Sygeplejeskerne går i strejke fra lørdag d. 19 Juni. Strejken sker på baggrund af, at et flertal af sygeplejeskerne ved OK21-forhandlingerne stemte imod alle resultaterne af forhandlingerne i det korporative lønforhandlingssystem.
Fagforeningstoppen har erklæret at følge beslutningen om strejke efter mange forslag om forsoninger fra deres og regionernes side. Efter lunkne løfter om kommissioner, der angiveligt skal sørge for ”ligelønnen mellem mand- og kvindedominerede fag” – dette på trods af at regionerne har erklæret, at der ikke er penge nok til mere løn.
I første omgang forbereder circa 10%, af landets offentlige sygeplejesker, sig på strejke.
Fra regionernes side ærger socialdemokraten Anders Kühnau, som er formand for Løn- og praksisudvalget i Danske Regioner, sig over at overenskomstforslaget blev afvist, som han mener er blevet forkastet af ”et lillet lertal” (to tredjedele af dem stemte, stemte imod):
”Det ærger mig selvfølgelig rigig meget, at vi nu står overfor en konflikt i sundhedsvæsenet, og jeg er ked af det på de parters vegne, som det i sidste ende går ud over. Vi har forhandlet i rigtig lang tid, og jeg havde lige til det sidste håbet på, at vi kunne undgå en konflikt.”
Staten og regionerne frygter allerede nu tusindvis af udskudte og aflyste operationer og pres som sundhedssystemet, efter mange års nedskæringer, ikke kan håndtere.
Fagforeningsbureaukratiet har isoleret sygeplejeskerne fra resten af fagbevægelsen, især gennem Grethe Christensen, som har dolket SOSUerne i ryggen, ved aktivt at modarbejde fremskridt i løn og arbejdsvilkår for plejearbejderne, og sparker dermed nedad på en faggruppe, der er endnu mere udbyttet end dem selv.
I stedet for at forene faggrupperne, som bliver underbetalt, og kæmpe for ligeløn på tværs af brancherne, sammenfalder hendes udtalelser med borgerskabets retorik, om at de forskellige faggrupper skal kæmpe om “den samme pose penge”, dvs. at en faggruppes fremgang kun kan ske på bekostning af at en anden oplever tilbagegang, som også bliver presset gennem af regionerne som nævnt overfor, (sådan retorik kan man eksempelvis læse i Berlingske tidende d. 15/06).
I virkeligheden er det en kamp for at merværdien af arbejdet tilfalder dem som har skabt den. Forskellen i lønudbytning er især stor ved reproduktivt arbejde (arbejde som vedligeholder arbejdsstyrken), hvor langt størstedelen er kvinder. Splittelsen tjener kun borgerskabet, som vil udnytte denne splittelse til at give så få indrømmelser som muligt.
Det forventes at staten vil blande sig ved et lovindgreb og undergrave retten til at strejke. I det tilfælde vil den igen afsløre sin klassekarakter, som en borgerlig stat, ved at påtvinge overenskomster. Hvis strejken fortsætter på trods af dette, vil den blive erklæret ulovlig.
socialistiskrevolution.wordpress.com 