I anledningen af 101-årsdagen for konstitueringen af Danmarks Kommunistiske Parti, ønsker vi med stor glæde og klassestolthed at fremhæve et af de højeste udtryk for proletarisk kunst, som proletariatet i Danmark har produceret. Forfatteren Martin Andersen Nexø er en storslået forfatter, anderkendt over hele verdenen, og er forfatter af hundredevis af værker.
Proletarisk kultur udgør en meget vigtig del af revolutionen, Formand Mao Tse-Tung lærer os følgende:
”Revolutionær kultur er et magtfuldt revolutionært våben for folkets brede masser. Den breder grunden ideologisk, før revolutionen kommer, og er en vigtig, ja væsentlig kampfront i den almnindelige revolutionære front under revolutionen.”
Pelle Erobreren, et af Nexøs mest udbredte værker, viser kapitalismens grusomhed, både på landet og i byen. I bogen er der en fejlslået opstand, forårsaget af at det kun var én bonde, der uden at organisere nogen andre gik imod den svinske og undertrykkende propriatær på stengården. Hans oprør var spontant og uforberedt og nød ikke nogen organiseret opbakning, og resulterede i nederlag.
Nexø viser senere i bogen efter Pelle er vokset op og er blevet industriproletar i byen, at han som en organisator af arbejderklassen og påtager sig en ledende rolle i en bred og langvarig strejke, som i bogen ender til gavn for arbejderklassen. I bogen starter Pelle også til slut et kooperativ, hvor produktionsmidlerne er fællesejet.
Romanens revolutionære budskab er at proletariatet skal organisere sig som klasse, og det er kun gennem kamp, disciplin og organiseret enhed at arbejderklassen kan opnå sin ret og at socialismen er fremtidens samfund.
Bogen har sine begrænsninger, men den skal forstås i perioden den er skrevet i (nemlig før mange erfaringer og hærdning hos forfatteren, Den Store Socialistiske Oktoberevolution og konstitueringen af DKP) og der ses utopistiske misforståelser i bogen som, som ses af at proletariatet på dette tidspunkt har organiseret sig selv som et særskilt politisk parti.
Han er med til at konstituere Danmarks Kommunistiske Parti. Hans aktive deltagelse i klassekampen og at han, trods vakling til tider, tog proletariatets klassestandpunkt i sidste ende, har også synligt præget hans værker.
Han skriver senere romantrilogien bestående af Morten hin Røde, Den fortabte Generation og Jeanette. Romantrilogien bygger videre på Pelle Erobreren, hvor Pelle, som resultat af hans beslutning om at starte et kooperativ og ikke at aktivt deltage i klassekampen længere er blevet forvandlet til en socialdemokratisk pamper. Det er her tydeligt at efter års hærdning og deltagelse i klassekampen at Nexø har indset at proletariatet kun kan tage magten gennem revolution anført af proletariatet gennem dets parti.
Borgerskabet har altid konstant forsøgt at borgerliggøre Nexøs værker, fjerne fokus fra værkernes tydelige klassestandpunkt. Et godt eksempel ligger igen hos Pelle erobreren, hvor borgerskabet, som led den generelle kontrarevolutionære offensiv, kalder bogen ”forældet” og har normaliseret kun at læse de to første bind som simple ”dannelsesromaner”, forsøgt at tie de to senere bind ihjæl. Dette kommer også til udtryk i den oscarvindende filmatiseringen af Pelle Erobreren fra 1987, hvor kun det første bind, Pelles barndom, blev filmatiseret, hvor undskyldningen var at give historien en åben slutning, hvilket fjerner værkets konklusion om at gøre oprør som klasse og at kapitalismen ikke har fjernet klassemodsigelserne. Borgerskabet kalder Martin Andersen Nexøs værker forældede, men det intet andet end en åben løgn! Proletariatet behøver sit parti for at erobre magten, knuse fjenden for evigt og vise vejen til vores mål: kommunismen, hvor solen altid stråler smukt!
socialistiskrevolution.wordpress.com 