I anledningen af Heltemodets Dag – dagen hvor de revolutionære krigsfanger i Perus Fængsler gjorde oprør og kæmpede til sidste ende med stort revolutionært heltemod – blev der afholdt en kulturel begivenhed, hvor dokumentarerne “People of the Shining Path” og “You Must Tell the World” blev vist, sammen med Formand Gonzalos Tale fra 1992.
Vi har modtaget en tale, som blev givet ved begivenheden, som vi udgiver her:
Kammerater, i dag d. 19 juni fejrer vi Heltemodets dag, dagen, hvor de revolutionære krigsfanger i Peru kæmpede heltemodigt til det sidste imod den gamle peruvianske Stats folkemorderiske planer om at myrde dem.
D. 19 juni 1986 beordrede den fascistiske præsident Alan Garcia en massakre imod fangerne i Lurigancho, El Fronton og Callao fængslerne, hovedmålene var Kommunisterne fra Perus Kommunistiske Parti og kombatanterne fra Folkets Guerillahær. Modsvaret var et fangeoprør. Der blev gjort oprør i alle tre fængsler, vagter blev taget som gidsler af fangerne, som stillede krav om at bevare deres liv.
Som modsvar beordrede Alan Garcia flåden, hæren, luftvåbenet og politiet til, under en fælleskommando at tilintetgøre fangerne fuldstændigt. Han samlede en overvældende styrke, da den gamle peruvianske Stat i løbet af 6 års Folkekrig havde erfaret, at Kommunisterne har en urokkelig ståfasthed.
Fangerne forsvarede sig heltemodigt med beslaglagte våben, slynger, spyd og andre hjemmelavede våben. På trods af reaktionens overvældende militære styrker lykkedes det fangerne at holde stand i flere dage. Over 300 kammerater blev myrdet ved hærens og politiets afskyelige og skændige massakre, iværksat af Alan Garcias fascistiske og korporativistiske APRA-regering. Det heltemod som fangerne udviste i de 3 fængsler vil skinne for evigt overfor verden, som et storslået eksempel på faste og beslutsomme kommunister der intet frygter, heller ikke døden og som urokkeligt kæmper for at afskaffe klasseudbytning og undertrykkelse i kampen for vort evige mål – kommunismen, hvor solen altid stråler smukt.
De kommunistiske krigsfanger i Peru havde omformet den gamle peruvianske Stats usle rådne fængsler, til organiserede samfund. På trods af militærets hyppige optællinger, rensagninger og regelmæssige angreb på fangerne, kunne de organisere et kollektivt liv med fælles mad, studier, kultur, sport, håndarbejde og de fejrede det internationale proletariats, Partiets og Folkekrigens mærkedage.
Den gamle peruvianske Stat ønskede at kompensere for dens gentagende militære nederlag ved at myrde krigsfangerne i fængslerne.
I hele 3 døgn modstod Kommunisterne og kombatanterne, selv med primitive våben, reaktionens koncentrerede væbnede styrker. De kæmpede til den bitre ende, altid med mod. Mange sang proletariatets vise: Internationale. De påtvang reaktionen et stort moralsk nederlag og mange tab. Ud af denne kampens hede blev 300 kammerater udødeliggjorte som martyrer. Deres modstand og selvopofrelse for Partiet og Folkekrigen blev det største enkeltstående udtryk for klassekampen i Peru.
Formand Gonzalo siger følgende om de faldne kammerater:
”Da de blev krigsfanger gik de aldrig ned på knæ men fastholdt stædigt at kæmpe, mobilisere og producere og gennem ihærdige kampe forvandlede de den udslidte og rådne peruvianske stats fangehuller til Lysende Kampskyttegrave…. de lærer os at give livet for Partiet og revolutionen i dag, i morgen og altid. Hæder og ære til Heltemodets dag!”.
Den fascistiske APRA-regering, som kaldte sig selv for både “anti-imperialistisk” og “progressiv” dræbte i koldt blod 300 kommunister. Ligesom radisser var de røde udenpå men hvide indeni.
I dag går den gamle døende peruvianske stat fra den ene krise til den anden, indenfor imperialismens generelle krise. Den landsudsælgende Stat prøver desperat at klynge sig til dens imperialistiske herrer, hovedsagligt yankee-imperialismen, mens den forgæves prøver at standse Folkekrigen. Fornylig afholdtes der et præsidentsvalg mellem repræsentanterne for de to konkurrerende fraktioner af storbourgeoisiet. Dette valg var dog et stort nederlag for reaktionen. To tredjedele af den stemmeberettigede befolkning undlod at stemme til valget, i et land hvor det er lovpligtigt at stemme. Dette valgboykot har genbekræftet massernes støtte til Folkekrigen og den totale afvisning af det gamle samfund.
Heltemodets dag, er en dag til fejring af det proletariske heltemod, ikke kun i Peru, men over hele verden.
Hæder og ære til Heltemodets Dag!
Leve Folkekrigene i Peru, Indien, Filippinerne og Tyrkiet!
socialistiskrevolution.wordpress.com 