
Folketinget har vedtaget et politiforlig for 2021-2023, der vil sikre politiet 2,6 millarder ekstra om året, 450 nye politiansatte, 20 nye lokale politistationer, nye våben og en firedobling af overvågningskamerarer og nye politidroner, samt en generel øget internetovervågning af masserne.
En fjerdedel af disse lokale politistationer kommer til at ligge i de mest koncentrerede proletariske nabolag, de ”særligt udsatte nabolag”, hvor tendensen til modstand mod politiet fra beboerne generelt er større.
Dette politiforlig bliver hyldet af det falske arbejderparti Enhedslisten, som ellers forgæves forsøger at promovere sig selv som et socialistisk parti for arbejderklassen, men som under hele pandemien har støttet den ene indskrænkning på demokratiske friheder efter den anden, som støtter op om den danske imperialisme og svigter masserne gang på gang som vi også ser nu.
Vi ser denne generelle oprustning af politiet som et resultat af den krise der udfolder sig, den er reaktionens modsvar til at masserne i Danmark og i verdenen der retfærdigt gør mere og mere oprør og klassekampen, der hver dag skærpes på verdensplan.