Vi udgiver hermed Socialistisk Revolutions oversættelse af Folkebevægelsen Perus udtalelse omkring det reaktionære valg i Peru, som er til for at legitimere den gamle bureukratiske godsejerstat i Peru. Udtalelsen er dedikeret til den kommunistiske netavis Kommunistisk Internationale (www.ci-ic.org)
Vi håber at denne oversættelse vil gøre et bidrag polimikken på venstrefløjen i Danmark omkring det reaktionære valg i Peru, som er en del af imperialismens, hovedsagligt yankee-imperialismens plan for at reorganisere den gamle stat, forgæves forsøge at undslippe krisen de befinder sig i, og hovedsagligt bekæmpe Folkekrigen ledt af Perus Kommunistiske Parti.
Dem som vælger at tilskrive valget i Peru legitimitet er i sidste ende med til forgæves at undergrave Folkekrigen i Peru.
FIASKO I DE REAKTIONÆRE VALG, DEN HØJREOPPORTUNISTISKE LINJES ROLLE (MOVADEF) OG DE “FEUDALE KRIGSHERRER” FRA VRAEMS HANDLINGER
”Ødelæg den bureaukratiske kapitalisme, både privat og statslig; konfisker alle dens ejendomme, varer og økonomiske rettigheder til fordel for den nye Stat såvel som dem, der tilsvarer imperialismen”.
(Perus Kommunistiske Partis 1. Kongres, den Demokratiske Revolutions Generelle Program)
Fraktionen af det bureaukratiske bourgeoisi i anden runde af parlamentsvalget til udskiftning af de reaktionære myndigheder i den gamle godsejer-bureaukratiske Stat i imperialismens tjeneste, hovedsageligt Yankee, som en konsekvens af den klingende fiasko i denne reaktionære valgproces 2021 af de farske fælder i selve farsen, som er det reaktionære valg, vil blive repræsenteret af kandidaten fra partiet “Peru Libre”, Castillo.
Castillo fra “Perú Libre”, valgakronymet der ejes af den korrupte ex-guvernør i Junin, er ikke vinderen af den første runde, men den, der kom på førstepladsen af alle de besejrede. Det vil sige om de 18 valg grupper eller akronymer med deres kandidater, der kun blev afvist af dem, der blev kaldt til at vælge dem. Den kontrarevolutionære “rondero”, Castillo, kom først i den første runde den 11. april med kun 11,04% af borgernes stemmer, der blev anset for at være stemmeberettigede ved disse reaktionære parlamentsvalg i henhold til det peruanske valgproceskontor (ONPE). Med andre ord stemte næsten 89% af de registrerede enten ikke, eller stemte imod førstepladskandidaten, dvs. langt størstedelen af dem, der blev kaldt til at vælge ham for at “legitimere” ham som fremtidig præsident, hvis han skulle udnævnes ved hjælp af valgsvindel, afviste Castillo. Med andre ord, selv med svindel, kan han ikke blive en præsident ”legitimeret af flertallet af borgernes stemme ved frie valg”. Sagen er endnu mere katastrofal for den, der kom på andenpladsen og vil være hans udfordrer i anden runde den 6. juni, som repræsentant for det store bourgeoisis comprador-fraktion, Keiko Fujimori fra Fuerza Popular, der kun officielt opnåede 7,72% af valgsummen, det vil sige, at mere end 92% af de, der blev kaldt til at “vælge”, afviste hende.
Begge kandidater, Castillo og Fujimori, er produktet af den reaktionære fiasko i den første runde af det reaktionære valg i 2021, som bekræftede, hvad reaktionen frygtede så meget, og med det, manglen på at “legitimere” de nye reaktionære myndigheder, det vil sige “i sidste ende” med ”en foragt for borgerne” for landets politiske klasse. Det vil sige en absolut mangel på håb for, hvad lederne af de partier, der huser dem, kan tilbyde peruanere ved disse valg, uanset deres ideologiske baggrund eller den overbevisning, de hævder at være lig med. En spontan afvisning af den gamle Stat, dens partier, personligheder, institutioner osv. blev således udtrykt. Næsten 42% af vælgerne stemte enten ikke eller stemte blankt eller satte ikke noget kryds, og de andre, der stemte på et ”parti” eller en kandidat, gjorde det mest imod de to kandidater, der er gået til anden runde for at “dreje vælgerens hånd” (med ordene fra en reaktionær politisk kommentator).
