Uncategorized

Om den nuværende geopolitiske udvikling i Europa

Dette korte indlæg baserer sig på to væsentlige artikler, som kammerater fra Forbundsrepublikken Tyskland har publiceret på hjemmesiden »Tjen Folket«: »Merkels æra er forbi« og »Sikkerhedskonferencen i München: Den tyske imperialisme er i en dårlig position«.


Det er tydeligt at den geopolitiske situation i verden skifter for tiden. Yankee-imperialismens rolle som verdens eneste hegemoniske supermagt udfordres mere og mere, samtidig med at den russiske imperialisme, »den magre hund« og atomsupermagt, styrker sin stilling i Østeuropa, og den kinesiske imperialismes indflydelse vokser frem i Østafrika og Centralasien. Samtidig forsøger den tyske imperialisme, og i mindre grad den franske og andre vestueropæiske imperialismer, at udvide og forstærke den Europæiske Union, således at de kan stå stærkere i en verden, hvor Yankee-imperialismen ikke længere spiller så dominerende en rolle.

I konteksten af dette har Angela Merkel, den tyske Forbundskansler, spillet en væsentlig rolle. Hun har givet det tyske storborgerskab en vis stabilitet i perioden siden opslugningen af Tysklands Demokratiske Republik (Østtyskland) i 1990 og udvidelsen af EU gennem Maastricht-traktaten. Disse to store kvalitative spring i den tyske imperialismes udvikling blev foretaget under Kohl og Schröder, der tidligere stod i spidsen for den tyske imperialisme. Merkel har ikke kunnet bidrage med endnu et kvalitativt spring for den tyske imperialisme og EU-projektet, men kun med kvantitativ vækst og en vis medførende stabilitet.

Derfor søger det tyske storborgerskab nu mere »aggressive repræsentanter«, som f.eks. kan komme i form af det nyfascistiske parti »Alternativ for Tyskland« (AfD). Valget i Thüringen for nylig beviser dette, og samtidig også den borgerlige parlamentarismes krise — selvom AfD tydeligt blev et af de største partier, er de øvrige partier faldet over hinanden for at undgå at skulle samarbejde med fascisterne. Merkels CDU-parti mister samtidig mere og mere indflydelse i takt med at det tyske folk bevæger sig til yderfløjene. Masserne mister troen på parlamentarismen, samtidig med at storborgerskabet mister troen til Merkel.

Det tyske Socialdemokrati taler allerede om nødvendigheden af en politisk kursændring for at lægge sig tættere op ad AfD, og nævner eksplicit det danske Socialdemokratis social-fascistiske retning (der lægger sig tæt op ad Dansk Folkeparti) som en inspiration — den sociale kontrakt i selve de imperialistiske lande må genforhandles, så det »indfødte« arbejderaristokrati kan styrkes på bekostning af migrantmasserne, fordi den økonomiske basis for »velfærdsstaten« ikke længere findes pga. at flere og flere folk bekæmper imperialismen.

Ved den nylige Sikkerhedskonference i München, fremlagde den tyske imperialisme sit geopolitiske standpunkt: Europa skal domineres af den tyske imperialisme fremfor Yankee-, russisk eller kinesisk imperialisme; samtidig vil Tyskland kun samarbejde med Yankee-imperialismen, såfremt dette ønske respekteres, og der trues med krig om indflydelsen i Østeuropa gennem en »reevaluering af den tyske historie« og »en ende på Pax Americana«, selvom den tyske imperialisme udmærket ved, at den ikke kan gå for langt — der er brug for Yankee-imperialismens opbakning for at den kan opnå sit Lebensraum i Østeuropa.

Det tyske storborgerskab er altså ved at rykke på de nuværende geopolitiske betingelser. Det er tydeligvis som resultat af, at den nationale befrielseskamp i verden rykker fremad: Yankee-imperialismen mister flere og flere af sine baser til nationale befrielseskæmpere i Afghanistan, Somalia, Irak osv., samtidig med at andre imperialistiske supermagter og magter styrker deres position. Tyskland stræber efter at blive en supermagt, men den kan ikke gøre det alene. Danmarks rolle i dette ser ud til fortsat at være som marionet for USA, selvom det historisk har fulgtes med Tyskland. Men vi lever, som Mao Tse-tung sagde, i imperialismens sidste 50 år — dette geopolitiske magtspil er kun et udtryk for, at imperialisterne ved at de må slås om de mindre og mindre rester, som verdens folk vil efterlade dem.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s