Den 12. marts præsenterede Finansminister Nicolai Wammen fire tiltag, der skulle sikre den danske økonomi imod en ny økonomisk krise, udløst af Covid-19 og fald i olieprisen. De fire tiltag inkluderer: 1) Frigivelse af den kontracykliske kapitalbuffer, dvs. en ekstra pengebeholdning opbygget af bankerne siden finanskrisen, for at kunne fortsætte med at låne penge ud. 2) Der afsættes penge fra staten til en garantiordning for store firmaer og en anden for mellemstore og små firmaer. 3) Virksomheder får refusion fra dag ét, hvis en ansat bliver syg eller sat i karantæne pga. coronavirus. 4) Virksomheder kan nemmere sætte ansatte ned i tid, hvilket staten dækker via supplerende dagpenge. Dermed forsøger regeringen af afdæmpe faldet, når Danmark træder ind i den nye økonomiske krise.
Der åbnes ikke kun op for økonomiske tiltag for at bekæmpe krisen. For at bekæmpe spredningen af selve coronavirussen, har Socialdemokratiet og dets socialfascistiske leder, Statsminister Mette Frederiksen, åbnet en Pandoras Æske af reaktionære tiltag, der vil forøge statens og dermed imperialisternes kontrol med masserne og arbejdskraften. Der indføres forbud imod forsamlinger på mere end 100 mennesker, lukning af uddannelsesinstitutioner, tvungen husundersøgelse, karantæne og behandling, lukning af små virksomheder, hjemsendelse af arbejdere, lukning for indrejse, militær ved grænserne osv. osv. Dette er en del af reaktioniseringen af staten og korporativiseringen af masserne, at gøre dem afhængige af den herskende klasse og tvinge dem ind i klassesamarbejde ― uanset om formålet er at bekæmpe en virus eller ej, er dette den objektive, materielle effekt det vil få, både nu og efter udbruddet er forbi.
Samtidig er den nye krise i fuld gang. Det danske aktiemarked har den 12. marts alene tabt over 200 milliarder kr. i værdi. Faldet i C25-indekset, det ledende danske aktieindeks, er det største siden krakket i 2008. USA’s økonomi er blevet erklæret i recession af flere økonomer og den Europæiske Centralbank har indført store lån til bankerne i de forskellige lande, så der kan indføres kassekredit for en lang række store og små firmaer. Alt ser mere eller mindre ud til en ny krise på størrelse med finanskrisen i 2008.
Selvom denne krise er udløst af coronavirussen og fald i olieprisen, er den ikke unik i historisk sammenhæng. Den kapitalistiske økonomi har siden 1825 oplevet en økonomisk krise hvert 8.-12. år. De borgerlige økonomer lader som om, hver krise er unik og ikke kunne forudsiges, og de navngives efter den udløsende faktor: „Coronakrisen“ i 2020, „Finanskrisen“ i 2008, „Dot-Com Krisen“ i 2000, osv. Disse kriser falder ikke ned fra Himlen, men stammer fra overproduktionen i det kapitalistiske samfund. For at kunne konkurrere, må hver kapitalist producere mere, hurtigere og billigere end sine konkurrenter. Samtidig må han trykke lønnen mest muligt. Men dette medfører, at der produceres mere end arbejderne (som jo køber varerne) har råd til at købe! Dermed får kapitalisterne ikke deres investeringer retur og kriser bryder ud ― gang på gang. Ingen enkelt kapitalist kan lade være med at deltage i dette økonomiske cirkus uden at gå konkurs. Dette er årsagen til alle de cykliske kriser, uanset om krakket i sidste ende udløses af oliepriser, tulipaner, coronavirus eller dårlige webshops.
Ud over disse cykliske økonomiske kriser, trådte kapitalismen ind i imperialismen omkring 1880-1910, hvilket udløste imperialismens generelle krise ― en gradvis almindelig forrådnelse af verdens økonomiske, politiske og kulturelle system, der har udløst to imperialistiske verdenskrige og en større mængde hungersnød og sygdom end nogensinde før i verdenshistorien. Denne almene imperialistiske beskrivelse er sammenfattet som følger i den sovjetiske lærebog Politisk Økonomi fra 1954, skrevet i løbet af fire år under vejledning af Kammerat Stalin:
Med væksten i kapitalismens modsigelser ophobedes forudsætningerne for kapitalismens almene krise. Den yderste skærpelse af modsætningerne inden for imperialismens lejr, sammenstødene mellem de imperialistiske magter, der munder ud i verdenskrige, forenelsen af proletariatets klassekamp i undertrykkerlandene med kolonifolkenes nationale befrielseskamp ― alt dette medfører, at det kapitalistiske verdenssystem bliver føleligt svækket, at imperialismens kæde brydes, og at enkelte lande ad revolutionær vej skiller sig ud af det kapitalistiske system. V. I. Lenin har udarbejdet grundlaget for læren om kapitalismens almene krise.
