Uncategorized

Politiet angriber demonstration i solidaritet med Palæstina!

Fredag den 14. maj blev en demonstration afholdt under parolen: ”Solidaritet med Palæstina”. Mange masser i Danmark har et specielt tilhørsforhold til Palæstina, og Israels barbariske angreb mod Palæstinas civilbefolkning har således ført til vrede og foragt blandt masserne i Danmark. Politiet anslår at 4000 mennesker var mødt op til demonstationen.

Demonstrationen blev afholdt den 14. maj, den 73. årsdag for Israels grundlæggelse, og dagen før Al-Nakba dagen hvor over 700.000 arabiske palæstinensere blev fordrevet fra deres hjem.

Vreden mod Israel tog form ved at masserne kastede kanonslag og sten mod den israelske ambassade i Hellerup. Danmark har et specielt forhold til Israel (senest set ved at Mette Frederiksen personligt rejste til Israel for at tale med Netanyahu), og det danske politi kunne således ikke lade disse angreb mod den israelske ambassade forblive ubesvarede. Politiet svarede med det samme igen med tåregas, knipler og hunde. Flere demonstranter blev sårede, og en gravid kvinde måtte sendes på hospitalet pga. tåregassen.

I stedet for at forsvare demonstrationen imod politiets repression, så begyndte organisatørerne at skubbe de kampklare demonstranter væk fra politiet i et forsøg på at dulme situationen. På trods af dette, så forblev folk på gaden til omkring 20:00 tiden.

I konflikten mellem den palæstinensiske modstandsbevægelse og Israel har Israel indtil videre dræbt 133 mennesker (heriblandt 31 børn) og såret 1.000. Hamas har med deres raketangreb dræbt 8 israeliere. Startskuddet til at konflikten er blusset op igen er at den israelske højesteret har udsendt et påbud til en række palæstinensiske familier i Østjerusalem om at flytte. For at gøre plads til israelske bosættere.

Israelske bosættere har siden 1948 chikaneret og jaget det palæstinensiske folk fra hus og hjem, altid med støtte fra militær og politi. De palæstinensiske masser bliver vredere og vredere for hver dag de lider under Israels undertrykkelse, denne vrede er nu kulmineret i oprør på Vestbredden og raketangreb fra Gazastriben. Oprøret har givet genklang over hele verden, og fra Asien til Europa afholdes der demonstrationer i solidaritet med det palæstinensiske folks kamp.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s