Overfald på Politiet og optøjer i København

Vi oversætter denne rapport fra Dem Volke Dienen.

I begyndelsen af [Påsken] fandt militante massekampe imod Politiet sted i den danske hovedstad København. Vi dokumenterer her en rapport fra kammeraterne i Danmark:

Natten til mandag den 15. april brød masserne i Nordkøbenhavn ud i et spontant oprør, der begyndte som en militant protest imod den fascistiske provokatør Rasmus Paludan, men som hurtigt forvandledes til optøjer imod Politiet.

Rasmus Paludan er en velkendt dansk fascist, som har gjort det til sin opgave at chikanere de dybeste og bredeste masser, specifikt muslimske masser, i deres egne nabolag. Han havde planlagt en enmands »demonstration« i det proletariske nabolag Mjølnerparken, i den proletariske bydel Nørrebro. Imidlertid havde masserne forberedt en overraskelse for Politiet, der ankom til området aftenen forinden. Den borgerlige avis Information skriver: »Omkring 01:00 modtog Politiet en rapport om at en gruppe unge hoppede på taget af en bil. Da Politiet kort derefter ankom til stedet, var der ingen at se. Betjentene gik hen til bilen for at undersøge den, før de vendte tilbage til patruljevognen. Sekunder derefter sprang bilen i luften kun få meter fra betjentene. … Københavns Politi arbejder med en teori om, at der var fæstnet sprængstof til bunden af bilen.«

Denne hændelse resulterede i, at Rasmus Paludan ikke kunne provokere masserne i Mjølnerparken, og han flyttede sin »demonstration« til det proletariske nabolag Blågården, også på Nørrebro. Masserne reagerede hurtigt. Ifølge DR: »… [Paludan] blev angrebet af moddemonstranter. Politiet transporterede politikeren bort fra Nørrebro, men så vendte optøjerne sig imod Politiet. Omkring 200 folk deltog i forstyrrelserne i Blågården, hvor de kastede med brosten, fyrværkeri og påsatte brande. … Tåregas blev brugt imod demonstranterne og politi i civil trak pistoler, som ikke blev affyret« (ifølge Politiet — adskillige masser rapporterede at have hørt skud) »Ifølge Politiet var det hovedsageligt »områdets dårligt tilpassede unge og folk med banderelationer« såvel som deres sammensværgen.« Dette er tydeligvis et forsøg fra Politiets side på at sortmale massernes retfærdige oprør.

»Forstyrrelserne spredte sig til andre dele af København, bl.a. Christianshavn ved Christiania. Politiet har været til stede i stor mængde adskillige steder i hovedstaden, hvor biler har været sat i brand på Nørrebro, i Nordvest, Christianshavn og Amager.«

23 masser blev arresteret af Politiet. En politibetjent blev sendt på hospitalet efter at være blevet angrebet med brosten. Masser rapporterede at have sit politibiler med tåregaskanoner, bulldozere, politihelikoptere mm. Masserne kæmpede vildt med raketter og brosten, flere og flere ankom hvert minut, og det er ikke sandt at det hovedsageligt var »bander« eller de almindelige anti-fascister. Især deltog mange proletariske unge.

Revisionisterne og andre politikere har vist deres klassenatur ved at fordømme »begge sider« og ved at gå imod massernes brug af revolutionær vold. Dette oprør viser klart, at masserne er villige til at kæmpe, med vold om nødvendigt, for deres krav: at ikke blive chikaneret af fascister eller politi, og for en ende på den danske stats reaktionære vold.

Som altid: Det er rigtigt at gøre oprør!