Kapitalismens almene krise er en altomfattende krise i hele det kapitalistiske verdenssystem, kendetegnet ved krige og revolutioner, ved kamp mellem den døende kapitalisme og den fremvoksende socialisme. Kapitalismens almene krise omfatter alle sider af kapitalismen, såvel den økonomiske som den politiske. Dens grundlag er på den ene side den tiltagende opløsning af den kapitalistiske verdensøkonomis system og på den anden side den voksende økonomiske styrke i de lande, som har skilt sig ud af kapitalismens system.
Det er denne generelle imperialistiske krise, som har medført det, som Formand Gonzalo kalder for „verdensrevolutionens strategiske offensiv“ ― den periode på de næste 50 år, hvor imperialismen for altid vil blive fejet bort fra Jordens overflade og socialismen vil sejre. Det er også denne generelle krise, der medfører forværringen af de cykliske økonomiske kriser, hvor hver er værre end den sidste, og medfører endnu mere krig, hungersnød og sygdom end den sidste. Det er kun gennem at afskaffe det kapitalistiske sygdom, oprette socialismen i hvert eneste land og træde ind i Kommunismen, at kriserne vil kunne afskaffes for altid.
Den sidste økonomiske krise medførte at mere end 1.000.000.000 mennesker sultede. Priserne på dagligvarer steg enormt. Utallige blev gjort arbejdsløse og enorme bygningsprojekter, fabrikker osv. måtte stå tomme og rådne op. Som Marx har sagt det, kan kapitalisterne kun redde sig fra en overproduktionskrise ved at ødelægge deres egne produktionsmidler. Dette øger samtidig massernes revolutionære potentiale. Siden krisen i 2008 har verden oplevet enorme folkeoprør, f.eks. i Mellemøsten og Nordafrika i 2011, men op til i dag også i Latinamerika, Afrika, Asien og endda i selve Europa og Nordamerika. Den nye økonomiske krise vil kun svare til at helde benzin på bålet, og det ved imperialisterne udmærket ― det er derfor de forsøger at afbøde faldet gennem indførelsen af økonomiske forholdsregler, såsom Minister Wammens fire tiltag.
Samtidig er den Internationale Kommunistiske Bevægelse i enorm fremgang, den største siden 1990erne. I Peru, Tyrkiet, Indien og på Fillippinerne udkæmpes der Folkekrige under ledelse af marxistisk-leninistisk-maoistiske Kommunistiske Partier. I lande som Brasilien og Ecuador er der væbnede kampe anført af revolutionære, der kæmper for at rekonstituere deres Partier. Og i flere og flere lande dannes der revolutionære organisationer med samme formål. Midt i dette panorama ― på den ene side massernes oprør, på den anden side fremvæksten af de revolutionære kræfter, alt sammen ansporet af imperialismens generelle krise og den nye cykliske økonomiske krise ― vil imperialismen rammes af nye slag og tage nye skridt mod sin undergang.
I Danmark ser vi også, hvordan masserne gør sig klar til kamp imod imperialismen, og hvordan de revolutionære kræfter vokser frem. I forbindelse med forhandlingerne om den nye overenskomst benytter staten, pamperne og kapitalisterne frygten for coronavirus til at forsøge at forhindre arbejdermanifestationer og strejker og afdæmpe en evt. konflikt. Arbejderne kræver en kraftig stigning i mindstelønnen, samtidig med at flere firmaer trykker lønnen i forberedelse på krisen. Der har allerede været strejker og aktioner i forbindelse med forhandlingerne. Ud over dette kæmper masserne fortsat ― der var mindre gadekampe den 1. marts i forbindelse med en autonom demonstration og kampene imod Ghettolovene tilskærpes. Samtidig udvikles de revolutionære krafter i landet mere og mere. Med den nye krise går vi store kampe i møde, i Danmark og i hele verden.
For mere information om coronavirussen og den igangværende økonomiske krise, se følgende artikler fra norske Tjen Folket Media:
socialistiskrevolution.wordpress.com 