig og uafhængig kamp mod undertrykkelsen og udnyttelsen pålagt dem af nationens parasitter. Det er masserne organiseret i en bevidst kamp og de er beredte, som de har været det i århundreder, til at bruge alle nødvendige midler for at erobre landet.
Den gamle stats repræsentanter kan ikke skjule deres undervurdering af folket, specielt fattigbønderne, og meget mindre kan de skjule deres had til den folkelige og demokratiske kamp.
Bondekrigerne og deres forsvar, med den retfærdiges seriøsitet og standhaftighed, bekræftede sandheden, afmaskerede politiets farce, og forsvarede den retfærdige og hellige bondekamp.
Til slut i høringen, anmodede forsvaret om tilbagekaldensen af varetægtsfængslingerne. Ved en udmelding fra det offentliges anklager, João Paulo Lopes, skrev han at ”det pågældende område, stadig vader i en tåge af usikkerhed og uro” og at ”de andragedes frihed helt sikkert vil gejle op til nye invasioner, og derved bliver risikoen for en væbnet konflikt øget” og derfor skal ”tilbageholdelsen af de anklagede opretholdes, da det er essentielt for at kunne garantere offentlig orden”. Og som ingen kunne forudse, så nægtede anti-folk og anti-bonde dommeren, som beskytter det landstjælende latifundium Union, at løslade fangerne, selvom der intet var til at retfærdiggøre en sådan fængsling, og der blev set bort fra bevismaterialet samlet i sagens forløb og de utallige ulovligheder og forbrydelser begået af politiet og den gamle stat.
Flere forbrydelser imod folket: vidner bliver retsforfulgt,
Anholdte lider under tortur og maltraktering
Én dag efter høringen begynder poltiet at jage en af forsvarets vidner ned, de anklager hende for at være en leder af LCP. Dommeren deltog i dette angreb og ved retssagens ende prøvede hun at få billeder af alle vidnerne.
I løbet af hendes vidnesbyrd, fordømmer den politiske fange Estefane det at kvindefængslet mangler mad og rengøringsmidler og at fangerne ikke menstruerer. Nogle af hendes medfanger har ikke menstrueret i et år, sandsynligvis pga. et stof som kriminelt er tilføjet i deres vand eller mad, dens skadevirkninger er uforudsigelige, og den værste af dem er tvungen sterilisering. Dommeren prøvede at retfærdiggøre dette meget alvorlige faktum med hån: ”Det må være psykologisk”
De politiske fanger Ricardo og Luis Carlos fordømte også at de blev tævet under deres arrestation ved spark i maven, i forlængelse af at de allerede havde udmeldt at de havde lidt under tortur på gården.
Retsvæsen i latifundiums tjeneste
Dommer Lilian Pegoraro Bilharva er kendt for hendes domme til fordel for rige landejere og hendes hårde domme mod småbønder. Sagen vedrørende landejer, forretningsmand og tankstationsejer Ilário Bodanese er symbolsk. Han hævder at være ejeren af Rio Branco godset, hvor våbenlagre gentagne gange er blevet konfiskeret, og hvor væbnede bander betalt af Ilário Bodanese er blevet arresteret. Dommeren frikendte den rige mand, som også truer og to gange har forsøgt at snigmyrde besætterne i Chupinguaia regionen, pga. ”Mangel på beviser”. All forbrydelser er helt og aldeles dokumenterede og er offentligt kendte.
På den anden side, så dømte den samme dommer i 2013 18 småbesættere for ”terrorisme” og bandedannelse, fordi de havde såret en væbnet person, mens de forsvarede sig selv fra et angreb, da de var på vej hjem sammen med deres familier i en region, hvor latifundium er meget aktiv. Hun dømte endda to bønder til 10 år og 6 måneder i fængsel hver.
Og nu, i denne retssag imod de fire politiske fanger fra Manoel Ribeiro-lejren, så tilføjer Vilhenas retsvæsen LCP og bønderne yderligere undertrykkelse, dette sat i værk af guvernør Oberst Marcos Rocha, landejernes marionet og Bolsonaros forlængede arm.
Øjeblikkelig frihed til kammeraterne Ezequiel, Luis Carlos, Estefane og Ricardo!
Ned med kriminaliseringen af kampen for land!
Gør en ende på forfølgelser, fængslinger og retssager!
Ned med Bolsonaros folkemorderiske militærregering!
Erobr landet, ødelæg latifundiummet!
Leve Agrarrevolutionen! Landet til dem som dyrker det!
LCP – Fattigbøndernes Forbund af Rondônia og Vestamazonas
Den 3. juli 2021
socialistiskrevolution.wordpress.com 