Den erkeopportunistiske “rondero” Castillo blev som et resultat af denne reaktionære fiasko ved et lykketræf omdannet til “maskotten” for det store bourgeoisis bureaukratiske fraktion og leder af opportunisterne og revisionisterne af den mest forskelligartede stribe. Castillo var medlem af “bondepatruljerne” (“rondas campesinas“), en kontrarevolutionær organisation i tjeneste for lavintensitetskrigen ledet af amerikansk imperialisme mod Folkekrigen. Disse “rondaer” er en hjælpestyrke fra de folkemorderiske væbnede styrker i den kontrarevolutionære krig. Castillo tilhørte derefter som repræsentant for de konservative og kontrarevolutionære bønder i mere end to årtier partiet fra “Yankee with a chullo” Toledo, som han opgav. Derefter klatrede han sammen med rotterne fra den højreopportunistiske, revisionistiske og kapitulationistiske linje (ROL) op til præsidentskabet for National Struggle Committee for the Indefinite National Strike of Sutep i 2017 (HNI-2017) mod den konstante modstand fra rang og fil og ledere for de klassebevidste lærere. HNI-2017, som han forrådte i tjenesten for bosserne (Undervisningsministeriet). Denne opportunist efter at have forrådt HNI og solgt listen over krav til parronalen ved hjælp af parronalen og ROL’s rotter med indflydelse i nogle sektorer af lærerne, udgjorde den berømte opportunistiske og splittende føderation (Fundep) til at modsætte sig rekonstitutionen af classist Sutep fra rang og fil.
Bag opportunisten Castillo, repræsentant for bureaukratiet, står andre opportunister, der er lige så skamløse som ham selv. Nemlig dem fra Frente Amplio, dem fra “New Peru” og andre af de mest varierede farver og kluntethed, men de er alle sammen bag den reaktionære opgave for omstrukturering af den gamle bureaukratiske godsejerstat for at “overvinde den generaliserede krise”, den kollapsende Stats frelsere gennem deres hyldede “konstituerende forsamling” og “nye forfatning”. Hvordan ville det gavne folket og nationen? Naturligvis på ingen måde, eller har proletariatet, de hovedsagelige fattige bønder og folket generelt nogensinde haft gavn af gennemførelsen af disse ”berømte demokratiske forslag”? Alle disse og revisionister er ved at fremskubbe denne reaktionære opgave med statsomstrukturering for yderligere at knuse folket og søge at udslette Folkekrigen. Intet godt for folket kan komme fra det reaktionære valg, alt godt for folket kan kun komme fra Folkekrigen.
Bag alle opportunister og revisionister, udøvere af parlamentarisk kretinisme, der følger deres vej til at tjene reaktionens planer, har kapitulanterne fra den højreopportunistiske linje ( ROL-revisionisterne) med deres yngler Movadef og Fundep også placeret sig i en enkelt kurv og søger også deres plads i disse reaktionære jouster. Selvom de på deres egen måde og i henhold til deres egen dynamik, er de fra VRAEM af den opportunistiske linje, tilhængere af renegaden og lejesoldaten “José” og co., har sidstnævnte i nogen tid søgt deres tilslutning gennem forhandlinger med såkaldte “reservist” talsmænd, agenter fra hæren og Dircote (som denne “Sacha”) af hensyn til en formodet ”national forsoning”. Disse forrædere og renegader af lejesoldaten ”José”, som ”feudale krigsherrer” gør deres tilstedeværelse mærket i disse valg med nogle ”handlinger”, de forsøger at få en stor adspredelse for at positionere sig bedre i betragtning af valgresultaterne; at få bedre vilkår for ”forhandling” og til at holde deres elendige eksistens som ”feudale krigsherrer”.
