Uncategorized

Pariserkommunen 150 år! – Længe leve den Proletariske Verdensrevolution!

Den 18. marts 150 år siden erobrede proletariatet som klasse for første gang nogen sinde magten. Denne artikel forsøger at understrege den historiske betydning af Pariserkommunen, samt give en kort og forsimplet oversigt over den Proletariske Verdensrevolutions historie.

I Paris 1871 opløste arbejderklassen politiet og militæret og erstattede dem med de væbnede masser. Med det blev Pariserkommunen etableret og proletariatets diktatur for første gang set.

Kommunen levede kun i tre måneder, men den var det unge proletariats første storm mod himlen, og den store Lenin sammenfattede erfaringerne fra revolutionen i, at to store fejltagelser blev begået:

Den første fejltagelse: proletariatet formåede ikke at ekspropriere alt privatejendom – flere fabrikker blev stadig drevet af kapitalister, som de plejede, og arbejderklassen eksproprierede ikke bankerne; Proudhon’s teorier om retfærdig handel eksisterede stadig blandt socialisterne i kommunen.

Den anden fejltagelse: i stedet for at marchere videre mod Versailles og knuse fjenden, forsøgte proletariatet at vinde en moral indflydelse over dem, ved utopisk at vise socialismens overlegenhed overfor kapitalismen gennem eksempel – dette undervurderede militære aspekter af borgerkrig og gav mørkets kræfter tid til at samle deres styrker og knuse kommunen på barrikaderne.

Selvom kommunen kun varede 3 måneder var kommunen på trods af sine fejl et enestående eksempel på den proletariske arbejderbevægelse og, på trods af sine tunge tab, sendte proletariatets diktatur i Paris vandringe af rædsel rundt i de herskende klasser i alle lande i hele Europa. Proletariatets ofre i Paris 1871 demonstrede den revolutionære volds styrke overfor verdenen, den gendrev patriarkalske illusioner, og afslørede borgerskabets naive løgne om fælles nationale mål og viste proletariatet i Europa nødvendigheden af revolution.

Med pariserkommunen blev den Proletariske Verdensrevolution indledt.

Formand Gonzalo lærer os at: der, i processen af verdensrevolutionen for at feje imperialismen og reaktion væk fra Jordens overflade, er tre øjeblikke:

Første øjeblik: 1871 – 1945

Den stratetiske defensiv af den Proletariske Verdensrevolution

Proletariatet etablerer sin magt for første gang i Paris i 1871. Omkring skiftet til det 20. århundrede indtræder imperialismen – den døende kapitalisme – og hovedmodsigelsen i verden bliver mellem undertrykkende og undertrykte lande.

Lidt over 30 år går før proletariatet i Rusland i 1905 indleder en revolution, der på trods af sit tilbageslag giver proletariatet som klasse mere erfaring end de forhenliggende 30 år. 1917 indleder den store Lenin Oktoberrevolutionen, hvor proletariatet for første gang formår at sikre sin magt. Komintern bliver grundlagt af Lenin og flere væbnede oprør bliver indledt af kommunister over hele Europa. I Spanien er borgerkrigen for at forsvarre republikken imod fascismen blevet indledt. Kammerat Stalin formår senere at gennemføre fem 5-årsplaner og opbygge og forsvarre proletariatets diktatur i USSR imod fascismen. I mellemtiden er folkekrigen i Kina blevet indledt af Mao Tse-Tung, Kina Kommunistiske Parti leder kampen imod de japanske aggressorer i 1937 frem til 1945.

Vigtige begivenheder:

Pariserkommunen – proletariatets diktatur ses for første gang (1871), imperialismen indtræder (ca. 1898-1900), revolutionen i 1905 i Rusland, den første imperialistiske verdenskrig (1914), den Røde Oktoberrevolution (1917), Formand Mao indleder folkekrigen i Kina (1927), den spanske borgerkrig (1936), Japan invaderer Kina (1937) Den anden imperialistiske verdenskrig (1939-1945), Den kontrarevolutionære offensiv ledt af den tyske imperialisme imod det socialistiske USSR (1941-1945).

Andet øjeblik: 1945 – 1980

Den stratetiske ligevægt af den Proletariske Verdensrevolution

Revolution er hovedtendensen:

Vi mener ikke at der har været nogen stabilitet efter 2. Verdenskrig, ikke engang en relativ stabilitet. Hele verden er blevet rystet af store revolutionære storme. De kommer i bølger, ja, sådan er det og det kan ikke være anderledes.” – Formand Gonzalo, Interview med Formand Gonzalo, 1988.

