I Danmark blev der publiceret en udtalelse af Røde Bølge: „Leve 110-året for Arbejderkvindernes Internationale Kampdag!“ og afholdt et oplæg af Fælles Aktion København om den proletariske feminisme på Nørrebro. I Tingbjerg udførtes en graffitiaktion under parolen: „Køkken, mand, fædreland… Vores svar: Modstand!“. Der er også blevet publiceret en dansk oversættelse af teksten „Leve den proletariske feminisme! Uddrag“ af kammerater fra Østrig, som blev solgt til oplægget.

I Sverige deltog de revolutionære fra Sveriges Kommunistiske Forbund i en demonstration i Stockholm. En graffitiaktion under parolen: „Knus patriarkatet og kapitalismen! Leve den proletariske feminisme!“ blev udført imod en stripklub i Gøteborg og kammeraterne dér udførte flere banneraktioner. Der blev også hængt plakater op flere steder i landet.
I Norge har der været aktioner i Oslo, Trondhjem, Bergen og Kristiansand, bl.a. graffitimalerier, plakataktioner for at hylde kvindelige revolutionære ledere, bannere osv. Der var en filmfremvisning i Kristiansand. Desuden har Forlaget Røde Fane har publiceret teksten „Filosofiske strømninger i kvindebevægelsen“ af Kammerat Avanti fra Indien på norsk.
I Finland blev der udført flere aktioner, bl.a. et bannerdrop i Tampere under parolen: „Leve den proletariske feminisme!“. De revolutionære deltog også i en demonstration på omkring 75 mennesker i Turku. Der blev også udført flere graffitiaktioner.
I Forbundsrepublikken Tyskland blev der udført aktioner i alle dele af landet. De Røde Kvindekomiteer i Nordtyskland fokuserede på at skabe en stor manifestation i Bremen, hvor den proletariske kvindebevægelse er i vækst, og deltog også i en demonstration i Hamborg. Den Røde Kvindekomite i Berlin deltog i en demonstration dér og der var et oplæg om den proletariske feminisme i Weimar. Udviklingen i Freiburg var især stor, hvor en kraftfuld rød blok blev organiseret under demonstrationen, et bannerdrop blev udført og vi med al sikkerhed vil se fremkomsten af en Rød Kvindekomite i den nære fremtid.
I Østrig publicerede de revolutionære både en løbeseddel om nødvendigheden af en kæmpende kvindeorganisation og et nyt nummer af „Kæmperinden“, et revolutionært proletarfeministisk masseblad. Et enormt banner blev hængt fra en motorvejsbro med et billede af Hedy Urach, en dygtig kvindelig kadre fra Østrigs Kommunistiske Parti, og parolen: „Slip kvindens vrede løs som en mægtig kraft for revolutionen!“, hvilket borgerlige medier rapporterede om.
I Frankrig deltog især kammeraterne fra Folkekvindebevægelsen og de Unge Revolutionære i demonstrationer i hele landet, bl.a. i Brest, Caen, Clermont-Ferrand og Nantes.
I USA blev et særligt tryknummer af „Incendiary News“ under titlen: „Kæmp for en revolutionær proletarisk kvindebevægelse!“, distribueret i Oxnard, Kansas City og Orlando af Incendiary Støttekomiteerne. Der var også aktioner flere steder: I Austin anførte Folkekvindebevægelsen en demonstration i et proletarisk nabolag, der blev brutalt undertrykt af politiet. I Los Angeles afholdtes en manifestation foran byens arrestcentrum, hvor kvindelige repræsentanter for forskellige progressive organisationer holdt taler. I Pittsburgh samledes aktivister fra Tjen Folket Pittsburgh sig til en manifestation i et sort nabolag. I Houston og Charlotte afholdtes revolutionære kulturarrangementer.
I Peru distribuerede aktivister fra SUTE-fagforeningen i Lambayeque løbesedler under titlerne: „Evig hæder og ære til folkets bedste døtre, der har givet livet for en ny og bedre verden!“ og „Hyldest til proletarkvinden!“. For omkring en uge siden udførtes et bagholdsangreb imod politiet og en kendt stikker i Ayacucho.
I Mexico var der store kampe imod kvindemord i landet i Mexico City, hvor flere og flere kvinder slutter op om klassebevidste paroler, og der blev kastet med molotov-cocktails, brosten og fyrværkeri imod politiet. I Oaxaca har Folkets Flodbølge ― Røde Sol, en revolutionær masseorganisation, afsløret hvordan politiet chikanerer dem og offentliggjort deres nye felttog imod udbytningen og undertrykkelsen af det mexicanske folk, der vil begynde den 18. marts. Folkekvindebevægelsen publicerede også en udtalelse under titlen: „Kraftfuld dag for at genbekræfte Arbejderkvindernes Internationale Kampdag“.
I Chile deltog mere end 300.000 kvinder i demonstrationer for kvinders rettigheder.
I Brasilien afholdte Folkekvindebevægelsen et vigtigt møde i Varzelândia i Norte de Minas Gerais, hvor mere end 60 kvinder og 15 børn deltog. Her mindedes de Kammerat Sandra Lima og kaldte på at fuldføre den nydemokratiske revolution i Brasilien, uafbrudt til socialismen og indtil hele verden træder ind i Kommunismen, som vejen for frigørelsen af kvinden. I Belo Horizonte organiserede Folkekvindebevægelsen sammen med andre klassebevidste organisationer, såsom Arbejdsforbundet, Fattigbondeforbundet og den Revolutionære Folkestudenterbevægelse, en fejring af den proletariske kvindebevægelse i Brasilien og betydningen af den proletariske feminisme for frigørelsen af både kvinden og arbejderklassen.
I Tyrkiet var der store demonstrationer i Istanbul, Mersin, Dersim, Diyarbarkır og Ankara, bl.a. organiseret af den nydemokratiske kvindeorganisation, der flere gange stødte sammen med politiet. Demonstrationerne bestod især af unge kvinder, der bekæmpede volden imod kvinder i det tyrkiske samfund og fremhævede især arbejderkvindernes kamp. Tyrkiske kammerater i Frankrig, Belgien, Nederlandene, Svejts, Tyskland og Østrig gik også på gaden.
I Indien offentliggjorde Indiens Kommunistiske Parti (Maoister) en liste over 22 kvindelige kadrer, der er blevet dræbt i sammenstød med den gamle stats sikkerhedsstyrker i løbet af det seneste år. I delstaten Bastar har Partiet udført en kampagne imod udbytningen af stammekvinden og den bureaukratiske kapitals forsøg på at udnytte kvinden til at blive fodsoldater for reaktionen eller sexobjekter i medierne.
På Filippinerne har den revolutionære kvindeorganisation MAKIBAKA udstedt en udtalelse, der fordømmer udbytningen og undertrykkelsen af den filippinske kvinde, især i landområderne, hvor en 15-årig blev voldtaget og dræbt for nylig. De revolutionære kvinder kalder på at fortsætte Folkekrigen og den nydemokratiske revolution helt til sejren, fordi kvinden ellers ikke kan frigøres.
I Ecuador har Folkekvindebevægelsen publiceret en udtalelse under titlen: „Leve den arbejdende og revolutionsforpligtede kvindes dag!“.
I Kameroon, Kenya og Sudan var der også store kvindedemonstrationer og -forsamlinger, der gjorde opmærksom på kvindens problemer i disse halvfeudale og halvkoloniale lande.