Disse valg viser den gamle Stats fortsatte sammenbrud og det gamle samfund, som er mere og mere modent til at blive fejet bort af Folkekrigen. Deres bureaukratiske vej udvikler sig midt i en mere reaktionær kamp, som, som det måtte være, har opportunismens og revisionismens deltagelse. Derfor siger vi, at dette reaktionære parlamentsvalg i 2021, som det måtte være, blev præsenteret og udviklet som et forsvar for den forældede eksisterende orden og udvikling i det peruanske samfund; og de udtrykker et større samarbejde og reaktionær kamp mellem de to fraktioner i det store bourgeoisi og mellem de grupper, der udgør hver af dem. Disse skarpe modsætninger skal også indrammes inden for den reaktionære plan “Bicentenary” og fortsættelsen af anvendelsen af de tre kontrarevolutionære opgaver, som de har brug for at udvikle, og som i det væsentlige ikke har ændret sig (for at øge den bureaukratiske kapitalisme, omstrukturere den gamle Stat og forsøger at tilintetgøre Folkekrigen), specifikt forsøge at stoppe den vellykkede kulmination af den generelle reorganisering af Perus Kommuinstiske Parti (RGP), i og for Folkekrigen i kampen til døden mod de revisionistiske og kapitulationistiske rotter fra de såkaldte “fredsbreve” (dvs. Modavef) eller den der ledes af forræderen, renegaden og lejesoldaten “José” fra VRAEM ) siger vi endnu en gang; fortsæt med at drømme, fordi dens realisering er en historisk og politisk umulighed.
Hovedsagligt yankee-imperialismen sigter mod en ny plan (2021 – 2036) gennem en ny “valgt” reaktionær regering, hvis ikke, vil det være på grund af statskuppet, der altid er omkring, men den, der leder den nye reaktionære regering, denne den nye regering vil være mere sultende, mere folkemorderisk og mere pro-Yankee end alle de tidligere, den vil bruge “tohundredeårsdagen” ved at flytte patriotisme, “national forsoning”, “alle blod” og endda “ny forfatning” under med hensynt til at det for denne gamle og rådne bureaukratiske godsejerstat er meget vigtigt at give regimet legitimitet, og “legitimitet” er en væsentlig komponent i dets kontra-undergravende strategi for lavintensitetskrigsførsel ( GBI; guerra de baja intensidad)) og det er den fiasko, de har høstet. ”Legitimitet” for den nye regering for dens lavintensitetskrigsførsel ved mere og mere at anvende undertrykkelsen af den retfærdige og voksende folkelige protest.
Valgfarsens fiasko i 2021 ved valg, der betragtes som afgørende for reaktionen, vil vi til sidst overfor citere Formand Gonzalo i sin tale om 10-årsdagen for Folkekrigen:
”Da den nylige session i Centralkomiteen, der fejrede den triumferende tiårsdag for Folkekrigen sluttede, var den peruvianske reaktion og dens herrer, hovedsageligtyankee-imperialismen, nødt til at styrke den bureaukratiske kapitalisme, omstrukturere Staten igen og tilintetgøre Folkekrigen. Dette er deres behov og deres drømme, fordi den bureaukratisk kapitalisme er i sin hidtil dybeste økonomiske krise og kaster hele det gamle peruvianske samfund ind i sin mest alvorlige generelle krise; mens Staten, det forældede diktatur mellem det store bourgeoisi og jordbesidderne, omstruktureres for tredje gang i dette århundrede, i ’78, som det måtte være, fortsætter den med at være en rådden bureaukratisk-militær maskine, mere undertrykkende og blodig, jo mere impotent vises den i lyset af udviklingen af folkets kampe; og fordi Folkekrigen, i disse ti sejrrige år, opretholdt af masserne hovedsageligt af fattigbønderne og under partiets ledelse, er kommet til at indse det chokerende virkelige perspektiv af at tage magten i hele landet for proletariatet og folket. Reaktionære og imperialistiske behov, planer og ønsker vil uundgåeligt styrke klassekampen yderligere, udvikle massekampen og hæve folkets krig til sit højeste udtryk ”.udvikle massekampen og hæve folkets krig til sit højeste udtryk ”.udvikle massekampen og hæve Folkekrigen til sit højeste udtryk ”.
Folkebevægelsen Peru
Maj 2021
Specielt til internetavisen ci-ic.org
socialistiskrevolution.wordpress.com 