Hele verden bliver gennemrystet af revolutionære kampe, der er ikke et øjebliks fred for imperialisterne. I 1950’erne eksisterer der en stor socialistisk lejr af lande og der sker et skift i magtballancen globalt. Efter kammerat Stalin dør bliver kapitalismen genoprettet i Rusland og en stor ideologisk kamp bliver ledt af Formand Mao imod revisionismen på global plan. I 1966 indleder Formand Mao Kulturrevolutionen for at forhindre en kapitalistisk genoprettelse, styrke proletariatets diktatur og for at ændre selve sjælen af folket, kulturrevolutionen gav genlyd over hele verden. Kulturrevolutionen er det vigtigeste bidrag Formand Mao gør til marxismen, det er løsningen til, hvordan klassekampen skal fortsætte efter at proletariatet har omstyrtet borgerskabet, og op til flere kulturrevolutioner vil fortsætte både indtil og efter at kommunismen er etableret. Kulturrevolutionen inspirerede både mange anti-imperialistike kampe, men lærte også proletarer verden over at bekæmpe revisionismen og kæmpe for at rekonstituere det Kommunistiske Parti i hvert et land.

Efter det kontrarevolutionære kup i Kina vodede revisionisterne og imperialisterne i en generel kontra-revolutionær offensiv at påstå at socialismen er en død idé, men de drømmer! Som formand Mao Tse-Tung selv siger: ”Det vil kun tage Kina 50 år at udvikle, hvad der har taget England 250 indtil videre.” Dette er blot potentialet indenfor produktion. USA, der i dag er en supermagt har måtte støtte sig på over hundrede år af slaveri og den konstante udplyndring af den tredje verden for blot at kunne holde sig i live i den korte tid de har endnu!

Vigtige begivenheder:

Grundliggelsen af Folkerepublikken Kina (1949), Folkekrigene i Sydøstasien, anti-koloniale og anti-imperialistiske kampe raser verden over, indledelsen af den Store Proletariske Kulturrevolution (1966),

Tredje øjeblik: 1980 –

Den stratetiske offensiv af den Proletariske Verdensrevolution

Den stratetiske offensiv indtreder med varsler såsom Iran-Irak krigen, Krigen i Afghanistan, Nicaragua og ved indledningen af Folkekrigen i Peru. Som har vist vejen til revolution for mange andre.

I denne periode, i takt med at imperialismen dør sin endelige død, vil modsigelsen mellem kapitalisme og socialisme på global plan udfolde sig, som i sidste ende vil blive løst af kommunismen.

De imperialistiske modsigelser er skærpet til en sådan grad at masserne ikke længere vil acceptere at leve under så umenneskelige forhold. Imperialismen rådner endeligt op og dør sammen med revisionismen for evigt, druknet i massernes oprør, ledt af proletariatet, hovedsagligt i Folkekrigene.

Imperialisterne og hovedsagligt yankee-imperialisterne mister kontrollen over deres kolonier og halvkolonier og bliver svækket mere og mere for hver oprør af masserne!

Der udkæmpes allerede Folkekrige i Peru, Tyrkiet, Indien og Filippinerne.

Formand Mao har lært at os inden for de næste 50 år vil imperialismen dø bort og med den fjernes basen for revisionismen, så vil Jordens største dræbermaskine endelig dø bort, begravet af arbejderklassen!

Gennem Folkekrigen i Peru når marxismen et nyt tredje og højere etape: marxismen-leninismen-maoismen, og med Formand Gonzalos almengyldige bidrag, dvs. gonzalo-tænking. Dette tredje nyere og højere etape har givet arbejderklassen en bedre og mere dybdegående forståelse af sin filosofi: at loven om modsigelse er den eneste grundlæggende lov; politiske økonomi: en mere dybdegående forståelse af imperialismen, hovedsagligt af den bureaukratiske kapitalisme; og af den videnskabelige socialisme: med proletariatets sammenfattede strategi for at erobre og forsvarre magten til kommunismen – Folkekrigen – og kulturrevolutionen for at ændre selve sjælen.

Disse almengyldige bidrag er med til at vise proletariatet, hvordan vi kan både erobre, men også fastholde og udvikle magten i et hvert land!

Proletariatet indledte den Proletariske Verdensrevolution ved Pariserkommunen, nu lever vi i den stratetiske offensiv af den Proletariske Verdensrevolution. I Danmark er der nu den konkrete opgave at kæmpe for at rekonstituere Danmarks Kommunistiske Parti, for at indlede Folkekrigen i Danmark, som en del af og til tjeneste for den Proletariske Verdensrevolution!

LÆNGE LEVE 150ÅRET FOR PARISERKOMMUNEN!

LÆNGE LEVE DEN PROLETARISKE VERDENSREVOLUTION!

LÆNGE LEVE FOLKEKRIGENE I PERU, INDIEN, TYRKIET OG FILIPPINERNE!

DØD OVER IMPERIALISMEN!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s