Karl-Kristian Kruse og to andre af Siumuts indflydelsesrige politikere og fiskere, Nikkulaat Jeremiassen og Henrik Fleischer, har hver købt et fiskefartøj med økonomisk støtte fra Grønlands Selvstyres landskasse.
Alt i alt er der til de tre markante fiskeripolitikere bevilget og udbetalt op mod 800.000 kroner i tilskud fra fiskerifinansieringspuljen, der er en post på finansloven.
Det afslører interne dokumenter og notater fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, som avisen Sermitsiaq har fået aktindsigt i.
Sidste år i marts fik Karl-Kristian Kruse godt 332.000 kroner i tilskud fra puljen til køb af et nyt fiskefartøj, en Poca 770. Båden skulle bruges til bundgarnsfiskeri efter hellefisk og torsk.
Ifølge ét af de interne dokumenter fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Sermitsiaq har fået aktindsigt i, modtog Nikkulaat Jeremiassen det næststørste tilskud af de tre politikere.
Det var på næsten 265.000 kroner, og pengene gik ligeledes til medfinansiering af køb af en Poca 770-jolle. Hans ansøgning blev godkendt den 22. februar 2016.
Henrik Fleischer, der i dag er formand for Inatsisartuts fiskeriudvalg, fik ligeledes et tilskud fra landskassen. Han modtog næsten 197.000 kroner fra fiskerifinansieringspuljen til køb af en Poca 770. Denne ansøgning blev godkendt af departementet 9. juni 2016.
Fælles for Kruse, Jeremiassen og Fleischer er, at de alle tre mere eller mindre har været involveret i fiskerifinansieringspuljens udvikling i kraft af, at de alle har været formænd for Inatsisartuts fiskeri, fangst og landbrugsudvalg, hvortil Henrik Fleischer (S) den dag i dag er formand for udvalget, mens Karl-Kristian Kruse (S) er menigt medlem af udvalget.
Men derudover har Karl-Kristian Kruse og Nikkulaat Jeremiassen også været medlemmer af Naalakkersuisut for netop fiskeri, fangst og landbrug, hvor de begge aktivt har arbejdet for ændring af loven om fiskerifinansieringspuljen (landstingslov nr. 15 af 20. november 2006), hvortil kravene løbende er blevet lempet, så det kunne blive nemmere for fiskere at opnå et tilskud.
Der er i virkeligheden tale om et totalt åbenlyst tilfælde af korruption, af den slags, der er typisk for lande med en bureaukratisk kapitalisme. Godsejerne og storbourgeoisiet udgør tilsammen de herskende klasser i den 3. verden, og er også grundlaget for det grønlandske koloniherredømme. Deres stater sættes enten helt eller halvt til tjeneste for den udenlandske imperialisme, der udbytter og undertrykker folket. På Grønland er den bureaukratiske kapitalisme særlig udviklet – næsten 90% af landets eksport består af fiskeriprodukter. Disse fisk og rejer fanges ude på landet af fiskere i bygderne, der lever under halvfeudale forhold, og bearbejdes på enorme fabrikker, der beskæftiger 1/3 af befolkningen. Derpå eksporteres de til hovedsageligt Danmark. Mineindustrien spiller også en meget væsentlig rolle på Grønland.
Grønland er et meget typisk eksempel på et kolonialt og halvfeudalt land, hvor der udvikler sig en bureaukratisk kapitalisme. Den bureaukratiske kapitalisme på Grønland kendetegnes ved en meget høj grad af sammensmeltning med staten og den danske imperialisme. Dette er det økonomiske grundlag for korruptionen i det grønlandske “selvstyre”. Desuden findes der et svagt komprador bourgeoisi, der ønsker at styrke tilknytningen til andre imperialistiske magter, og derved blive en koloni af yankee-imperialismen, den kinesiske social-imperialisme, den russiske imperialisme eller en anden imperialistisk magt.
Ingen af de to fraktioner af det grønlandske storbourgeoisi har massernes interesser på sinde. Ingen af dem vil skabe sand selvbestemmelse for det grønlandske folk. Og alle de grønlandske politiske partier, fra revisionisterne i IA (“Folkefællesskabet”) til de åbenlyse landsforrædere i “Samarbejdspartiet”, tjener den bureaukratiske kapital, tjener storbourgeoisiet, tjener den rådne halvfeudalisme i bygderne, tjener den danske imperialisme.
For at Grønland skal kunne blive frit, må den danske imperialisme dø.
socialistiskrevolution.wordpress.com 