Uncategorized

ÅRHUS: Flere dages gadekampe efter politiet skød antifascist

I løbet af weekenden har masserne i Gellerupparken (et stort proletarisk nabolag i Århus Vest) reageret med revolutionær vold, efter politiet skød en mand under en antifascistisk demonstration, fordi han truede den fascistiske provokatør Rasmus Paludan.

Politiet udtaler: “Vores patruljer observerede sidst på aftenen og først på natten mange unge, også meget unge, på gaderne i Brabrand. Der var flere ildspåsættelser i skraldespande og i en enkelt bil, og der blev flere gange kastet med sten efter politiets biler og affyret fyrværkeri på gaden, men ingen politifolk blev ramt”.

Kort før klokken 01 blev en 16-årig dreng pågrebet, da han ifølge sigtelsen kastede sten mod politiet ved skaterparken på Tinesvej i Brabrand.

Et par timer senere affyrede en blot 15-årig dreng et bomberør mod politiet i krydset Dortesvej/Karen Blixens Boulevard. Også han blev sigtet for vold.

Nattens tredje sigtelse var rettet mod en 18-årig mand, der blev anholdt for at råbe efter en af politiets patruljer. Alle tre er søndag morgen løsladt efter endt afhøring, men de er fortsat sigtet.

Gadekampene er blevet ved hele weekenden. “Det er samme billede, som de andre aftener. Der er en del unge på gaden, som laver uro og ballade”, siger Morten Bang Rasmussen, politikommissær ved Østjyllands Politi. Både politi og brandvæsen har været af sted til en del containerafbrændinger søndag aften igennem.

Kampene i Århus har ikke været de eneste. Flere steder i København har der været kampe mellem politi og masser under Ramadanen, fordi panserne forsøgte at stoppe forsamlinger af folk, der fejrede helligdagene. I Vollsmose, Danmarks mest koncentrerede og eksplosive proletariske nabolag, var der også kampe: “Bål og stenkast i Bøgeparken. 28. april. Politiet rykkede ud til høje flammer fra et bål på en græsplæne i Bøgeparken. Her mødte politiet en gruppe unge, der brændte forskelligt træaffald af. Da politiet ankom, maskerede de unge sig, og nogle begyndte at kaste sten mod politiet, oplyser Fyns Politi til TV2/Fyn. Det lykkedes politiet at anholde to af de personer, som var involveret i afbrændingen. De er sigtet, afhørt og løsladt igen. Politiet efterforsker videre på den del af episoden, hvor der blev kastet sten mod politiet. Der er også ekstra fokus på trygheden i området, oplyser politiet i en pressemeddelelse.”

Masserne er opfyldt af klassehad imod den borgerlige stat. Det ligger lige under overfladen og ulmer, og der skal kun en lille gnist til, før vreden flyder over sine bredder og resulterer i oprør. Vi så det i stor stil under Påskekampene 2019, og det er også tydeligt i Århus lige nu. Massernes vrede og vold er retfærdig. Det er den vold, der i sidste ende vil skabe det nye samfund, men kun ved at den kanaliseres i den rigtige retning, i revolutionen, ledet af Danmarks Kommunistiske Parti, som skal rekonstitueres.

FORTSÆT KAMPENE!
DET ER RETFÆRDIGT AT GØRE OPRØR!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s