Delt fra Kommunistisk Forbunds hjemmeside.
Kammerater fra forskellige dele af Sverige gennemførte for nylig en Enhedskonference. Gruppediskussioner om et udkast til en resolut blev gennemført. Grupperne foreslog ændringer til det oprindelige udkast. Kongerencen vedtog således enstemmigt den nedenstående resolution.
Et revolutionært kommunistisk parti må genskabes!
Der savnes et revolutionært kommunistisk parti i dag i Sverige. Der savnes et kommunistisk parti, som er knyttet til den revolutionære teori, som indledtes med Marx/Engels og Første Internationale, fortsatte med Lenin, Stalin, bolsjevikpartiet og Komintern og som udvikledes af Mao Zedong og Kinas Kommunistiske Parti under hans ledelse og gennem de folkekrige som foregår i verden i dag i Indien, Peru, Tyrkiet og på Filippinerne. Der savnes et kommunistisk parti som knytter sig til de revolutionære traditioner i Sverige.
Partiet skal ikke mekanisk kopiere tidligere politik uden at holde fast ved en korrekt princippolitik og forkaste det som viste sig som fejlagtigt politik. Med princippolitik menes en grundlæggende politik, som er rigtig uanset situationen, f.eks. at det kommunistiske parti må være et kadreparti, som består af aktive medlemmer. Derimod behøver det kommunistiske partis medlemmer ikke at være enige om historiske spørgsmål af akademisk natur eller i politiske detaljespørgsmål på forhånd. Der vil altid opstå modsigelser i et kommunistisk parti. Klassekampen kræver at det kommunistiske parti hele tiden formår at fremdiskutere og udarbejde rigtige handlingslinjer. Dette indebærer at marxismen-leninismen-maoismen skal tilpasses på kreativ vis til dagens betingelser. Partiet må afvise dogmatismen, dvs. at mekanisk overføre en politik, som er tilpasset til andre konkrete betingelser.
Hvilken princippolitik bør altså gælde? Hvad afgrænser os fra revisionistiske retninger såsom trotskismen, højreopportunismen og venstreopportunisme såsom anarkosyndikalismen?
1. Partiet må være en fortrop, et kadreparti med aktive medlemmer, som anvender demokratisk centralisme. Centralismen, dvs. enhed i handling, realiseres ved at rigtige opfattelser koncentreres i partiet gennem demokratisk diskussion. Et kommunistisk parti anvender kritik og selvkritik i sine organer.
2. Partiet må anvende masselinjen, fra masserne til masserne, og arbejde blandt masserne, inklusive i reaktionære og borgerlige masseorganisationer når det er nødvendigt.
3. Partiet må konsekvent opbygge en klassefront og anvende enhedsfrontens metode, dvs. stræbe efter at enes med så mange som muligt på en hovedsageligt rigtig platform i den pågældende klassekamp. Det må gælde kampen i nabolagene og arbejdspladserne eller på nationalt niveau. Det er for hele tiden at fremskubbe partiets og arbejderklassens standpunkter.
4. Partiet forener dagskravskampen med kampen for den socialistiske revolution. Partiet må i sin propaganda og agitation vise at et socialistisk samfundssystem er nødvendigt.
5. Partiet afviser den fredelige parlamentariske vej til socialismen. Det borgerlige statsmaskineri må knuses gennem en væbnet revolution og proletariatets diktatur oprettes.
6. Partiet kombinerer illegale og legale metoder, så længe det er muligt, for at opnå maksimal slagkraft.
7. Partiet må bekæmpe alle fascistiske strømninger og forsøg på at bruge racisme til at spalte arbejderklassen på etnisk og religiøs grund og bekæmpe »socialpatriotismen«.
8. Partiet bekæmper den dobbelte undertrykkelse af kvinden og arbejder for en proletarfeministisk kvindebevægelse. Desuden bekæmper partiet alle forsøg fra borgerskabets side på at spalte proletariatet efter seksualitet og kønsidentitet.
9. Partiet anvender en revolutionær sikkerhedspolitik, som går ud på at skærme det store flertal af kadrerne imod borgerskabets sikkerhedstjenester og fascister. Partiet må kunne overleve et slag imod det fra borgerskabets voldsmaskineris side hvis det gøres ulovligt.
10. Partiet går ud fra hovedmodsigelsen mellem proletariat og borgerskab i alt sit arbejde. Denne hovedmodsigelse kan kun løses gennem en socialistisk revolution. Proletariatet er den eneste konsekvent revolutionære klasse, eftersom det står i grundlæggende set uforsonlig modsætning til borgerskabet.
11. Partiet må være et proletarisk-internationalistisk parti, som konsekvent støtter befrielsesbevægelser og kommunistiske bevægelser, især i nykoloniale lande i Asien, Afrika, Amerika og Østeuropa. Desuden bør partiet opretholde forbindelser på ligestillet basis med alle revolutionære partier i hele verden.
12. Partiet må løbende studere verdenssituationen, følge kampen mellem USA og Kina, og ikke tøve med at angribe disse supermagter og andre imperialistmagter.
13. Partiet må forsvare alle nationers ret til løsrivelse fra de overmægtige imperialistiske stater og samtidig bekæmpe det svenske borgerskabs imperialisme hvorsomhelst den optræder.
14. Partiet må studere erfaringerne fra den socialistiske opbygning i fremfor alt Sovjetunionen og Kina, revisionismens magtovertagelse og disse staters omdannelse til kapitalistiske og imperialistiske stater. Det er helt klart at klassekampen fortsætter under socialismen. Et kommunistisk samfund forudsætter at kapitalismen og imperialismen er udslettet i verden. Samtidig er udgangspunktet at et socialistisk Sverige kun kan udgå fra de særlige, historisk betingede forhold i Sverige.
15. En rigtig linje kan kun udformes i kamp imod fejlagtige linjer. Derfor må et kommunistisk parti under dannelse føre en ideologisk og teoretisk kam imod alle slags borgerlig ideologi, fremfor alt inden for proletariatet, om den så tager form af reformisme, revisionisme, trotskisme, højreopportunisme eller venstreopportunisme. Overfor masserne, som er de virkelige helte, indtager det kommunistiske parti en ydmyg holdning og lytter til kritik og er beredt på at udøve selvkritik når det begår fejl.
Vedtaget på Enhedskonferencen i november 2019.
socialistiskrevolution.wordpress.com 