Vi publicerer en uofficiel dansk oversættelse af et opkald fra forskellige anti-imperialistiske og progressive kræfter imod det kommende EU-valg. Vi deler opfattelsen at dette opkald er en vigtig fremvisning af internationalisme!
Anti-imperialistisk opkald for boykot af EU-valget 2019:
Ned med EU! Ned med imperialismen!
Leve internationalismen!
»Alt reaktionært er det samme; hvis man ikke slår det, falder det ikke.« (Mao Zedong)
Valget til Europa-Parlamentet, der finder sted mellem den 23. og den 26. maj, er en fortræffelig mulighed for at udtrykke dyb afviselse, had og oprør imod EU. EU’s førende kræfter forsøger med dette valg og gennem enorme anstrengelser at iscenesætte en tilsyneladende »demokratisk« legitimitet, et forsøg der er dømt til fejltagelse, eftersom de i stigende grad udfolder deres reaktionære karakter med hver dag der går. Kendsgerningen at EU intet har at gøre med »demokrati« er blevet bevist, ikke blot af støtten til den fascistiske kupmager Guaidó i Venezuela, indblandingen i krigen i Syrien og Libyen og installationen af åbne fascistiske marionetdukker i Ukraine, men er fast rodfæstet i EU’s selvforståelse. Formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, udtrykte det tydeligt med ordene: »Der er intet demokratisk valg, der går imod EU’s traktater.« Det er kun blændværk at tro, at EU kan »afskaffes« eller »reformeres«, hvilket i dag kun holdes i live af opportunister og reformister. Som anti-imperialister og revolutionære, ønsker vi derfor at stå fast side om side med de undertrykte nationer, de udbyttede arbejdere og masserne endnu mere og kalde på magtfulde aktiviteter imod EU’s valgfarce på basis af den internationale solidaritet: Ned med EU! Ned med imperialismen! Leve internationalismen!
»Imperialismen ønsker ikke frihed, men dominans!« er en vigtig lektion fra klasekampens historie, og EU er et godt eksempel på det. Udbredelsen af såkaldt »europæisk enhed« har altid været et redskab til stigende udbytning og undertrykkelse, som følge af imperialismens krise. I det tidlige 20. århundrede opstod den såkaldt Pan-Europæiske Bevægelse, der sigtede på at slavebinde Syd- og Østeuropas folk under imperialistisk ledelse forklædt som »europæisk enhed«. Et årti senere blev den »europæiske enhed« at kampråb for de tyske fascister, der, drevne af blændværket om et Europa under tysk ledelse, udførte et ondskabsfuldt militært tilintetgørelsesfelttog. Efter de anti-fascistiske kræfters sejr under Sovjetunionens ledelse i den Anden Verdenskrig, blev EU skabt som en håndtag for monopolkapitalen, for at frelse de europæiske imperialister fra deres undergang. Endnu en gang i dag, er imperialisternes opkald om »europæisk enhed« kun for at sikre sig en plads i kampen for verdensherredømmet, på ryggen af de undertrykte nationer, arbejderne og masserne. Hvad de døbte »europæisk enhed« er i sandhed udtrykket for den skarpe deling mellem undertrykte og undertrykkere, udbyttede og udbyttere. Fremfor alt er den »europæiske enhed« i dag målet for kapitalens liberale kræfter, fordi det betyder Europa under tysk-fransk ledelse. Imidlertid ønsker også de aggressive og åbent fascistiske repræsentanter for kapitalen EU, blot med færre kompromiser og endnu mere aggressivitet. »Valget« står mellem to reaktionære dele af kapitalen, begge til tjeneste for kapitalen, begge til tjeneste for imperialismen.
EU er en midlertidig imperialistisk alliance, der lever snyltende på bekostning af de undertrykte folk og nationer, såvel som udbytningen af arbejderklassen. I Europa er det hovedsageligt Balkan og Østeuropa, der undertrykkes mest. Som anti-imperialister må vi derfor især gå imod de reaktionære planer om EU’s såkaldte »østudvidning«, som sigter på den fuldkomne kontrol af adskillige lande i Sydøsteuropa, hvor der er strid med den russiske modstander, og dette leder til en yderligere intensivering af undertrykkelsen i disse lande. Kendsgerningen at denne plan ikke kunne opnås endnu og er blevet udskudt, viser på den ene side at EU ikke er »almægtigt«, men i dyb krise. På den anden side viser det, at masserne mindre og mindre tror på løgnen om »positiv udvikling gennem EU«. Vi må aldrig glemme at EU, i modsætning til dens propaganda om »hellige ydre grænser«, aldrig anerkender disse ydre grænser for sig selv. I Afrika har de europæiske imperialisters plyndringsfelttog efterladt et dybt spor af blod og det må stå klart for alle anti-imperialister i Europa, at kampen imod EU kræver at slutte faste rækker med de kæmpende masser på det afrikanske kontinent.
Ikke kun plyndring af ressourcer, såsom fældningen af Europas sidste urskove i Rumænien, eller ødelæggelsen af floder i Bosnien og Makedonien af de imperialistisk kontrollerede vandkraftværker, er tegn på snylten, men også migrationen af millioners arbejdskraft til de imperialistiske lande, samtidig med at millioners arbejdskraft destrueres gennem permanent arbejdsløshed. Emigrationen af mere end 45% af den bosniske befolkning er nok det bedste eksempel på denne kendsgerning, at tvangsmigration indenfor EU ikke er tegn på »bevægelsesfrihed«, men på undertrykkelse, racisme og ødelæggelse. At præsentere nedskæringspolitik og hele landes blødning til døde som »fremskridt« for »bevægelsesfriheden« eller endog »turisme«, er intet andet end frastødende kyniskhed. Derfor overrasker det ingen at afvisningen af EU i de undertrykte lande vokser eller allerede er særligt stærk i dag, som illustreret af de nylige EU valg med en deltagelse af kun 13% i Slovakiet. Samtidig bruges den imperialistisk-frembragte massemigration som et redskab til løntrykkeri i de imperialistiske lande, såvel som en undskyldning for at knuse hårdvundne faglige og politiske rettigheder, hvilket går sammen med den mest reaktionære racisme og chauvinisme. Illusionen om et »hvidt Europa« har allerede længe været ikke blot et særligt standpunkt hos åbent fascistiske kræfter, men er i dag fælles basis for de fleste borgerlige partier. At stille sig for EU, uanset om man er liberal eller ej, vil sige at gå imod det internationalistiske standpunkt om folkenes og nationernes ret til selvbestemmelse, såvel som frigørelsen af arbejderklassen og de undertrykte. Iscenesættelsen af »højre-« og »venstre-« valgalternativr til EU opfylder kun ét mål, nemlig at kunstigt forøge valgprocenten og at lamme kampen imod EU. Lad os derfor også gå imod alle der, under dække af »socialisme« og »internationalisme«, deltager i EU’s valgkamp og dermed kun tjener imperialisterne, ved at nære illusionen om at EU kan elimineres uden kamp. Udviklingen i Grækenland, såvel som den såkaldte »Brexit«, bør tjene os som eksempel på, at massernes retfærdige afvisning af EU ikke kan blive en styrke i klassekampen gennem et nyt »valgalternativ«, men kun ved at fast stole på sine egne kræfter med det tydelige perspektiv at boykot er et håndtag til at etablere et stærkt bånd med de undertrykte og udbyttede og for at på forenet vis udvikle kampen imod EU.
EU’s nuværende politiske krise, der rejser sig på basis af imperialismens generelle krise, får imperialisterne til at øge deres repression, genoprustning og militarisering. Dette inkluderer oprettelsen og støtten til fascistiske regeringer, såsom i Tyrkiet og Ukraine, såvel som etableringen af en »fælles« EU-hær eller EU-PSC (Permanent Struktureret Kooperation), der sørger for 88 milliarder yderligere til oprustning inden 2027. EU-hæren oprettes derfor som en koordinationspartner for NATO, for at indtage sin nuværende håbede på plads side om side med verdens politibetjent, USA, også i militær forstand. Naturligvis forbereder EU’s førende imperialister nye militære interventioner, kontra-oprør »indenrigs« og kræver en ny imperialistisk verdenskrig! Denne hysteri beviser tydeligt dens dybe krise, beviser dens frygt for de undertryktes og udbyttedes kampe og oprør, både nu og i fremtiden. Lad os derfor påtage os parolerne: »Væk med EU-hæren! Kæmp imod EU’s genoprustning! og For folkenes og nationernes ret til selvbestemmelse!« endnu stærkere.
Imperialisternes destruktivitet og aggresivitet har styrket afvisningen af EU. Store massebevægelser og hyppigere militante kampe, kan mere og mere sjældent bringes under kontrol og varer ofte ved i månedsvis. Samtidig bliver det også åbenlyst, at de spontane massebevægelser ikke »af sig selv« når et højere niveau, udvikler sig ikke »af sig selv«, men kræver bevidsthed og retning. Lenin, som allerede for over 100 år siden tydeliggjorde den reaktionære karakter af et »Forenet Europa« under imperialistisk ledelse, udtænkte den vigtige lære, at kun med en »organisation af revolutionære« kan man løfte betingelserne af hængslerne! Fuldt ud klar over, at EU hverken kan smadres af ét land eller vil »falde« på én gang, ønsker vi at kalde på, i den internationale solidaritets ånd, på alle anti-imperialister, på alle revolutionære der går imod den imperialistiske EU-alliance: Lad os kæmpe imod EU! Lad os forenes i anti-imperialismen!
Ned med EU!
For aktiv boykot!
Ned med imperialismen!
Leve internationalismen!
Underskrifter:
Partija Rada (Eks-Jugoslavien)
Rumæniens Kommunistiske Parti
Rød Front Kollektiv (Østrig)
Partizan (Europa)
AGEB (Føderation af Arbejdende Migranter i Europa)
Redaktionen på Tidsskriftet Klassenstandpunkt (Tyskland)
Flere underskrifter vil følge.
socialistiskrevolution.wordpress.com 